Læsetid: 5 min.

Mødet med det forudsigelige

10. februar 1999

Pia Tafdrups takketale ved prisoverrækkelsen i Helsinki

PRISTALE
Fru præsident, excellencer, medlemmer af Nordisk Råd, Baltisk Forsamling og nordiske venner. Jeg drømmer ikke om forskerstatus på universitetet, men jeg vil gerne have det i mit lyriske værksted. Digtene i Dronningeporten indkredser vandet, digtene formulerer spørgsmål, der er anderledes end dem videnskaben stiller. Digtene kan f. eks. spørge: Hvad vil vi? Hvorfor er vi her?
Udgangspunktet er en undren. Men digte udforsker ikke blot, de bygger også et univers op, en æstetisk billedverden. Digtene i denne bog er et forsøg på at rejse en dronningeport, en drømt eller ønsket port - en passage. Digtene er skrevet med en kvindelig optik, men for mig genspejler digtene den menneskelige livs- og lidelseshistorie, ikke specifikt den kvindelige. At skrive digte er frem for alt at sætte noget ind i verden, der ikke var før: billeder der gerne skulle kunne fange.
Jeg har en baggrund, der placerer mig i et spændingsfelt. At skrive er min måde at overleve på som en fremmed i verden. Det er sproget, der holder mig oppe, som det svæv jeg har forsøgt at skrive frem i min poetik Over vandet går jeg. Det er mit håb, at digtene tilsvarende kan løfte den læsende ud over sig selv, ud over de vante grænser.
Når man som digter går ind til et nyt værk, er det med stor uro og en følelse af udsathed, fordi intet er givet. I fire år gik jeg ind til noget, jeg ikke vidste hvad var, men alligevel troede på, ligesom man kan forelske sig i én og være i tvivl om, hvem dette menneske er, men ikke desto mindre være fuld af tiltro til det. Det øjeblik ordene ankommer til papiret, er det mest privilegerede moment, jeg kender. Det er et ensomt, men meget lykkeligt øjeblik - helt forskelligt fra den turbulens, der nu følger med prisen, og som er en ren undtagelsestilstand i en digters liv.
Forudsætningen for at nå ind til det sted i processen, hvor overraskelserne sker, er hver gang en nul-stilling. At skrive poesi er at rejse et sprogligt univers. Først mister man, hvad man ved, ellers ville man gentage et tidligere digt; derpå kommer man langsomt til ny klarhed. Poesi opstår i mødet med det uforudsigelige, noget der kommer udefra til den skrivende. Men for at indfange det, kræves en form for parathed, at man lever med skærpede sanser. Undertiden finder man noget ikke søgt, det hører til de bedste fund. Og til slut sidder man ofte med noget, man ikke længere er herre over. Det er der, man er meget lille og meget lykkelig og på en anden sær måde præcis så stor, at man ikke tænker på priser og hæder, fordi dette at sætte noget ind i verden, der ikke var før, er gysende dejligt.

Når et værk endelig sendes ud, er det som at give en gave. Ingen har spurgt efter bogen, den er alene skrevet af indre nødvendighed og på disse få øjeblikke af klarsyn, der forvandlede mørket. Forveksles ens glæde det øjeblik med en stolthed af den hovmodige art, er det meget ulykkeligt, for at bringe noget frem over så stort et tidsspand involverer et bredt register af følelser. Man pendler mellem angst og ro, mellem fortvivlelse og livsmod. Selvfølgelig er det en forudsætning, at man har givet alt, når man bærer sin gave frem. Men vigtig er reaktionen. Og tager nogen imod, er det en stor glæde for giveren. Digtene kommer jo først til deres ret, når de bliver læst eller hørt, når de virker ind både sensorisk og bevidsthedsmæssigt.
Det sårbare menneske, dette at der kan gå hul, har ligget som tematik i alle mine bøger lige siden Når der går hul på en engel. Det samme er tilfældet i Dronningeporten; det er netop det kaos, jeg er omgivet af, der denne gang har betinget en ganske særlig orden, der først er opstået sent i processen med digtene. Denne orden eksisterede netop ikke på forhånd. Oplevelsen af kaos forekommer ikke mindre end før. Snarere tværtimod.

Sprog tager sig ofte ud som en heling. På overfladen hænger ord sammen, men sproget er fyldt af brudflader. Det rummer undertekster og skjulte lag, og endelig taler det ikke-sagte sit eget tydelige sprog som breve, der ikke kommer eller telefonopringninger, der udebliver. Et sprog, der kan hele sår, findes ikke. Havde det været til, havde jeg for længst lukket hullet i englen.
Det sted skriften søger hen imod, er således det sted, hvor smerten findes. Jeg har ikke blot arbejdet med den personlige smerte: landskabstab, personer der er døde, men med smerte i videre forstand. Jeg har forsøgt at inddrage mytiske lag, fordi jeg oplever, at vi har en universel hukommelse.
Tv bringer hver dag sin katastrofe, for at vi skal føle os levende: This could happen to them, this could happen to you. Som digter skal man ikke råbe højt for at blive hørt. Når medierne udskriger de daglige tragedier, må digterne vælge at tale med stille stemme, og det er hvad poesien gør, når den på sine helt egne præmisser tager del i verden. Digtene bringer ingen løsninger, men skærper vores sanser og indsigt og dermed evne til at handle.
Jeg var i New York, da indstillingen kom. Den glædede mig usigeligt, blot dette at være nomineret føltes lidt som at have vundet. Set fra den anden side af Atlanterhavet, er der meget, der binder de nordiske lande sammen ud over, at vi er omgivet af vand og indånder den samme bidende kolde luft.
Jeg gik omkring og var så taknemmelig over, at nogen havde peget på Dronningeporten.
At det oven i købet endte med en beslutning om at jeg skulle tildeles prisen, er et helt eventyr for mig.
Flere dagbladskritikere er tilbøjelige til at holde os forfattere fast på det tiår, vi debuterede, derfor er det dejligt for mig at blive hædret for et værk fra 90'erne. Og selv om jeg glimtvis kan føle mig lykkelig i mit værksted, takker jeg med oprigtig glæde for den tillid og anerkendelse det er at få tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. For mig betyder tildelingen også en udfording! Jeg håber, at jeg får mod til at også folde andre sider ud end dem I finder i Dronningeporten. Tak for prisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her