Læsetid: 3 min.

Mifunes sidste sang gik lige i hjertet

15. februar 1999

Et propfyldt Zoo-Palast tog vel imod Mifunes sidste sang på Berlin Filmfestivalen. De engelsktalende film har foreløbig været en blandet fornøjelse

filmfestival
Berlin - Godt 3.000 klappende hænder. Det var, hvad Søren Kragh-Jakobsens film Mifunes sidste sang fik som belønning for en yderst vellykket film. Normalt kan stemningen loddes af det 1.500 mand store publikums reaktioner. Og ud fra dette parameter var den danske hovedkonkurrencedeltager en klar succés.
Såvel komikken som filmens spændingsmomenter vakte begejstring. Det kulminerede bl.a. i et stort bifald, da Claire (Sofie Gråbøl) slog den retarderede Rud (Jesper Asholt) ned. Alt i alt lykkedes det den 51-årige Kragh Jakobsen at få sit universelle budskab om løgnes uholdbare skæbne til at gå rent ind. Som en tysk journalist efter filmen udtrykte det:
"Det var en fremragende humoristisk film. Den bedste indtil nu på festivalen. Den gik lige i hjertet. Tænk, hvis vi havde tyske instruktører, der kunne lave noget sådan, men det har vi desværre ikke."
En norsk journalist kaldte filmen supergod, og hæftede sig især ved den specielle underfundige humor.

Fra supertanker til jolle
Den efterfølgende pressekonference blev ligeledes et internationalt tilløbsstykke. Her skabte et talstærkt og veloplagt dansk filmhold en god og afslappende atmosfære. Især skuespilleren Jesper Asholt, der portrætterede den retarderede bror Rud, var en populær mand.
Han kvitterede med at fortælle, hvordan han forberedte sig til rollen ved at køre rundt i busser i København og se underlig ud.
"Jeg forsøgte at tænke og fastholde mig i et barnligt univers. Desuden brugte jeg en dag alene på det aflagte landbrug på Lolland for at få en følelse af at være hjemme. Her løb jeg rundt i flere timer, og råbte om lys og ufo'er, indtil ejeren tilfældigvis kom forbi, og spurgte hvad der var sket."
Instruktør Søren Kragh-Jakobsen kommenterede dét at arbejde med film efter Dogme-regler:
"Det kan sammenlignes med at være kaptajn på en supertanker, for dernæst at sætte sig i en lille jolle, der kan styres, som man vil. Jeg var desperat efter at finde et andet udtryk end Lars (von Trier) og Thomas (Vinterberg). Derfor overvejede jeg på et tidspunkt at lave filmen i et langt skud. Men jeg blev træt bare af tanken. Det var sjovt at lave Mifune, men jeg vil ikke gøre det igen."
Mifunes sidste sang har på nuværende tidspunkt haft en enorm interesse fra udlandet. Seks amerikanske selskaber og yderligere 30 andre tilsagn har allerede meldt sig som mulige købere. Det er et uhørt højt antal inden for filmbranchen.

Blandede bolsjer
Hvor Mifunes sidste sang absolut hører til blandt Sølvbjørnsaspiranterne, blev Alan Rudolphs i spænding ventede Breakfast of Champions derimod en skuffelse.
Den samfundskritiske filmatisering, der på en gang portrætterer den amerikanske drøms muligheder og faldgruber, kunne ikke leve op til Kurt Vonnegut Jr.'s vellykkede bog. Hertil var handlingen og spændingen ikke slagkraftig nok til at oppebære pointerne. Det selv om stjerner som Bruce Willis og Nick Nolte optræder på slap line.
Sidstnævnte spiller desuden en ubarmhjertig krigsgeneral i den blændende krigsfilm The Thin Red Line, der snart vises på Natfilmfestival i København.
Den syv-dobbelte Oscar-nominerede The Thin Red Line fik en moderat modtagelse hernede, selv om den havde fortjent bedre. Filmen er spækket med virtuose, dvælende naturbilleder, der står i skærende kontrast til de meningsløse kampe, der samtidig udkæmpes under Anden Verdenskrig.
Således lægger filmens tema sig mere op af den legendariske Dommedag Nu (1978) af Francis Ford Coppola end Steven Spielbergs seneste Saving Private Ryan.

Stormende modtagelse
Mark Hermans (tidl. Brassed Off) Little Voice, der ikke er med i hovedkonkurrencen, fik til gengæld festivalens indtil nu største bifald. Historien om den forknyttede forstadspige Little Voice, der pludselig bliver sangstjerne for en aften, er ligetil og enkel.
Publikum klappede i flere minutter, og så med beundrende blikke langt efter de medvirkende i biografsalen... og med god grund.
Miksturen af iørefaldende musik, engelsk humor og kompetent skuespil er en populær cocktail på en festival, der indtil nu har haft gode film på programmet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu