Læsetid: 4 min.

Mere Dreyer end dogmer

2. februar 1999

Torben Skjødt Jensen udfordrer dogmerne med 'Manden som ikke ville dø' på Göteborg Film Festival

FILM
Mens begejstringen over Festen og Idioterne er på sit højeste i Sverige, valgte Göteborg Film Festival at åbne sit 22. filmorgie med Torben Skjødt Jensens Manden som ikke ville dø, som instruktøren garanterer ikke har et eneste håndholdt skud.
Ved gallavisningen fredag aften udfordrede Torben Skjødt Jensen dogmerne i præsentationen af sin debutfilm, hvor han bl.a. konstaterede, at "det at gå i biografen skal være en stor oplevelse. Derfor har jeg skudt i sort/hvid og cinemascope. Ikke det der håndholdte shit efter dogmer."
Han indrømmede, at det var farligt at komme med den slags anti-trendy film, men den fyldte sal lod til at more sig over historien om Adrian Palmberg (Lars Simonsen), som gør oprør mod døden selv. Efter at Palmberg har mistet sin unge kone og sit barn i en meningsløs brand, der formodentlig er forårsaget af hans forsmåede husholderske (Stina Ekblad), forsager han gud og bestemmer sig for aldrig at ville dø.
Det vakte især morskab, da Palmberg efter at have mødt en skrap og storrygende Ghita Nørby som psykolog render ind i mentalpatienten Trier, som hele tiden prøver at skræmme livet af de andre patienter med paranoide forestillinger og krigsforherligelse.

Samfundskritisk saga
Torben Skjødt Jensen har tidligere lavet musikvideoer og dokumentarfilm, bl.a. It's a Blue World om den danske rockscene og Carl Th. Dreyer - min Metier. Desuden står han bag de mere eksperimenterende filmessays Flaneur, hvoraf det tredje med udgangspunkt i filosoffen Walter Benjamins tid i Paris 1920-1930 også har verdenspremiere på festivalen.
Inspirationen fra Dreyer er tydelig i Manden som ikke ville dø's smukt komponerede sort/hvid billeder, der følger Palmberg fra begyndelsen af 1900-tallet til han fylder 100 år i 1998. Historien er baseret på en 13 sider lang novelle af den svenske forfatter Peter Nilson. Skjødt Jensen ville først lave en kortfilm over den, men efterhånden voksede projektet til spillefilmslængde, og filmen får dansk biografpremiere d. 26. marts.
Om filmens spøjse blanding af filosofisk thriller og samfundskritisk saga kan vinde festivalens hovedpris på 100.000 kroner for bedste nordiske film afgør juryen, der bl.a. tæller 'Pusher'-instruktøren Nicholas Winding Refn og forfatteren Henning Mankell, når festivalen lukker og slukker søndag d. 7. februar.

Nordens største festival
Det norske fotograftalent Harald Paalgards arbejde burde være en opløber til prisen for bedste fotografering, men der er mange andre lovende film i konkurrencen, bl.a. finske Mika Kaurismäkis L.A. Without a Map og svenske Daniel Alfredssons Straydogs. Eneste andet danske konkurrencebidrag er Christian Braad Thomsens Den blå munk, men der er flere danske film uden for konkurrence.
Ole Christian Madsens længe ventede spillefilm Pizza King har f.eks. verdenspremiere onsdag i serien "skandinavisk panorama", og der er fra svensk side stor interesse omkring Anders Østergaards dokumentarfilm Troldkarlen om jazzlegenden Jan Johansson.
Göteborg Film Festival er i løbet af sine 22 leveår vokset til Nordens største festival, og der bliver vist film fra over 57 lande i løbet af festivalens ti dage. I år er der specielt fokus på finsk og spansktalende film, og desuden tematiseres årtusindskiftet i en serie Collection 2000-film, der alle udspiller sig nytårsaften 1999.
Blandt seriens instruktører finder man Hal Hartley, der lader Jesus vende tilbage i Martin Donovans skikkelse i The Book of Life, den brasilianske Golden Globe-vinder Walter Salles med Midnight og belgiske Alain Berliners (Ma Vie En Rose) The Wall. Der har altid været stor opmærksomhed omkring nye navne og debutanter på festivalen, som hellere vil have publikums end pressens interesse. Det var f.eks. her der i '97 blev skabt international opmærksomhed omkring den ny danske bølge, som blev diskuteret på kryds og tværs på festivalens mange filmfaglige seminarer.

Svensk filmstøtte
I år er det største diskussionsemne de igangværende forhandlinger om øget støtte til svensk film. Per Olov Enquist offentliggjorde i november sidste år en udførlig gennemgang af den nuværende aftaleløse situation, og der forhandles nu på baggrund af hans foreslåede handlingsplan med anbefaling af en total øget filmstøtte på 44 procent, fra 302 mio til 436 mio SKK pr år. Der skal ligge en aftale klar inden 30. april, og kulturminister Marita Ulvskog skitserede kontant konflikten i festivalens åbningstale før visningen af Manden som ikke ville dø.
Hun slog fast, at "film er vigtig, svensk film er meget vigtig og god film er livsvigtig", hvorpå hun konstaterede, at der imidlertid er mange parter, som skal enes om, hvordan støtteordningerne til film skal se ud. I øjeblikket forhandler staten med film- og tv-selskaberne, og hvis man ikke kommer frem til en aftale, bliver resultatet en statsligt styret filmindustri med fuld moms på biografbilletter.
Med nylige både kunstneriske og kommercielle succeser som Lukas Moodysons lille mesterværk Fucking Åmål (som får dansk premiere d. 5. marts) står svensk film stærkt, men der er stor nervøsitet omkring udfaldet af forhandlingerne. Heldigvis får det ikke lov at præge festivalstemningen, der er en heksekedel af filmskabere og filmnydere midt i den kolde svenske vinter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu