Læsetid: 5 min.

Kurderne: Öcalan eller kaos

17. februar 1999

Den bratte afslutning på PKK-lederen Abdullah Öcalans flugt har fået vreden blandt kurdere i Europa til at blusse op - Eksperter vurderer dog, at kun et fåtal reelt støtter PKK og Öcalan

"Længe leve PKK." "Formand Apo er vores lys - vi vil ikke tillade at lyset slukkes."
På skiftevis dansk og kurdisk råbte de flere hundrede fremmødte kurdere deres vrede ud over Christiansborgs Slotsplads. De var samlet på dagen, hvor den kurdiske oprørsleder Abdullah Öcalans desperate forsøg på at finde et europæisk asylland brat endte i Kenya efter tolv dage på den græske ambassade i landet. I løbet af formiddagen kom det frem, at Öcalan allerede var blevet fløjet til Tyrkiet, hvor en kold fængselscelle og en varmblodet rettergang venter ham.
Med krav om, at den danske og resten af Europas regeringer reagerer overfor Öcalans skæbne blotlagde kvinder og mænd - unge som gamle - i går deres frustationer og vrede i kor.
"Öcalan er vores leder og eneste håb. Jeg vil kæmpe for et Kurdistan, indtil jeg dør," råber en ældre kvinde indhyllet i et tørklæde med PKK's farver, rød, grøn og gul. En ung kurdisk kvinde fortsætter "Det her er udtryk for Europas dobbeltmoral. Man er ligeglad med de 40 mio. kurdere, der ikke har noget hjemland," siger hun, mens hun understreger, at hun faktisk ikke må udtale sig.
Allerede i løbet af natten havde kurdere over hele Europa koordineret en række aktioner foran græske ambassader og generalkonsulater for at få et svar på, hvor Öcalan befandt sig.

Gidseltagning
I enkelte lande løb urolighederne løbsk og udmøntede sig i gidseltagning; flere steder var kurderne parate til at sætte ild til sig selv. Det skete i bl.a. København, hvor en 25-årig kurdisk kvinde med tysk pas satte ild til sig selv under et forsøg på at trænge ind på den græske ambassade. Politiet var da også mødt talstærkt op foran Christiansborg - udstyret med brandslukkere af frygt for en gentagelse af nattens ildspåsættelse.
Demonstrationen i går forløb dog udramatisk, men stemningen var vred. og trods forvisninger fra kurdernes talsmænd om, at "man opfordrer til en fredelig løsning", ville man ikke lægge afstand til nattens aktioner eller udelukke, at enkelte vil tage affære på egen hånd.
"Der kommer ikke flere aktioner, men hvis der sker noget med Öcalan, så bliver der kaos. Så kan vi ikke styre folk," sagde Ahmet Tanrever, talsmand for sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, FEY-KURD og en af de få, der måtte udtale sig til pressen under den velorganiserede demonstration, der fandt sted parallelt med andre kurderdemonstrationer over hele Europa.
Heller ikke Zeyrel Celik, repræsentant for Kurdistans Nationale Befrielsesfront, ERNK, der er PKK's politiske gren, ville udelukke flere attentater:
"Det kommer an på, hvad Tyrkiet gør. Den skyldige er den tyrkiske regering og ikke Öcalan. Öcalan er uskyldig. Han er en fuldstændig fredelig mand, der aldrig har overtrådt loven."
Men selvom gårsdagens massive og velkoordinerede, kaotiske, kurdiske kampagne umiddelbart er et varsel om, at urolighederne kan udvikle sig eksplosivt, så slår eksperterne koldt vand i blodet.
Men eksperterne slår koldt vand i blodet.

Behøver ikke eskalere
"At man begynder at sætte ild til sig selv er naturligvis et udtryk for desperation," siger dr. phil., Jørgen Bæk Simonsen, Carsten Niebuhr Instituttet, til Information.
"Det er klart, at PKK-folk vil give deres frustration og utilfredshed til kende, men det behøver ikke at munde ud i hverken det ene eller andet, der kan blive troublesome for de europæiske regeringer."
Også Peter Seeberg fra Center for Mellemøststudier i Odense, afviser, at tilfangetagelsen af Öcalan skulle få europæiske kurdere til at gå amok: "Synspunkter af den karakter er nøgternt set noget sludder," siger Seeberg.
Han henviser til, at et stort flertal af den kurdiske befolkning faktisk ikke er PKK-tilhængere: "I virkeligheden tror jeg, at hvis man spurgte de fleste kurdere i et stille øjeblik, så ville de sige, at de ønsker Öcalan hen, hvor peberet gror."
Begge peger de dog på, at der er tale om en stor usikkerhedsfaktor. Det er afgørende, hvordan Tyrkiet nu håndterer situationen. Der er dødsdom i Tyrkiet, og Öcalan kan som leder stilles til ansvar for de 29.000 liv, som hans Kurdiske Arbejderparti (PKK) menes at have på samvittigheden efter knapt 15 års terrorkrig i Tyrkiets sydøstlige provinser.
"Jeg vil gætte på, at Tyrkiet ikke vil effektuere en dødsdom, og fra et tyrkisk synspunkt er det ikke ønskeligt at have Öcalan i sin varetægt," siger Peter Seeberg.
Træder Tyrket meget forkert i behandlingen af PKK-lederen, mener Seeberg, at det kan give store problemer med optøjer i Tyrkiets - og Europas større byer, og så har Tyrkiet et udenrigspolitisk problem. Tyrkiet har i en årrække forsøgt at nærme sig europæisk standard på menneskerettighedsområdet for at få foden indenfor i EU.
Samtidig er det afgørende, hvilket retssystem, Öcalan skal indbringes for: Det militære eller det civile. Det tyrkiske militær er en magtfaktor ud over det sædvanlige, og det er i dets interesse at få straffet Öcalan godt og grundigt. Men det er ikke ønskeligt for tyrkiet i international sammenhæng.
"Kigger man på Tyrkiets forhold til Europa i bredeste forstand, kan man sige, at det ville være bedst tjent med en retssag, der holder vand i forhold til almindelige, demokratiske principper. Det ville illustrere, at man er i stand til at behandle politiske modstandere på et humant grundlag," siger Jørgen Bæk Simonsen og tilføjer: "Omvendt kunne Öcalan også bruges som et eksempel på, at det er Tyrkiet selv, der sætter dagsordenen for hvordan den tyrkiske republik skal gebærde sig."
Öcalan er Tyrkiets statsfjende nr. et, og det har han været siden 1984, da PKK påbegyndte sin terrorvirksomhed i Tyrkiet.
Nu hvor landet har ham i sin varetægt, kunne man tænke sig, at han kommer ud for et 'uheld' - falder ned ad en trappe, eller falder om med hjertestop i sin celle. Men det er ifølge eksperterne 'helt urealistisk', da den internationale opmærksomhed på Öcalan er alt for stor. Og det på trods at PKK og Öcalan fylder mindre i landskabet end for bare ti år siden, påpeger Bæk Simonsen.
"Set i lyset af, at Tyrkiet op gennem 90'erne har fået nogle kompromiser på plads med dele af den kurdiske opposition, tyder noget på, at Öcalan er blevet marginaliseret. Men Öcalan er og bliver en symbolsk sværvægter, og en for voldsom fremfærd mod ham kan få følger for Tyrkiets forhold til kurderne."

Leder her på siden
Side 3: Tema

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu