Læsetid: 2 min.

Et nordatlantisk teaterspejl

18. februar 1999

Uhøjtidelige kvindeperspektiver på historiens begyndelse i Island, Grønland og Nordamerika

TEATER
Island er landet - endnu engang. Denne gang i Grønland, i polarregionernes nordlys-inspirerede kulturhus i Nuuk, på intimscenen i Katuaq. Det er sket med teaterforestillingen Gudridurs Saga.
Det er en nordatlantisk turnésucces, der hermed omsider kommer tilbage til det land, hvor en så væsentlig del af spillet har hjemme.
Også for forfatteren, den islandske teaterinstruktør og dramatiker Brynja Benediksdottir, er der i en vis forstand tale om at vende hjem.
Hun har arbejdet ved Islands Nationalteater i Reykjavik i tredive år og har nu sit eget teater, Skemmtihusid, i hovedstadens centrum. Men uden for Island er hun mest kendt for et tidligt prisbelønnet teaterstykke, Inuk, der handler om det grønlandske folk. Med dette stykke har hun turneret i en snes lande.
Nu er Grønland så atter på plakaten. Denne gang med et på én gang meget gammelt og meget moderne one-woman-show. Den, der vil forstå noget af Rigsfællesskabets sjæl, bør unde sig denne turné-teateroplevelse, der er blevet til ud fra de to islandske sagaer, Grønlændingenes Saga og Erik den Rødes Saga.
Rigsfællesskabet er nemlig et skæbnefællesskab, hvadenten vi vil det eller ej, formet længe før de første statsdannelser forårsagede nogle løjerlige lige streger på landkortet, senere kaldet statsgrænser.

Kvindens perspektiv
Turnéforestillingens enkle, men effektfulde kulisse, et gammelt kort over Nord, bliver skuespillerinden Tristan Gribbens halvanden times rejse i tid og rum en integreret del af teateroplevelsen. For gang på gang peger hun på kortet, som stykket skrider frem, og landene - ikke staterne! - får navn af de mennesker, der befolker dem, og de tildragelser, der udspilles.
Derfor er de to akter, der rummer hele fortællingen, i stand til at indfange og fastholde historien om Gudridur Thorbjarnardottir og hendes rejse rundt i verden - fem hundrede år før Columbus.
Gudridur er født i Island. I sine unge dage bosætter hun sig i Grønland, senere i Nordamerika, hvor hun som den første føder et europæisk barn, Snorri. Som ældre drager hun på pilgrimsrejse og når via Danmark til Rom.
I islandsk stil er hun draget ud i verden. I islandsk stil vender hun tilbage til Island. Som nonne i Island slutter en livsrejse, der i kvindens perspektiv giver os nye indsigter om en tilværelse på de yderste marginaler i Island, Grønland og Nordamerika, der hidtil mest er skildret af mænd.
Denne del af verden helt tilbage ved historiens begyndelse, da Thor stødte sammen med Kristus, er rammen om et teaterstykke, der nu foreligger i tre versioner: På islandsk, svensk og engelsk.
En af disse versioner må nødvendigvis også gå over en dansk scene. Vi behøver dette spil om vore tidligste nordatlantiske rødder. Det er allerede betænkeligt, at et eventuelt dansk gæstespil først vil komme længe efter forestillinger i bl.a. hovedstæderne Reykjavik, Torshavn, Dublin, Stockholm og senest Nuuk.
Vist ligger Danmark lidt ucentralt for akkurat dette teaterspil. Men det er for perspektiverne ganske sundt at blive tildelt rollen blot som periferi-land og en gennemrejse-station på vej til det egentlige rejsemål. Gamle kolonimagter har fra tid til anden brug for den slags indsigter.
Her kan de tilmed erhverves under så underholdende former, at det ikke gør spor ondt at få dem genopfrisket.

*Gudridurs Saga. Forfatter og instruktør. Brynja Benediktsdottir. Skemmunusi i Reykjaik. One-woman-show med Tristan Gribbin. Aktuel opførelse i Katuaq, Nuuk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her