Læsetid: 4 min.

Det var en mørk og truende nat

17. februar 1999

Gyldendal har udgivet en samling essays i anledning af professor Hans Hertels 60-års fødselsdag - Ikke som et festskrift til ham, men "til den litteratur, han elsker", som der står
i forordet

NY BOG
Man bliver sgu moralist af at læse denne antologi, som redaktørerne kalder Bogens virkelighed. Og værre kan det næppe blive nu om stunder, hvor medfølelse og fremskridtsangst ifølge forfatteren Tage Skou Hansen er i færd med at forsvinde eller blive til en kulisse.
Det, jeg mener, er, at midt i en tid, hvor det vanskeligt lader sig nægte, at den skønlitterære bog i al almindelighed er ringe stillet, og hvor boghandlere hellere siger, at en digtsamling fra sidste år er udsolgt, end han ulejliger sig med at genbestille den hos DBK, så udsender man denne bog, der rent ud sagt er temmelig sjusket.
Forholdet mellem bogen og virkeligheden er emnet for antologien. I betragning af at førnævnte Tage Skou Hansen først i bogen fortæller om, at det her i slutningen af 90'erne dels gælder om at skrive fortællinger, som ikke peger på sig selv, og dels gælder om at standse vækst og teknologi, så udsættes man i denne bog her ikke desto mindre for en lang række essay og lignende, som i sig selv måske nok er interessante, men ikke i denne her sammenhæng.
Der er for eksempel artikler af Mette Winge, Anders Bodelsen, Bent Vinn Nielsen og Pablo Henrik Llambias, der skriver om sig selv, ligesom Hanne-Vibeke Holst skriver om noget, der er et regulært stykke hjemmearbejde, og Jens Andersen slipper dårligt fra en fingeret samtale med et barn. I den forbindelse skal også nævnes en lidt utidig hyldest til Sven Møller Kristensen, som måske også bør huskes, fordi han totalt glemte århundredets store danske forfatter Albert Dam i sin litteraturhistorie fra midten af det 20. århundrede.
Der er på den måde meget mørtel og fyldstof i Bogens virkelighed.

Det som bogen kan
Så meget mere glædeligt er det at læse Martin A. Hansens novelle "Bogen", som indleder antologien og spænder forventningerne. Stilen i novellen er overraskende vedkommende. Den overvældelse, som Tage Skou Hansen også nævner, er utrolig smukt lanceret af Martin A. Hansen, som engang betød noget for danskerne. Novellen er fra dengang, hvor der var langt til købmanden, og hvor familien betød familieliv. Det er en mesterlig novelle om det, som bogen kan, og som intet andet medie kan.
Man bliver for det første meget glad og bevæget over at læse novellen. Dertil kommer at den rejser det spørgsmål, hvad der skal ske med litteraturen og digtningen i dag, for at en læser kan blive lige så bjergtaget eller bare lige så taget som drengen i Martin A. Hansens novelle. Er det overhovedet muligt at forestille sig en fortælling nu om stunder, som vender op og ned på det hele.
Kun få af antologiens bidragydere kommer ind på dette. Først og fremmest Tage Skou Hansen gør det i "Gensyn med 'Forsvar for prosaen'", hvor han både langer ud og fortæller om nødvendigheden af situationsfornemmelse anno 1999 og evnen til at blive overvældet af det, man skriver. Det var vist det, som Albert Dam kaldte, at en fortælling selv tog over.

Tidens skønånder
Også Thomas Bredsdorff taler om en litteratur, som vil mere end blot at være sig selv. Det gør han i sit essay om svenskeren Sven Lundkvists Udryd de sataner og denne bogs baggrund i Joseph Conrads Mørkets hjerte. Det er spændende løsning om det europæiske menneske på godt og ondt, idet det dog godt kan synes lidt påfaldende, at Bredsdorff ikke drager sammenligning til to nyere romaner herhjemme, som handler om det samme.
Også Lars Bukdahls indførelse i den nyeste litteratur i Danmark er interessant og betimelig. Her får man godt overblik over de yngste digtere, og det skæmmer absolut ikke det, han vil, at han en gang imellem på en flabet måde langer ud efter mange af tidens skønånder. Hør blot her: "De dødsens kedsommelige og håbløst hysteriske, slet og ret dårlige værker, dem, der bliver udgivet i det mindste, er så godt som altid, nydeligt, pænt, habilt skrevet: på den måde er de slet ikke svære at blive kære i og belønne med deres retmæssige femten minutter, men efter min mening skulle man tvinge Politikens litteraturredaktør til at æde samtlige spaltemeter ros af læsterligt lort, avisen har præsteret de sidste fem år, for det er altså tilsammen et imponerende bundskrab, hvem husker lige nu højt berømmede forfatterpersonligheder fra det sidste par år som debutanterne Iselin C. Hermann oh Mirjam Bastian Wechselman?"
Efter at have læst Bogens virkelighed sidder man tilbage med en følelse af den uvirkelighed, som man rammes af, når man er havnet i et forkert selskab, og har lyst til at give lige så højlydt udtryk for det, som Lars Bukdahl her så velgørende gør det.
Så nemt er det nu heller ikke at være digter eller læser i et land, hvor der helt uvirkeligt udkommer mere end 14.000 bøger om året.

*Thomas Bredsdorff, Lars Bukdahl, Kurt Fromberg, Johannes Riis og Mette Winge: Bogens virkelighed. 264 s., 275 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her