Læsetid: 4 min.

Kys frøen

17. februar 1999

Et lesbisk tungekys kan måske forvandle en fortidspadde til en fremtidsavis. Vi hjælper kritikerne og anmelder vores egen reklame

PIX
ET GODT omdømme er ikke noget, man kan købe for penge - det er noget, man fortjener. Sådan siger den tænksomme del af pr-folket. Men hvad stiller den virksomhed op, som faktisk har investeret i stribevis af produktforbedringer, for hvilke produktet fortjener et godt ry - uden at særlig mange uden for den faste kundekreds har opdaget det? Man gør reklame!
Nu har bybilledet et stykke tid været præget af den mest synlige reklamekampagne, Information nogensinde har givet sig i kast med, og kampagnen fortsætter i forskellige trykte medier.
Kvaste tudser, lesbiske kys, betagende stådrenge og blålige tamponer har bragt sind i kog, medført et par abonnementsopsigelser og mange flere nytegninger, skabt en hidsig intern debat på bladet og med sikkerhed placeret navnet Information på en masse læber for første gang. Og især det sidste var formålet med virakken.
Tilbagemeldinger fra offentligheden viser, at mange unge mennesker vurderer kampagnen som opsigtsvækkende - en kultklassiker i svøb - og den har mere end noget andet været samtaleemnet for ventende passagerer på S-togsstationerne. Det skulle alt sammen gavne bladet hen ad vejen.
Blandt de, der kender bladet godt - for eksempel nogle af de garvede abonnenter og journalister - har meningerne dog været mere delte. Det er bare for meget, for poppet og for utroværdigt, har kritikken lydt. Som et ekko af den kritik, der ofte lyder fra de 'faste' og de 'faglige', når marketingafdelingerne rundt omkring på virksomhederne skruer op for charmen.

MEDGIVES må det, at Informations reklame er - reklame. Tilmed fremstillet af et rigtigt reklamebureau, Propaganda, som ind imellem promoverer for eksempel Mobilix, HK, BMW, ISO og Frisk halspastiller.
I forhold til Informations fundamentalister er helligbrøden så meget større, fordi der er benyttet nymodens virkemidler. Fælles for de fire kampagnebilleder er noget med sex, underliv, vold og død - lige præcis hvad den alfaderlige forbrugerombudsmand for nylig har advaret mod i tidens reklame.
Mest kvalmende og alligevel fremkommelig er den hovedløse tudse, genganger fra et tidligere, mindre intensivt bladfremstød. Her er Information på hjemmebane med kritik af bilismen og dens rædselsherredømme over de svage trafikanter og byen, vi glemte at bygge blød som krop.
Man mindes den plakat, der for mange år siden solgte dansk hensynsfuldhed og lilleputitis til turisterne. Her holdt en politibetjent trafikken tilbage, mens den søde andefamilie passerede gaden.
Information har fået opdateret historien, og da alle ved, hvordan sprængt and ser ud, viser vi i stedet en tudse. Godt kørt, Propaganda.
En stiv pik (eller pibe, som vor kulturredaktør stædigt fastholder, der er tale om) er heller ikke til at kimse ad, selv om den næppe har gjort kvindebevægelsen våd i bukserne. Det er til at leve med, at reklamehistoriens forrige stivert kunne nydes i en biografreklame (af Lars von Trier), hvor herlighederne såmænd blev overdækket af Ekstra Bladet. Vi beder til, at Propagandas rejsning står i en bedre (tryk)sags tjeneste.

BUNDSKRABER i kampagnen er de to 'lesbiske', der som typer er så kiksede, at man krummer tæer 360 grader. For her demonstreres netop ikke den postulerede modsætning til traditionelt familieliv. Tværtimod er disse kvinder så kunstige og klicheagtigt arrangeret for den (maskuline) voyeur, at de kunne være klippet lige ud af den softporno, som skal bløde op på heteroernes sex, når den er gået i hårdknude. Det er ikke udfordrende og lidet perspektivrigt.
En ægte provokation ville det have været, om to midaldrende mænd med hængevom eller et par 50-årige damer i plisserede nederdele og fornuftige travesko havde nydt et tungekys. Men den slags kærlighed ligger åbenbart over bureauets kvalmegrænse.
Heldigvis er der trøst at hente i kampagnens sidste øjehænger. Tamponen er slående i sin enkelhed, og det varer lidt, inden reklamen detonerer sin pointe i betragterens baghoved. Jo, det klæder Information at provokere med overraskende omsorg for beskyttelsen af for eksempel prinsesse Alexandras intimsfære.
Så bærer vi gerne over med, at vittigheden om det kongeblå blod igennem den seneste menneskealder er blevet noget tyndslidt, idet tusinder af annoncer og reklamefilm for menstruationsbind og -tamponer har vist sære kemiblå væsker, der i ufrivilligt parodiske laboratorieforsøg er blevet hældt fra reagensglas og ud på de ufatteligt sugende bomuldsklumper. Den blåfarvede tampon forbindes - af de vakse Informations-læsere i hvert fald - ikke så meget med kongevitser som med det kropshad og den fornægtelse af kvinders naturlige kropsfunktioner, som reklamebranchen i mange, mange år har været bannerfører for (på det allerseneste har vi dog set lidt andre kulører på nogle reklamers forsøgsvæsker).

INFORMATIONS kampagne er kommet i stand efter at bladet har fået pressestøtte - noget er gået til styrkelse af journalistikken, andet til markedsføring.
Kristeligt Dagblad er også blandt de heldige modtagere af støtten, og det har været tankevækkende først at se Informations store billedbrag på togstationerne for derefter at finde Kristeligt Dagblads hængeskilte inde i togene. Her gås der sandelig til de modsatte makroner, med sloganet "Stof til eftertanke" placeret over et utydeligt, sort-blåt foto af vistnok nogle kirker. Det er næsten synd for den avis, så kedelig er den sgu' da ikke! De kristelige har tydeligvis fået for lidt for pengene. Om de liderlige har fået for meget, må tiden vise.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her