Analyse
Læsetid: 6 min.

Ny orden nordpå

15. februar 1999

En ny valglov, der skal vise at Grønland er sammen om problemerne, kan betyde, at yderdistrikterne bliver de store tabere ved morgendagens valg i Grønland

Verdens største valgkreds er i disse døgn ved at udvikle sig til verdens mest uforudsigelige valgkreds, både for kandidater og vælgere. Grønland er for første gang slået sammen til én valgkreds. Den spænder geografisk over et isfrit kystområde så stort som Norge. Erhvervsmæssigt er spændvidden endnu større: Fra fangersamfundene i nord og øst over industri- og uddannelsessamfundene på vestkysten og administrationssamfundet i hovedstaden Nuuk til landbrugssamfundene i syd.
Dette giver tirsdagens valg til det grønlandske landsting en ekstra dimension ud over de gængse partipolitiske modsætninger. Det drejer sig om en latent modsætning mellem centrum og periferi, som manifesterer sig med stor sensibilitet i valgkampen, fordi ingen kandidater reelt tør vurdere konsekvenserne af disse spændinger.
Nogle hælder til den næsten idealistiske anskuelse, at det både kan og bør blive til fordel for periferien, at kandidater herfra nu via radio og tv kan blive kendt over hele Grønland. Andre er mere pragmatisk af den opfattelse, at de etablerede landspolitikere fra Nuuk konsekvent vil kvæle kandidaterne fra yderdistrikterne, bl.a. i kraft af deres større medieerfaring.
Det sidste synes rent faktisk at blive tilfældet. Landspolitikerne har været parate til at rejse til de yderste regioner, blot der har været radio- eller tv-transmission derfra.
Så med mindre vælgere i centrum af loyalitet stemmer på en kandidat fra yderdistrikterne for at sikre fangersamfundene fortsat repræsentation i Landstinget, kan yderdistrikterne blive de store tabere ved valget.
Den nye valglov, der gør Grønland til én valgkreds, er indført bl.a. for at markere, at hele Grønland er fælles om problemerne, hvor meget end geografien skiller. Radio og tv er i denne forbindelse blevet betragtet som vigtige elementer i cementeringen af en fælles grønlandsk identitet. Ikke overraskende er anvendelsen af de elektroniske medier da også i sig selv blevet et tema i valgkampen.
Det har gjort valgkampens slutspurt både hård og personlig. Partidisciplinen er krakeleret i forbindelse med interne stridigheder om adgangen til radio og tv. Anklager for "kammerateri" inden for partierne i form af favorisering af kandidater, der er loyale mod partiledelsen, på bekostning af kandidater af oppositionel observans, er lækket til medierne.

Afsløringen af, at skattepligtige frynsegoder til ledende politikere og embedsmænd ikke har været opgivet til skattevæsenet inden for de sidste fem år, har også været med til at tilføre valgkampens afsluttende faser et iltert præg.
En stikprøve viser ifølge formanden for ligningskommissionen i Nuuk, Ove Karl Berthelsen, at hver fjerde landsstyremedlem og hver fjerde embedsmand på topplan i hjemmestyret har undladt at betale skat af frynsegoder som fri bil, fri bolig, fri telefon og frirejser. De står til skattebøder. Da formanden har tavshedspligt, kan Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG), der bringer afsløringerne, ikke på denne side af valget udpege, hvem af de valgbare, der har misligholdt regler, de selv har været med til at indføre. Akkurat den viden ville mange vælgere ellers gerne være i besiddelse af før valgdagen.
Afsløring af lovgiveres skatte-snyd kan være med til at give enhver valgkamp et præg af personhetz. I det aktuelle tilfælde er dette præg forstærket af, at AG har tilbudt "hvidvaskning" af politikere og embedsmænd ved, at de selv kan indsende dokumentation til avisen for, at de har opgivet deres frynsegoder. Avisen publicerer så denne dokumentation.

Formanden for Atassut-partiet, Daniel Skifte, har som den første benyttet sig af denne mulighed og dokumenteret, at han har rent mel i posen, i det mindste hvad angår selvangivelsen for 1997. Som landsstyremedlem for skatter var offentliggørelsen af de relevante dele af selvangivelsen for 1997 blevet en politisk nødvendighed.
På embedsmandsplan har han fået følge af skattedirektør Kaare Hagemann, der kan dokumentere, at han har selvangivet sine frynsegoder. AG glæder sig over, at også den administrativt ansvarlige for alle Grønlands skatter overholder den lovgivning, han er sat til at forvalte!
Forargelsen over frynsegodernes omfang har under valgkampen fået en parallel i forargelsen over omfanget og arten af Hjemmestyrets rejser. Grønlands to eneste landsspredte aviser, AG og konkurrenten Sermitsiak, kappes om at afsløre, hvorledes Hjemmestyret årligt rejser for langt over 100 mio. kr.
Det er blevet et folkekrav, at politikere og embedsmænd frem-over rejser mindre og på et andet niveau, og at nye regler for repræsentation skal afskaffe dyre middage og cognac til kaffen.
Vælgerforargelsen er dog aller størst over, at problemerne inden for både bolig- og sundhedsområdet har fået lov at vokse til et omfang, hvor kun "utraditionelle metoder" kan afhjælpe de mest akutte problemer. Således koster en lægevikar gennem et dansk vikarbureau nu op til 130.000 kr. pr. måned, svarende til udgiften til to faste læger.
Urimeligheder i denne størrelsesorden leder til forslag om at søge læger til Grønland uden for Rigsfællesskabet, i første række fra Canada. De er til rådelighed - og langt billigere.
Ikke kun læger er billigere fra Canada end fra Danmark. Også mange varer og råstoffer kan leveres billigere, helt ned til kun godt halvdelen af de danske priser. Canada kan som Grønlands nærmeste nabo mod vest blive en udfordring for mange aktiviteter, der hidtil med en farlig automatik er blevet betragtet som hjemmehørende i Rigsfællesskabet.
Vælgernes tålmodighed med de politikere, der stort set har været gengangere siden Hjemmestyrets indførelse for 20 år siden, er måske ved at være opbrugt. En ny generation af visionære unge politikere venter på at tage over. Men veteranerne i grønlandsk politik har, på tværs af parti-grænserne, svært ved at opgive deres positioner. Generationsskiftet trækker ud.

Det samme gør fatalt nok eftersøgningen efter olie. Forventningerne til olien og andre naturrigdomme, der kan finansiere en løsning af Grønlands problemer, er af samme størrelsesorden, som da Norge stod på tærsklen til sit olieeventyr. Men den olieefterforskning, der skal indledes i havområderne tæt ved Nuuk, forsinkes et år, fordi det ikke har været muligt at få et egnet norsk efterforskningsfartøj færdigbygget.
Tirsdagens valg er vigtigt for, i hvilken retning det grønlandske samfund kommer til at udvikle sig. De store hjemmestyreejede virksomheder begynder at blive overskudsgivende virksomheder. Det betyder mere end ideologisk ballast for en selvstændig grønlandsk erhvervsudvikling. Tydeligst ses det heldigvis med den største virksomhed, Royal Greenland, der har vendt et gigantunderskud i 1997 til et mindre overskud i 1998 med realistiske udsigter til acceptable overskud i 1999 og år 2000.
Helt overordnet mærkes i valgkampen en større reel interesse for at lade Grønland spille en aktiv og mere profileret rolle også i international sammenhæng. Det gælder i første række beskyttelsen af det sårbare arktiske miljø og udbygningen af en arktisk redningstjeneste. I den forbindelse bliver det synligt for grønlandske vælgere, at f.eks. Canada er trukket i arbejdstøjet længe før Grønland.

Det er vigtigt, at Grønland kommer direkte med i en international sammenhæng omkring katastrofeforebyggelse i Arktis med den ubestridelige ekspertise, som bl.a. Søfartsstyrelsen måske i en tidligere fase kunne have trukket mere substantielt på.
Man behøver ikke at være nationalistisk nærtagende for at opfatte sig som overset eller tilsidesat, når vigtige arktiske møder om miljø og sikkerhed holdes uden grønlandsk deltagelse.
Omkring 40-årsdagen for polarskibet Hans Hedtofts forlis, da ingen i tide lyttede til kun alt for velbegrundede grønlandske advarsler, opleves det som "særpræget", at Grønland ikke er mere synliggjort i det katastrofeforebyggende arktiske arbejde.
En "grønlandisering" her som en del af andre steder vil være kvalificerende for, hvad Rigsfællesskabet i videste forstand har at tilbyde de arktiske regioner.
Valgkampen er blot en anledning til at få det udtrykt klarere, end det måske ellers ville være sket.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her