Læsetid: 2 min.

Lave ydelser kvæler orlovsordninger

3. februar 1999

På fire år er antallet er forældre, der søger børnepasningsorlov, blevet halveret. Det er især de laveste indkomster, der ikke har råd til orlov

Danskerne siger nej tak til orlovsordningerne i stadigt større omfang. Antallet af forældre på børnepasningsorlov er i perioden 1995-98 blevet halveret.
Det viser en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der offentliggøres i dag. Samtidig ser det - ifølge tidligere undersøgelser fra SiD og Kvindeligt Arbejderforbund - ud til, at det primært er de korttidsuddannede og de lavtlønnede, der må fravælge børnepasningsorloven.
"Som lavtlønnet eller som enlig mor har man jo ikke en jordisk mulighed for at finansiere en orlovsperiode, og det er den primære forklaring på, at antallet af forældre på børnepasningsorlov er raslet ned. Dermed bliver de ufaglærte og de korttidsuddannede sorteper i spillet om orlov," siger Ole Sohn (SF) til Information.
"Idag er orlovsordningerne blevet til et godt tilbud til de økonomisk velstillede. De har råd til, at den ene part i et parforhold eller ægteskab kan forlade arbejdsmarkedet i en periode. I en lavtlønsfamilie er økonomien derimod for stram til, at det samme kan lade sig gøre med de nuværende ydelser," siger han.

Fald i støtten
Børnepasningsorloven har, siden den så dagens lys for fem år siden, være udsat for nedskæringer i flere omgange. Indledningsvis blev orlovstagerne tilbudt 80 procent af den maksimale dagpengesats, men senere blev det beløb reduceret til først 70 procent og senest 60 procent
Endvidere er det i dag kun få kommuner, der giver et økonomisk tilskud til forældre på børnepasningsorlov.
"Det væsentligste ved børnepasningsorloven er, at alle familier, uanset indkomst, har en reel mulighed for at tage en pause fra arbejdsmarkedet for at være sammen med deres børn. Dét sociale tilbud bliver nu vredet fuldstændigt skævt," siger Ole Sohn i en kommentar til tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
SF fremlagde efter seneste valg et lovforslag om forøgede ydelser inden for børnepasningsorloven, men dengang var kun Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti parate til at støtte idéen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra arbejdsminister Jytte Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her