Trads fortsat bag tremmer
*Den tidligere direktør for PFA Byg, Rasmus Trads, kan se frem til endnu 14 dage i varetægstfængsel.
Dommer Lene Larsen efterkom onsdag anklagemyndighedens begæring om, at Rasmus Trads fortsat skal være varetægtsfængslet indtil 3. marts.
Han har hele tiden erkendt sig skyldig i dokumentfalsk i sagen om de falske PFA-garantier. Lene Larsen begrundede den fortsatte varetægtsfængsling med, at man kan tænke sig, at nogle personer vil opsøge Rasmus Trads, hvis han bliver løsladt og forsøge at påvirke ham.
Samtidig afviste PFA Pensions administrerende direktør, André Lublin, i går, at han har sat sit navnetræk på et af dokumenterne i sagen om de falske PFA-lånegarantier.
"PFA Bygs bestyrelse (hvor André Lublin er bestyrelsesformand, red.) har aldrig givet Rasmus Trads bemyndigelse til at underskrive et eneste dokument i denne sag. Jeg har derfor aldrig underskrevet det eller de andre dokumenter i sagen - det ligger helt fast. Rasmus Trads har også tilstået alle falsknerierne" siger André Lublin til Ritzau.
Det toldfri salg stopper som planlagt
*EU-Kommissionen meddelte onsdag, at den ikke kan se nogen berettigelse for at forlænge det toldfrie salg inden for EU til efter juli i år.
Det vil ikke hjælpe på den samlede arbejdsløshed, og det vil ikke være retfærdigt for almindelige handlende, mener Kommissionen.
"Kommissionen finder, at en forlængelse af det toldfrie salg ikke effektivt vil tage fat på de begrænsede og specifikke problemer, " hedder det i rapporten.
Flygtninge-præst skal for retten
*Sognepræst Leif Bork Hansen, der siden september har påtaget sig ansvaret for at skjule 26 udviste serbere, skal for retten.
Vicepolitimester Birgitte Bundgaard, Lyngby Politi, oplyser, at sagen er sendt i retten med henblik på sagens fremme som tilståelsessag.
"Hvis Leif Bork Hansen møder op i retten og erkender sig skyldig, og retten i øvrigt mener, at sagen kan fremmes på det foreliggende grundlag, så kan sagen afgøres."
Nægter han sig skyldig, skal anklagemyndigheden på ny vurdere sagen og eventuelt udforme et anklageskrift, oplyser Birgitte Bundgaard.
Politiet i Lyngby har sigtet Leif Bork Hansen efter en paragraf i udlændingeloven, der kan give bøde, hæfte eller fængsel i op til to år.
Cozma er anholdt
*Det rumænske antiterror-korps arresterede onsdag manden, som myndighederne betegner som Rumæniens fjende nummer et. Det drejer sig om Miron Cozma, som tidligere i denne uge blev idømt 18 års fængsel.
I sidste måned ledte han 15.000 vrede minearbejdere i en demonstration mod Bukares, men det var også ham, der i juni 1990 førte omkring 15.000 minearbejdere til Bukarest, hvor de angreb studenter og intellektuelle, som var i mod den daværende præsident Ion Iliescu.
Tilfangetagelsen skete, efter at politi og sikkerhedsstyrker stoppede 5.000 minearbejdere, der marcherede mod Bukarest for at protestere over dommen, men blev standset efter voldsomme kampe.
Fynske vandløb er fyldt med gift
*Fynske vandløb er stadig fyldt med pesticider, viser en netop afsluttet undersøgelse, som Fyens Amt står bag.
Undersøgelsen har været undervejs i fire år og af den fremgår det, at de fynske vandløb stadig rummer pesticider i en koncentration på hundrede gange mere end de tilladte grænseværdier for drikkevand.
Det er især stofferne isoproturon og glyphosat, der er blevet afsløret i de fynske vandløb. De to stoffer er de mest anvendte pesticidstoffer i Danmark.
Fyns Amt finder fundet af de mange pesticider foruroligende og konkluderer i rapporten, at det er nødvendigt med en målrettet indsats rettet mod alle grene af samfundet - også privatpersoner.
Hillary er klar til politisk karriere
*USA's præsidentfrue, Hillary Rodham Clinton, udsendte tirsdag en meddelelse, hvor hun bekræftede rygterne om, at hun tænker på at stille op som senator i New York.
"Jeg overvejer nøje at blive potentiel kandidat og vil beslutte det senere på året," sagde den 51-årige Hillary Clinton i meddelelsen.
Indtil videre vil hun koncentrere sig om spørgsmål, der er vigtige på præsidentens dagsorden, tilføjede hun.
Meningsmålinger viser, at hun vil slå de to republikanske rivaler, hun er oppe imod, selv om de heller ikke er hvem som helst. Det er New Yorks borgmester, Rudolph Giuliani og New Yorks nuværende republikanske senator, Alfonse D'Amato.
Fængselsstraf for omskæring
*En domstol i Paris idømte tirsdag en afrikansk kvinde en fængselsstraf på otte år for at have omskåret omkring 50 unge piger. En del af forældrene fik mindre straffe for at have tilladt omskæringerne, oplyste Radio France Inter.
Forældrene blev anset som medskyldige i den rituelle mishandling af de unge pigers kønsdele. Omskæring er forbudt i adskillige afrikanske lande.
Det er den første sag af sin art i Frankrig og den første som er blevet bragt for retten, efter at et 23-årigt offer har lagt sag an.
Det gjorde Mariatou Koita, da den 52-årige Hawa Greou fra Mali kom til hendes forældres hjem for at omskære hendes lillesøster. Hun genkendte kvinden, som den der foretog det pinefulde indgreb på hende selv, da hun var otte år. Det skønnes, at omkring 130 millioner kvinder i Afrika, Mellemøsten og Asien er omskåret.
Kommuner snøler trods ny lov
*Op mod hver tredje kommune overholder ikke et lovkrav om at oplyse svarfrister for sagsbehandling.
Det viser en undersøgelse i fagbladet Socialrådgiveren.
Når en borger søger sin kommune om tilskud til kontanthjælp, skal man ifølge retsikkerhedsloven kunne få oplyst, hvor lang tid sagsbehandlingen varer. Loven trådte i kraft for syv måneder siden.
Alligevel viser en rundringning foretaget af Socialrådgiveren, at 13 ud af 21 tilfældigt udvalgte kommuner ikke lever op til kravene.
Formålet med loven er at sikre borgene indflydelse, når deres ansøgninger om sociale ydelse bliver behandlet. Flere kommuner angiver personalemangel, omstruktureringer og dårlig økonomi som begrundelse for, at svarfristerne lader vente på sig.
Højreradikale renser ud
*De højre-radikale i den tyske destat Sachsen-Anhalt går fra hinanden. I weekenden forlod fire af DVUs 16 landdagssmedlemmer partiet - to af dem blev smidt ud på grund af henholdsvis straffelovsovertrædelse og Stasi-samarbejde, mens yderligere to gik i "solidaritet". De fire vil fortsætte som løsgængere.
Endnu et vidne afhørt om station 1
*Statsadvokaturen modtog onsdag en ny henvendelse fra en person, der har været udsat for overgreb fra politiet i København. Vidnet blev onsdag afhørt hos statsadvokaturen, der hermed efterforsker mindst 16 konkrete beskyldninger om påståede overgreb.
Repræsentanter for private og offentlige sociale institutioner fra området omkring Station 1 på Vesterbro i København mødtes onsdag eftermiddag med vicestatsadvokat Kim Christiansen for at drøfte, hvordan man får eventuelle ukendte men relevante vidner til at medvirke i statsadvokatens undersøgelse af forholdene på Station 1. Parterne ville ikke kommentere, hvad der kom ud af mødet.
Grønt lys for adoptioner
*Organisationen Terres des Hommes kan nu gennemføre planlagte adoptionssager for en række rumænske børn. Det besluttede Civilretsdirektoratet onsdag.
Det sker på trods af, at Terres des Hommes for nylig fik forbud mod at formidle adoption af rumænske børn til Danmark efter mistanker om svindel med lægeerklæringer og sociale rapporter fra Rumænien.
Nu har organisationen fået lov at gennemføre de adoptionssager, som var i gang, da forbudet trådte i kraft. Børnene er blevet undersøgt af professor Peter A. Krasilnikoff, pædiatrisk sagkyndigt medlem af adoptionsnævnet, som netop været i Rumænien.
Civilretsdirektoratet undersøger for tiden en række konkrete påstande om svindel.
Trods nederlag bliver Motzfeldt
*Landstingsvalget i Grønland betød ikke alene, at de to landsstyrepartier gik tilbage. Det var også en gevaldig personlig øretæve til det siddende landsstyre og Landsting, hvor flere blev skiftet ud.
Det sandsynlige er imidlertid, at Jonathan Motzfeldt fra det socialdemokratiske Siumut igen danner landsstyre med det borgerlige Atassut, for han frygter, at det venstreorienterede IA vil lave for meget ballade og stille for store krav i et landsstyresamarbejde.Allerede onsdag eftermiddag startede forhandlingerne om et nyt landsstyre. Men Siumut skal løbe meget hurtigt og se at få landsstyret dannet, inden der er andre, som får gode ideer.
Information retter
*Information skrev den 13.-14. februar i en artikel, at EU-parlamentarikere tjener 513.000 kroner om året og betaler godt 20 procent i skat. Det er ikke rigtigt.
Det vil det blive, hvis et forslag til nyt lønsystem med lige betaling til alle EU-parlamentarikere indføres, men for øjeblikket tjener en dansk parlamentariker 30.900 kroner om måneden og betaler almindelig dansk indkostskat.
Derudover nævnes i onsdagens artikel om godtgørelse til nazisternes slavearbejdere den 1. oktober i år som 60-årsdagen for tyskernes angreb på Polen og dermed Anden Verdenskrigs udbrud.
Den rigtige dato er naturligvis 1. september 1939.
red.
