Læsetid: 4 min.

Naturen skaber den nordiske identitet

10. februar 1999

Digteren Pia Tafdrup og dirigenten Leif Segerstam modtog Nordisk Råds priser i litteratur og musik i Helsinkis nye samtidsmuseum

NORDISK RÅDS PRISER
HELSINKI - "Dette at sætte noget ind i verden, der ikke var der før, er gysende dejligt." Sådan sagde digteren Pia Tafdrup til forsamlingen af nordiske politikere, da hun modtog Nordisk Råds litteraturpris mandag i det nye museum for samtidskunst Kiasma i Helsinki.
Tafdrup fik prisen for digtsamlingen Dronningeporten, der er blevet beskrevet som "en modig og ambitiøs digtsamling centreret om vandet i alle dets former." Siden sin debut i 1981 (Når der går hul på en engel), har Tafdrup arbejdet med forbindelsen mellem kroppen og naturen. I Dronningeporten skaber digteren liv til substanser, der alle er relateret til vand som grundbetingelsen for naturen og menneskelivet.
Ved et pressemøde forud for selve prisoverrækkelsen sagde Pia Tafdrup, at hun er meget glad for prisen:
"Med prisen bliver der peget på dansk digtning overhovedet. Det glæder mig at der peges på poesien to år i træk (Tua Forsström fra Finland fik prisen sidste år med værket Efter att ha tillbringat en natt bland hästar, red.). Det er vigtigt at fokusere på poesien, fordi de nordiske forlag er hurtige til at afvise poesi. Man bør oversætte poesi til andre sprog. Hvis der kommer flere oversættelser ud af denne pris, så er jeg glad."

Dirigent med mere
Pia Tafdrups håb om en større bevågenhed om poesien via prisen, er netop selve ideen med at give prisen. Som formanden for den finske delegation i Nordisk Råd sagde det:
"Både musik- og litteraturprisen har som centralt mål at øge kendskabet om musik og litteratur i Norden, over nationsgrænserne både inden for og uden for Nordens grænser. Også årets prismodtagere må kunne udgøre en inspiration for os i dagens hurtigt skiftende verden, og priserne er en påmindelse om vores vigtige kulturfællesskab."
For Pia Tafdrup er det nordiske og de nordiske sprog ikke et pligtanliggende, men en stimulerende udfordring. Med kunstnerens egne ord: "Man skal ikke afstå fra det impulsfelt, som ligger uden for ens eget sprogområde. Vi har ikke den stabile identitet, hvorfor styrken ligger i det polyfone. Hvis vi kan bære det polyfone, er det godt, deri ligger styrken i det nordiske."
Den nordiske polyfoni er også et anliggende for dirigenten, konsumenten med meget mere, Leif Segerstam. Hans livs-partitur har været polyfont i den videste betydning af ordet. Ingen kan have ondt af, at denne Nordens generalmusikdirektør får Nordisk Råds musikpris.

Et forbillede
Det nordiske aspekt er uløseligt forbundet med kunstneren Leif Segerstams aktiviteter. Man leder forgæves efter en fuldstændig oversigt over de nordiske værker, han har opført og uropført. Flere af de værker, som tidligere har fået Nordisk Råds musikpris, har Segerstam hjulpet frem. Eksempelvis musik af Bent Sørensen, Anders Eliasson, Åke Hermansson og Sven-David Sandström.
Generalmusikdirektøren har haft succes. Radiosymfoniorkestret i Danmark var hans arbejdsplads i adskillige år. DR byggede en sauna til finnen ved siden af koncertsalen. Sådan behandler man gode medarbejdere. For tiden arbejder Segerstam med Helsinkis Filharmoniske orkester og Stockholmsoperaen. Snart indtager han pladsen som chef for Finlands Nationalopera.
Det blev nævnt i prismotiveringen, at "Segerstams ideal og engagement tjener som et forbillede for yngre generationer af musikere og dirigenter."
Den formulering kan Segerstam godt lide. Med hans egne ord:
"Jeg har det godt med at være forbillede for de unge. Jeg havde selv gode vilkår, da jeg var ung. Hvis man finder et talent i Finland, så skal talentet have lov til at prøve om talentet kan holde."
Segerstam peger på naturen som noget unikt i Norden:
"Vi henter den nordiske identitet i naturen. De ekstreme forhold præger os."
Med interessen for naturen føres de to prisvindere ind i åndsbeslægtede rum, der fyldes med kreationer, som er domineret af stærke sansninger, fremstillet i et billedskabende (musik)sprog.
Den finske dirigent holdt ingen takketale, men spillede, sammen med cellisten Pia Segerstam, sit værk Ved Grænsen for klaver og cello. Pia Tafdrups tale er trykt nedenfor.

Nordisk Råds musikpris

Nordisk Råds musikpris blev stiftet af de nordiske landes regeringer i 1964. Prisen blev første gang uddelt i 1965 i forbindelse med rådets session.
Indtil 1988 blev prisen uddelt hver andet år, til et nordisk værk. Derefter blev reglerne ændret. Siden 1990 uddeles prisen hver år. Prisen er i 1999 på 350.000 danske kroner.
Nu gives prisen hver andet år til det skabende musikområde og i det mellemligggende år til det udøvende musikområde. Hensigten med prisen er at øge interessen for nabolandenes musik og for det nordiske kulturfællesskab.
Musikprisen kan ikke søges. NOMUS-komiteen under Nordisk ministerråd udpeger prisvinderen.

Nordisk Råds litteraturpris

Nordisk Råds litteraturpris blev stiftet af de nordiske landes regeringer i 1961. Prisen blev uddelt for første gang i 1962 i forbindelse med Nordisk Råds session. Prisen er i 1999 på 350.000 danske kroner. Litteraturprisen deles ud hver år.
Prisen gives for et skønlitterært værk, som er skrevet på et af de nordiske landes sprog. Det kan være en roman, et drama, et digt, en novelle, en essaysamling, eller et andet værk, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.
Hensigten med prisen er at øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog, samt det nordiske kulturfællesskab. Litteraturprisen kan ikke søges. En nordisk priskomite udpeger prisvinderen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu