Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

22. februar 1999

Sølv til Mifunes sidste sang
*Den danske film Mifunes sidste sang fik i går sølvbjørnen ved filmfestivalen i Berlin. Den amerikanske krigsfilm, The thin red line, fik guldbjørnen.
Den danske film, som er instrueret af Søren Kragh-Jacobsen, blev utrolig populær ved festivalen. Det gjaldt også for hovedrolleindehaveren, Iben Hjejle, som blev fremhævet af juryen for at have gjort en særlig bemærkelsesværdig præstation.
Samtidig gav avisen Berliner Morgenpost Mifunes sidste sang en pris for at være den største publikumssucces.
Artikler forsiden og side 7

S-problem vil ikke forsvinde
*Danskerne er trætte af Socialdemokratiet. Kun cirka 20 procent af de stemmeberettigede danskere ville sætte deres kryds ved liste A, hvis der var valg i morgen.
Det viser to ny meningsmålinger foretaget af Vilstrup og Sonar for Politiken og Jyllands-Posten.
Der er tale om en regulær øretæve til regeringspartiet, der fik 35,9 procent af stemmerne ved sidste valg.
Socialistiske Folkeparti står derimod rundt regnet til at fordoble stemmeantallet fra 7,6 procent af vælgerne ved valget i marts sidste år til godt og vel 15 procent i dag.
Sonar giver knapt 34 procent af stemmerne til Venstre, mod 24 ved sidste valg. Vilstrups vælgere har været endnu mere begejstrede. Her har hele 37,5 procent peget på liste V.

Aviser: USA bidrog til Öcalans fald
*Anonyme amerikanske regeringskilder erkendte lørdag over for aviserne New York Times og og Los Angeles Times, at diplomatisk pres fra USA var medvirkende til, at den kurdiske oprørsleder, Abdullah Öcalan, i denne uge blev fanget i Kenya.
Aviserne skrev, at det var amerikanske oplysniger, der førte til, at Öcalan blev fanget.
"Vi har i månedsvis arbejdet på at få bragt Öcalan for retten," sagde kilderne til de amerikanske aviser.
Det var medlemmer af det amerikanske korps af undersøgere, der efterforsker sidste sommers bombeanslag mod USAs ambassade i Nairobi, som opdagede, at Öcalan var i byen, oplyste kilder til de to amerikanske dagblade.

Sød musik mellem Pakistan og Indien
*Indien og Pakistan aftalte i går at arbejde hårdt på at blive enige om en løsning på deres uenighed om de indiske delstat, Kashmir. Det erklærede de to landes premierministre efter et topmøde i går. Landene er også enige om at samarbejde for at mindske risikoen for en atomkrig mellem Indien og Pakistan.
Indiens premierminister Atal Behari Vajpayee og hans pakistanske vært, premierminister Nawaz Sharif, var enige om, det er nødvendigt at løse alle uenigheder - herunder striden om Kashmir - for at sikre fred og stabilitet i regionen.
Men trods de optimistiske meldinger var der ingen tegn på øjeblikkelige gennembrud i fredsprocessen mellem landene. Begge statsledere erklærede at de ville holde sig fra intervention, og at de ville lade være med at blande sig i hinandens interne anliggender.
Hidtil har det ellers føget med gensidige beskyldninger over grænsen mellem de to lande.

Tæt på en dobbelt Motzfeldt
*Det socialdemokratiske Siumut og det venstreorienterede Inuit Ataqatgiit (IA) var i går i gang med at finpudse formuleringerne i grundlaget for et Siumut/IA-landsstyre i Grønland i de kommende fire år.
Den afgørende knast er at få indpasset IA's krav om øget selvstændighed i aftalen. Formanden for Inuit Ataqatigiit, Josef Motzfeldt, oplyser, at der er enighed om at anmode den danske regering om at få nedsat en kommission, som skal vurdere hjemmestyrelovgivningen.
Ifølge formanden for Siumut, Jonathan Motzfeldt, drejer det sig især om øget indflydelse på udenrigspolitikken. Et krav som statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) allerede viste sig imødekommende overfor på Rigsmødet i Nuuk i januar.
Selv om Siumut på længere sigt deler IA'ernes ønske om øget selvstændighed, vil Jonathan Motzfeldt ikke bryde sig om her og nu at spille for hårdt ud over for den danske regering - på et tidspunkt, da Grønland samtidig forhandler tilskud til renovering af bygninger og anlæg i Grønland, som stammer fra statens tid.

Behnke afviser Glistrup-comeback
*Der bliver ikke noget come back til Glistrup i Fremskridtspartiet, hvis det står til Kim Behnke, der i øvrigt anser det for totalt usandsynligt, at Mogens Glistrup overhovedet får lov til at stille op for liste Z.
"Glistrup er slet ikke medlem af Fremskridtspartiet, og det er altså en forudsætning for at kunne stille op for os," siger Kim Behnke.
Fremskridtspartiets Horsens-Gedved kreds valgte ellers Mogens Glistrup til deres folketingskandidat ved generalforsamlingen i går.
Glistrup er partiets stifter, men blev ekskluderet af partiet på landsmødet i september 1991. Den beslutning er Horsens-Gedved kredsens formand, Marie Quorning, dog sikker på vil blive omstødt på partiets landsmøde til september.
"Ni ud af 13 amtsformænd og et flertal i hovedbestyrelsen bakker op om Glistrups genoptagelse i partiet," siger Marie Quorning, der i øvrigt peger på Glistrup som partiets nye frontfigur.

Flere anholdte i Omagh-bombesag
*Politiet på begge sider af grænsen mellem Irland og Nordirland anholdte i går flere personer, der skulle have forbindelse med bombesprængningen i Omagh i august sidste år, som dræbte 29 personer og sårede 200.
Gruppe Real IRA påtog sig sidste år ansvaret for bomben. Real IRA republikansk udbrydergruppe, som er imod fredsprocessen.
"Vi har i dag foretaget en række anholdelser i forbindelse med opklaringen af bombe i Omagh," sagde en talsmand for politiet i Belfast i går til Reuter.
Talsmanden afviste, at bekræfte oplysninger om at fire personer var anholdt i Irland og to i Nordirland

Flere handicappede i specialskoler
*Antallet af handicappede elever i landets specialskoler er på få år eksploderet. 8.814 børn og unge med et psykisk eller fysisk handicap modtager i dag vidtgående specialundervisning. Det er næsten en fordobling i forhold til 1985, da 4.550 elever var indskrevet på en specialskole, fordi de ikke var i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen.
Det viser en ny opgørelse fra amterne, som står for undervisningen i specialskolerne.
Alene inden for de seneste tre år er det gået stærkt. Mens det samlede elevtal i folkeskolens 1. til 10. klasse voksede med tre pct. fra 1995-98, steg antallet af børn og unge i specialklasserne i samme periode med ikke mindre end 25 pct.

Tvind overvejer at søge efterbetaling
*Bestyrelserne for Tvind-skolerne overvejer, om de skal kræve to års manglende statstilskud efterbetalt.
Christiane Danckert, der er bestyrelsesformand for Den Internationale Efterskole i Juelsminde, siger til Ritzau, at man skal mødes en af de nærmeste dage for at drøfte sagen.
32 Tvind-skoler blev i 1997 ramt af Folketingets særlov, som Højesteret underkendte fredag. Klaus Berning, advokat for Roskilde Efterskole, anslog lørdag overfor TV-Avisen, at skolerne i alt er gået glip af omkring 100 millioner kroner.
19 af de 32 skoler, der var omfattet af særloven, fungerer stadig. På trods af det manglende statstilskud har de formået at bevare et samlet elevtal på ca. 800. Før særlovens vedtagelse var elevtallet 1.200-1.500.

G7: U-lande bør lettes for gæld
*Verdens syv rigeste lande, G7-landene, håber, at der kan laves en aftale om at fritage verdens fattigste lande for en del af deres bundløse gæld.
G7-finansministrene understregede i forbindelse med deres møde i Bonn lørdag, at byrderne skulle fordeles retfærdigt blandt kreditorerne.
De var også enige om at sikre de såkaldt multilaterale kreditorer - for eksempel Verdensbanken - tilstrækkeligt med ressourcer, så også de kan financiere en eventuel gældsnedsættelse.
De 52 fattigste tredje verdenslandes gæld til verdens rigeste lande anslåes til at være på i alt omkring 371 milliarder dollar.
Den franske finansminister, Dominique Straus-Kahn, foreslog et initiativ, der skulle slette renterne af de 52 landes gæld for de seneste 30 år.

Etiopiske fly bomber lufthavn
*Etiopiske kampfly kastede i går ved daggry 12 bomber mod lufthavnen i i Assab i det østlige Eritrea. Men de ramte ikke.
Antiluftskyts ved lufthavnen beskød de russisk byggede Anthonov-fly under angrebet, og tvang dem til at flyve højt. Det medførte, at de ikke ramte deres mål præcist.
En talsmand for den etiopiske regering i Addis Abeba bekræftede senere angrebet.
Forsøget på at bombe lufthavnens landingsbane brød den uerklærede våbenhvile, der har eksisteret siden tirsdag mellem de to naboer. Lørdag vendte en delegation fra EU hjem efter besøg i både Asmara og Addis Abeba, hvor de forgæves havde forsøgt at overtale de to lande til at binde sig til en våbenhvile.

Kurdere lukker forretninger
*265 kurdiske erhvervsdrivende i Storkøbenhavn holder lukket i dag.
Det sker i protest mod "udryddelseskrigen mod det kurdiske folk og den umenneskelige behandling" af den kurdiske leder Abdullah Öcalan.
Den kurdiske protest omfatter bl.a. restaurationsbranchen, rejseselskaber, kiosker og engrosvirksomheder.
I eftermiddag har kurderne arrangeret en demonstration i København.

Nigeriansk parlamentsvalg præget af apati
*Nigerianerne har blikket rettet så meget mod det altoverskyggende præsidentvalg i næste weekend, at det ellers nok så afgørende parlamentsvalg blev noget af en fuser, hvad angår vælgerdeltagelse.
Resultatet af lørdagens valg til parlamentets to kamre ventes først offentliggjort i dag, men Nigerias valgkommission erkender, at det ikke tiltrak de 40 millioner vælgere, der var ventet.
"Parlamentsvalget var præget af en vis apati hos vælgerne," siger Ayodele Folami, presseoffiser for den uafhængige valgkommission, INEC, i Lagos.
Han beskylder samtidig de tre deltagende partier for "ikke at have gjort deres hjemmearbejde godt nok" denne gang: "Det er ihvertfald åbenbart, at valgdeltagelsen lørdag var lavere end ved de to tidligere valg," sagde Folami søndag til Ritzau.
Parlamentsvalget markerede tredje fase af en fire-trins valgproces, der skal føre til en afslutning af 15 års uafbrudt militærstyre i Afrikas folkerigeste nation. I december stemte nigerianerne civile repræsentanter ind i de 774 lokalråd rundt om i landet. Sidste måned kom turen til valgene til guvernørembeder og lokalparlamenterne i Nigerias 36 delstater.
Efter lørdagens valg til Senatet og Repræsentanternes Hus, resterer alene præsidentvalget. Med andre ord kampen om hvem, der, som folkevalgt præsident, skal træde i stedet for nuværende militærleder, Abdulsalami Abubakar, når han afhænder magten 29. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her