Læsetid: 3 min.

Lang vej til demokrati i Nigeria

25. februar 1999

Voldsomme beskyldninger mod store oliefirmaer, der opererer i landet

OLIEVALG
Kun to dage før Nigerias præsidentvalg fyger det med beskyldninger, som det skal ved et valg. Det er dog ikke hovedkandidaterne, den tidligere militære leder general Olusegun Obasanjo og eksfinansminister Olu Falae, der sigter på hinanden.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch offentliggjorde tirsdag en rapport, der beskylder de multinationale oliefirmaer Shell og Chevron for nærmest at hjælpe det nigerianske militær med at slå befolkningen ved Niger-deltaet ihjel (ved at udstyre det med helikoptere og både) og for at overtræde menneskerettighederne i Afrikas mest befolkede og største olieproducerende land.
"Oliefirmaerne må sikre, at olieproduktionen ikke fortsætter på bekostning af deres værtsprovinser," hedder det i rapporten.
Niger-deltaets provinser, der mest består af etniske minoriteter, har ikke fået meget til gengæld for olieudvindelsen, der har fundet sted på deres landområder siden 50'erne. Samtidig beklager lokalbefolkningen sig over, at forurening har ødelagt deres fiskeri og landbrug, og det har ført til protester, sabotage og gidseltagninger mod oliefirmaerne.
En talskvinde for Chevron har afvist det som snak og henviser til, at firmaet har været i området i 40 år.
Vi har langvarige forpligtelser over for disse lande (Nigeria og Angola, red.). Vi opfatter os selv - og vi tror også lokalbefolkningen gør det - som en fremragende partner."
Efter beskyldningerne har det amerikanske kongresmedlem, Dennis Kucinich, bedt om en undersøgelse af det amerikanske Chevrons forehavender i Nigeria.

Ikke bare demokrati
I lørdags var der parlamentsvalg i Nigeria, og på lørdag går nigerianerne til stemmeurnerne for at stemme ved præsidentvalget, der står mellem Obasanjo fra Folkets Demokratiske Parti (PDP) og Olu Falae, Hele Folkets Parti (APP). Et tredje parti deltager også, Alliancen for Demokrati (AD), men det opstiller ikke nogen kandidat, da det vil indgå i alliance med Falaes APP.
Valget er et skridt væk fra militærstyre, men betyder det også demokrati?
Emmanuel Kwesi Aning, Center for Udviklingsforskning og lektor i international politik, er forbeholden optimist:
"Man kan ikke tage for givet, at bare fordi man har dumpet et stykke papir i en boks, så kommer der demokrati. Der skal mere institutionsopbygning til. Processen skal have lov til at vokse," siger Aning og tilføjer at "valgene er en del af en langvarig proces, der kun lige er startet."
Med hensyn til oliefirmaernes rolle i Nigeria fremover er Kwesi Aning af den mening, at en demokratisk regering vil betyde nye tider for oliefirmaer som Shell, Chevron, Mobil, Elf og Texaco i landet.
"Her og nu er den fungerende regering selvfølgelig glad for Shell. Firmaet skal ikke opfylde nogen som helst krav med hensyn til arbejdsmiljø og miljø, fordi Shell ved, at det bare er et spørgsmål om at tage telefonen og ringe til Abuja," mener Emmanuel Kwesi Aning.
Lagos blev i 1862 en britisk kronkoloni, og i 1885 blev området, som vi kender som Nigeria, ligeledes britisk. I 1960 fik landet en form for selvstyre, men fungerede dog stadig som en del af det britiske statssamfund. Tre år senere, i 1963, blev Nigeria udråbt til republik med Sir Abubakar Tafawa Balewa som første premierminster.
Allerede dengang havde Nigeria problemer med etniske modsætningsforhold og en lang række partier. Der var også en modsætning mellem forskellige regioner i landet, idet briterne i 1914 administrativt havde skabt kolonien Nigeria ud til kysten og protektoratet Nigeria i nord. Det var kolonidelen og dens stammer, ibo og yoruba, briterne uddannede og investerede i, mens protektoratet i statslig forstand forblev tilbagestående. Nigeria bestod fra starten af tre provinser, der med årene er blevet til 36.
Når lørdagens valg er overstået, vil general Abubakar overdrage magten til den valgte regering i maj.
Nigeria har været under militært styre siden 1060 med undtagelse af ti år. Nigerias forrige præsidentvalg i 1993 blev annulleret. Mooshood Abiola, som de fleste regnede for at være valgets vinder, blev fængslet, da han ville overtage præsidentembedet.
Han døde i sommer - en måned efter general Sani Abachi, der tiltvang sig adgang til magten i stedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her