Læsetid: 3 min.

Offer og bøddel mødes

12. februar 1999

En gribende halvdokumentarisk beretning om en modstandsmand og hans skæbne

NY BOG
Åh Anden Verdenskrig, var min første tanke, da jeg en morgen sad med Niels Peter Juel Larsens selvbiografiske roman Mands liv, mands ære i hånden. Det plejer ofte at være noget frygtelig tungt noget at have med at gøre, og bør måske også være det. Der er ikke så meget at grine af i den forbindelse. Heller ikke her.
Men i denne roman får krigens grusomheder ikke lov til at tynge selve historien. Nøgternt og nådesløst fortæller den 56-årige forfatter om de af krigens rædsler, hans far politifuldmægtig Poul Kjær fra Ålborg har været med til og lidt mere end dét.
Forfatterens far levede et dobbeltliv under krigen. Han havde kontakt med Gestapo samtidig med, at han var aktiv i modstandskampen. Forfatteren så ham i cellen, da han var tre år gammel. Faderen var da 32, og som der står: "Hvem ønsker at dø i den alder?"
Forfatteren forestiller sig hans bøddels liv, gestapochef Fritz Bohle, og mødet imellem de to er historiens gulerod for læseren, og samtidig historiens tragedie. Med de to som hovedpersoner får man beskrevet sider af krigen, og man får samtidig en masse at vide. Jeg vidste f.eks. ikke, at Hitler muligvis havde jødisk ophav.
Det er en krigsberetning, hvor fakta og fiktion flyder ind i hinanden, og hvor dramatiske scener med dialog ganske umærkeligt afløses af regulære oplysninger om forholdene på den tid.
Man fornemmer, at det er et stort stof, forfatteren har haft fat i, lægeerklæringer, breve, psykologudtalelser og meget andet. Der er altså mange oplysninger at hitte rede i, især når oplysningerne er nye for én, men spændingen holdes for det meste i kog. Kun nogle få steder overvælder fakta, sådan at hovedhistorien sættes på pause. F.eks. udpensles detaljer om en enkelt Gestapomand, Werner Best, tilsyneladende unødvendigt i hele to kapitler.

Fortællertalent
Men med Niels Peter Juel Larsens fortælletalent gøres det tørre levende i en sådan grad, at man kommer til at tænke på Thorkild Hansen og hans sære, men også kritiserede, fiktionsdokumentar i Processen mod Hamsun. For hvor kan han dog skrive Niels Peter Juel Larsen! Dramatisk, levende, nuanceret, varireret. Oven i købet med overskud til at være galgenhumoristisk, f.eks. i bekrivelsen af, hvordan danskerne tog besættelsens første dag 9. april 1940: 'Hovsa', 'Hva?', 'Det kan da ikke være rigtigt' og 'De har da ingenting sagt i radioen'...
Samtidig med krigens historiske stof skildres de intime, familiære forhold fint. Moderen blev ved med at sige til sin mand: "Vil du ikke nok tage til Sverige, Poul," men Poul havde andre planer.
Portrættet af ham hænger overbevisende sammen psykologisk. Han bliver skildret som en tapper mand, der søger spænding og eventyr. Sympatien er lagt på hans side, helt i overensstemmelse med fortællersynsvinklen, sønnens hævnfølelse, men uden at det virker sentimentalt, tværtimod rimelig objektivt.

Skudt på gaden
Jeg regner ikke med at blive skudt ned, når jeg går ned på Nørrebrogade, men der var engang, i juni 1944, hvor København var i undtagelsestilstand, og selv civile blev dræbt på gaden.
Det er langt væk den slags, men Mands liv, mands ære gør det et øjeblik nærværende. Poul Kjær blev ydmyget, tortureret og henrettet lige som mange andre modstandsfolk.
Der er også en beskrivelse af forfatterpræsten Kaj Munks likvidering, og detaljer med, som at ham, der oprindelig skulle have skudt ham, ikke kunne, ikke af moralske skrupler, men fordi han havde ondt i armen!
Mands liv, mands ære er en blændende bog af en forfatter med enormt potentiale og kæmpe talent.

*Niels Peter Juel Larsen: Mands liv, mands ære. 203 s., 228 kr. Lindhardt & Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her