Læsetid: 4 min.

'Norden mangler en østpolitik'

13. februar 1999

Hvordan kan det være, at lande som de nordiske, der lægger vægt på at skabe lighed og muligheder for alle, lader de internationale kredit-institutioner diktere politikken over for østlandene?, spørger UNDP-direktør

Over 30.000 skole- og børnehaveinstitutioner er lukket i eks-Sovjetunionen siden opgøret med kommunismen, og analfabetismen er blomstret op i et omfang, der er hidtil uset i verdenshistorien.
Omkring 150 mio. mennesker - eller antallet af indbyggere i Skandinavien, Holland, Frankrig og Storbritannien tilsammen - lever nu under den officielle fattigdomsgrænse i SNG-landene (landene i det tidligere Sovjetunionen minus de baltiske stater) samt Øst- og Central-europa.
SNG-landene er den eneste region i verden, hvor gennemsnitslevealderen er direkte faldende i 1990'erne. F.eks. er gennemsnitslevealderen for en russisk mand, 57,6 år, under levealderen for mænd i u-lande som Indien, Egypten og Bolivia. En forskel i gennemsnitslevealder mellem mænd og kvinder på 14 år gør Rusland til en 'nation af enker'.
Den daglige gennemsnitsindkomst i Tadsjikistan er på en halv dollar (3,25 kr.). Dermed har 31 afrikanske u-lande højere indkomster end Tadsjikistan, og i fattige Bangladesh ligger indkomsten 30 pct. højere. Armenien, Georgien, Kasakhstan og Kirgisistan har oplevet deres produktionskapacitet halveret i det sidste årti.
Rusland, der skulle have været regionens økonomiske dynamo, er i stedet ramt af krise, der i år ventes at føre til en negativ vækst på tre pct. af bruttonationalproduktet. Den russiske krise har medført en kædereaktion i lande, der er dybt afhængige af Rusland, så som Hvide-rusland, Ukraine og de centralasiatiske lande.

Permanent systemkrise
Og sådan kunne man blive ved med at referere statistikken over samfundsudviklingen i de tidligere kommunistiske lande. Og det gør diverse internationale organisationer, som f.eks. FN's udviklingsorganisation UNDP, der i deres seneste udgivelse, Poverty in transition ('Fattigdom i overgangssamfundene') sætter tal på, hvad vi alle sammen nok har en fornemmelse af: Den ventede opblomstring af samfundsøkonomierne i Østlandene lader vente på sig - hvis den overhovedet kommer.
Anton Kruiderink, chef for UNDP's kontor for SNG, Central- og Østeuropa, er forlængst holdt op med at tale om 'overgangssamfund'. Bl.a. fordi man slet ikke kan sammenligne centraleuropæiske lande som Polen og Ungarn med Tadsjikistan og Armenien. Men også af en anden grund:
"Betegnelsen 'overgangssamfund' gav vi disse lande, fordi vi troede, at med afskaffelsen af kommunismen var vejen banet for udviklingen af en markedsøkonomi og politiske systemer, bygget på parlamentarisk demokrati. Det ville måske vare nogle år og der ville komme skuffelser undervejs, men det ville ske. I dag kan vi se, at disse lande er i en permanent systemkrise med en blanding af politiske konflikter, massiv for-øgelse af fattigdommen og social usikkerhed.

Største depression
"Disse lande gennemlever verdenshistoriens største depression i fredstid og er yderst skrøbelige stater. Det er på høje tid, at vi indser, at der ikke er tale om en overgangsperiode, og at vi derfor må udvikle en langsigtet strategi for at hjælpe disse lande, lige som vi forlængst har gjort det for udviklingslandene".
Anton Kruiderink får lige tid til at møde Information under en lyn-rundrejse til de nordiske lande og Holland. Han har en mission: at overbevise regeringerne i disse 'bistands-mindede' lande til at indse situationens alvor - og formulere en politik efter andre præmisser end de strengt økonomiske.
Kruiderink er ikke meget for at kommentere den restriktive politik, som f.eks. Den Internationale Valutafond (IMF har ført over for landene i regionen, især Rusland. Bl.a. med krav om store nedskæringer i de statslige budgetter som betingelse for yderligere lån. Krav, der i sidste uge nok engang førte til sammenbrud i forhandlingerne mellem IMF og den russiske regering.
"Jeg har ikke noget specifikt kendskab til detaljerne i disse forhandlinger", siger Kruide-rink, "og jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved, at de overordnede mål for den økonomiske politik kan være rigtige".
"Jeg sætter spørgsmålstegn ved tempoet, hvormed disse forandringer skal ske, og jeg mener, at vi må gøre mere for at finindstille vores specifikke forslag efter, hvilke samfund der er tale om".

En genopbygget stat
"Men først og fremmest stiller jeg dette spørgsmål til de nordiske regeringer: Hvordan kan det være, at I, der selv lægger vægt på samfund baseret på en blanding af markeds- og statsstyring, og en politik, der skal føre til større lighed og muligheder for alle, ikke formulerer samme politik over for østlandene?. Er I fuldstændig overbevist om, at den politik, der fremmes af de internationale kreditinstitutioner, er den rigtige?".
"I UNDP mener vi, at der bliver lagt al for ringe vægt på at opbygge fungerende administrationer og retssystemer i disse lande. En opbygning af et nydefineret, stærkt statsapparat, der beskytter befolkningsflertallet mod de kriminelles og de smartes regime. Et samfund baseret på respekt for loven. Hvor den enorme vidensbase, der findes, udnyttes, vedligeholdes og videreudvikles".
"Det er altsammen mål, vi i UNDP i al beskedenhed selv hjælper med til at fremme. Men vi føler os lidt alene. Hvor er alle de, der burde tale? Skal de politiske beslutninger, I har taget for jeres egne lande, ikke også reflekteres i østpolitikken?".
Kruiderink mener ikke, han får klare svar, når han stiller de nordiske politikere spørgsmål som disse.
"De skandinaviske lande og Holland har veldefinerede strategier, hvad angår ulandshjælpen til Den Tredje Verden, men ikke hvad angår hjælpen til øst. I mangler at udvikle en østpolitik".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu