Som temaet i forfatterskabet er Salman Rushdies eget liv blevet: Rodløst og uden rist eller ro
DJÆVELSKE ORD
Alle har hørt om romanen De Sataniske Vers, men de færreste har læst den. Salman Rushdie arbejdede på den i en 5-års periode midt i firserne. Da han skrev indledningen om de to indiske mænd, der falder ud af en bombesprængt jumbojet over den engelske kanal og lander på en ø lige midt i den moderne verden, havde han næppe fantasi til at forestille sig, hvilke stærke følelser den ville afstedkomme.
Den vestlige kritik kaldte den et litterært mesterværk. 600 sider, hvor livet i Østen og Vesten via et fantasifuldt persongalleri fletter sig ind og ud af hinanden som sproglige ornamenter i en gigantisk fabel om moderniteten, den splittede verden, og om det gode og det onde, som man ikke altid kan kende forskel på. "The Satanic Verses er blændende, næsten manisk velskrevet... Salman Rushdie skriver djævelsk godt. Som en engel", skrev Preben Kaarsholm i sin anmeldelse i Den mindst ringe, og Karen Syberg stemte i: "Hvor er den dog god, og hvor er den dog morsom!"
De djævelske vers
Det sidste syntes de islamiske fundamentalister på ingen måde. De følte deres tro krænket og fandt bogen utilgiveligt blasfemisk. Bogbrændinger, symbolske hængninger og mordtrusler fulgte.
Derved forandredes bogen til ikke blot at være en bog, men et symbol. I Vesten på ytringsfrihed, i Østen på manglen på ansvarlighed og respekt for andres værdier. Dermed gik et jerntæppe ned mellem den vestlige og den fundamentalistiske, arabiske verden.
Hvad de kontroversielle sataniske vers angår, er der tale om dels nogle obskøne vers, som hovedpersonen konstruerer, men navnlig også nogle vers, der ifølge religionshistorikere skal være strøget af Koranen, fordi Muhammed angiveligt opdagede, at det var Satan selv, der havde skrevet dem.
Også Rushdies respektløse omtale af Muhammed og dennes familie vakte fundamentalisternes vrede, skønt vestlige litterater gjorde opmærksom på, at bogens religionsstifter Mahound ikke uden videre kan opfattes som Muhammed. I øvrigt er en af Mahounds første disciple i romanen en bums, der bærer navnet Salman!
Fundamentalisterne var ikke oplagt til hverken spøg, skæmt eller ironi.
Salman Rushdie blev født i 1947 i Bombay i et muslimsk miljø. Som 15-årig tog han afstand fra Koranen, hvilket blev begyndelsen til et livslangt kritisk forhold til hjemlandets religiøse fanatisme, som kun blev overgået af hans nærmest lige så kritiske forhold til overfladen og blankheden i det vestlige liv.
De Sataniske Vers slutter med, at en af de to hovedpersoner affører sig sin engelske bowlerhat og påtagede identitet og flytter tilbage til Indien.
Selv erklærede Salman Rushdie sig i 1991 - mens fatwaen endnu var brændende hed - som tilhænger af den ikke-fundamentalistiske islam, idet han erkendte, at den religion qua hans opvækst var en uudslettelig del af hans kulturbaggrund. I øvrigt opfatter han engelsk - det sprog, han skriver på - som et indisk litteratursprog helt på linje med hindu, tamilsk, urdu og bengali.
1001 børn
Salman Rushdie blev ikke opfundet som forfatter, med De Sataniske Vers havde han fastslået sit navn som forfatter mellem to kulturer.
Han debuterede med Grimus i 1975, en roman, der beskæftiger sig med myter i en original fantastik-stil, som er forblevet Rushdies, og hvorom man kan sige, at stilen er de to kulturer.
Gennembrud og bookerpris fik han med romanen Midnatsbørn 1981, påvirket af Marquèz og den magiske, latinamerikanske realisme. En politisk roman, som spiller på myten om 1001 børn, der blev født 15. april 1947 kl. 24, da Indien blev selvstændigt. (Egypten forbød den klassiske 1001 Nats Eventyr af moralske grunde så sent som i 1985. Et ironisk forspil til fatwaen?).
I romanen Skam 1983 fortsatte han, hvor Midnatsbørn slap med en historien om pakistan fra 1947 til Bangladesh-løsrivelsen i 1971. Siden skrev han bl.a. Harun og eventyrhavet, en børnebog tilegnet hans søn. Og i 1995 udkom Maurerens Sidste Suk.
Rodløs indvandrer i England mellem forskellige kulturer. En slags flyvende hollænder, en evig Ahasverus, der ikke kan finde rist og ro noget sted. Sådan er temaet i hans forfatterskab. Sådan er hans liv blevet.
