Læsetid: 3 min.

Navne med fortryllet klang

12. februar 1999

SPROGET

Tv-avisen har bragt et indslag om de navne, man skal tage i sin mund, når man på apoteket eller i Matas skal hente et præparat, der kan forebygge, behandle eller dulme følgerne af en sygdom. Man kan bede om Modi'gen, Host'op, Roli'nat, Passa'gen eller Skæl ud. Hvis man har tynd mave, anbefales Propi'den. Så er der prop i den, forstås! Let at huske, men unægtelig plat. En kollega udbrød spontant: "En blanding af latin og latrin!"
Meningen er selvfølgelig, at man skal kunne huske navnet og få et indtryk af virkningen. Derfor skal der være genkendelige elementer. På den anden side skal navnet også signalere lødigt præparat, kemisk virksomme stoffer - og lærdom. Derfor det latinske
islæt - som naturligvis forstærkes, hvis der indgår latinske rødder. Et sovemiddel hedder således Stillnoct - med et tilskud af tyske biklange: Stille Nacht! Heilige Nacht!
Næsedråber kan hedde Clarityn - med c, naturligvis; man bliver ikke bare 'klar i tuden' - det hele kommer lidt på afstand, samtidig med at det kan huskes.

Før vi kommer for godt i gang med medicinalvareindustrien, skal vi lige huske, at fænomenet er velkendt fra andre sektorer. Navne skal ofte give indtryk af egenskaber hos det eller den, der betegnes. Bipersoner hos Anders And & co. har som regel sigende navne: Fru Mangepenge, Guldiver Flintesten, sagfører Krævenberg er navne på linje med dem, man kender fra den tidlige komedie, f.eks. den nærige Karrig Niding hos Hieronimus Justesen Ranch og den stundesløse hr. Vielgeschrey hos Holberg. Elementært og pædagogisk - ligesom Ørsteds navne ilt og brint, der skulle profitere af associationerne til ild og brænde.
Supermarkederne fører produkter med de sigende navne skrub af og rens let - og her kan alle være med; der overlades ikke meget til fantasien, ligesom ingen var i tvivl om, hvad fru Nyt-i-mad havde at byde på.
Latiniseringen kendes f.eks. fra forsikringsbranchen. Codan, Danica, Hafnia (det var dengang) er ligesom Baltica latiniseringer af noget, der engang var pæredansk, ganske som Fjerde Sø, Nordisk Brand, Nordisk Liv og Ulykke og Hånd i Hånd. Leve solidariteten i det fælles skibbrud.
Danske grovvarer kan synes vanskelige at afsætte for en af internationalt opererende koncern - medmindre man finder et pseudolatiniseret ord. Men Dagrofa er derimod ligeså højt løftet over Køge Landevej som Danisco og de pseudolatinske Lego og Novo. De to sidstnævnte navne er ganske enkelt geniale, sikkert fordi de ikke er købt for penge, men er kommet til dem, der arbejdede med virksomheden. Et renholdningsselskab er måske heller ikke et inciterende selskab, men Renovadan er i al sin hjemmegjorthed lidt mere smart.
På et tidpunkt gik der latin i DFDS skibsnavne, som kom til at hedde Dana Gloria, Dana Anglia, Dana Regina osv. Senere gik man over til engelsk: King of Scandinavia, Queen of Scandinavia, Crown of Scandinavia; det er forresten længe siden, man har haft sådan noget i virkeligheden, men hvad gør det? Navnene stod til den nye betegnelse Scandinavian Seaways.

Tilbage til de medicinske præparater. Lad dem bare kalde et hudprodukt Skinoren og en halstablet Synki'gen. Hvis tabletten virker, glider navnet såmænd nok ned. Men man udsætter sig for den effekt, enhver sproglig brander har: Den giver kvalme i længden. Derfor frarådede jeg også min kone at foreslå sin slagter navnet Dagrisco. Han var på jagt efter et navn, der kunne give hans delikatesser muligheder også på det internationale marked. Muligvis kunne navnet i udlandet vække relevante forestillinger gennem første og sidste stavelse, men kun vi danskere kunne forbinde noget med alle komponenter, og vi ville sikkert få tendens til opstød efter kort tid eller måske ligefrem få brug for en Propiden - som ikke er meget bedre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her