Læsetid: 4 min.

Partierne politikken og polemikken i Grønland

15. februar 1999

Tre partier og en protestliste kæmper om vælgergunsten
i vintervalget til Grønlands Landsting

NUUK - I tyveåret for Hjemmestyret indførelse i 1979 er det ikke de dramatiske paroler, der præger den grønlandske valgkamp. Snarere er det en politisk pragmatisme. Konkrete forbedringer inden for især sundhedssektoren og boligsektoren fylder mere i vælgernes bevidsthed end nok så flammende visioner om et helt selvstændigt Grønland. Sådanne visioner findes også, men de er tonet ned i erkendelse af, at der kan gå endnu 20 år, før de kan blive til virkelighed.
Regeringskoalitionen mellem det socialdemokratiske Siumut og det liberale Atassut har også bidraget til at dæmpe tonen i valgkampens første faser. Det er først i den sidste uge op til valget i morgen, at de to partier har fået tydeliggjort deres respektive profiler.
Den egentlige opposition har venstrefløjspartiet Inuit Atagatigiit (IA) stået for, bistået af en protestliste, kaldet Kandidatforbundet. Men hvor IA har tydelige ideologiske og politiske markeringer, er Kandidatforbundet en gruppering af utilfredse kandidater, der indbyrdes er så uenige, at det er svært at se, hvad de politiske kan udrette.

Landsfader
Størst politisk tyngde har Siumut, der med landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt som både politisk vimpel og ballast har opnået en kontinuitet som regeringsbærende par i næsten alle hjemmestyrets år, der tåler sammenligning med, hvad det svenske socialdemokrati har præsteret i efterkrigstiden.
Sammenligningen kan uden at virke søgt strækkes endnu videre. Den 60-årige Jonathan Motzfeldt er ved at indtage samme rolle som 'landsfader' i Grønland, som Tage Erlander havde som Sveriges statsminister i 23 år.
Politisk dreven forsøger han i valgkampen at placere Siumut som et midterparti, der resultatrigt kan samarbejde med både Atassut til højre og IA til venstre i landstingssalen. Velfærdssamfundet skal udbygges. Især skal folkeskolen prioriteres. Men ellers er Siumut parat til at slække på en del mærkesager for at bevare regeringsmagten.

Moderniseret fællesskab
En fortsættelse af samarbejdet med Danmark er en så selvfølgelig sag, at partiet ikke ofrer det den store opmærksomhed i valgkampen. Pragmatismen viser sig også her i form af en erkendelse af, at bloktilskuddet fra Danmark vil være en nødvendighed i endnu mange år, men Grønland kan dog udrette en del mere for at blive økonomisk selvbærende. Siumut vil skabe et ligeværdigt og selvstændigt Grønland i et velfungerende, moderniseret rigsfællesskab. Grønlands eget ansvar for, at det kommer dertil, betones igen og igen.
Atassut står for de nykonservative og liberale toner i den grønlandske valgkamp. Partiformanden, Daniel Skifte, har et helt katalog af mærkesager, der spænder fra en stram økonomisk politik, en hurtig afbetaling på udlandsgælden, vidtgående privatiseringer og en skattereform til en revurdering af hele uddannelsessystemet.

Udlandsgæld skal ned
Partiet har ingen udsigt til at komme igennem med det hele. Taktikken er da også at have et så omfattende katalog, at der er noget at holde udsalg af, når der skal føres regeringsforhandlinger efter valget - og så alligevel at have nogle mærkesager i behold efter dannelsen at en ny regeringskoalition.
Hvordan en ny koalition vil se ud, er usikkert. Det eneste sikre er, at der ikke kan ventes et flertal til noget af de tre partiet. Atassut vil stå frit i forhandlingerne. Måske kan samarbejdet med Siumut fortsætte med en stærkere betoning af økonomisk ansvarlighed. Mere overraskende kan der også blive tale om en koalition med AI.
Ifølge Atassut er samfundet blevet gældsat, medens det var i opbygningsfasen. Regningen kan ikke blot automatisk sendes videre til næste generation. Derfor må udlandsgælden bringes ned. Den begrænser landsstyrets handlefrihed.
Samfundet er også belastet af de offentlige ejede selskabers gæld. Derfor er det ekstra vigtigt for Atassut, at samfundets samlede gæld ikke stiger. Partiet er da også mere tilbageholdende end noget andet parti med at love lønstigninger i den kommende valgperiode.

Rigmandsskat
Store renoveringsopgaver inden for boligsektoren vil blive en økonomisk kraftanstrengelse for Grønland, og det er endnu usikkert, hvor stor hjælp der i denne sag kan ventes fra Danmark. Men at bloktilskuddet fra Danmark på dets nuværende niveau vil være nødvendigt mange år endnu, er en del af konceptet for, hvad Atassut kalder en realistisk økonomisk politik.
Netop den økonomiske politik gør afstanden til IA stor, især fordi Atassut vil have gennemført en skattereform, der sænker selskabsskatten fra 35 til 30 pct. IA er modsat optaget af en særlig "rigmandsskat" på høje indkomster. Også Atassut vil have en forbedring af folkeskolen med flere midler til rådighed både for undervisningen i grønlandsk og dansk.
Oppositionsrollen på partiplan løftes i valgkampen alene af IA. Partiformanden, Tuusi Motzfeldt, har allerede i valgkampens første faser fastslået, at hans parti som vilkår for at medvirke i en ny koalition vil sætte, at der opnås kontant enighed om at bringe Grønland ud af det politiske dødvande, som den nuværende regeringskoalition mellem Siumut og Atassut efter IA's opfattelse har bragt Grønland i.

Besparelser
IA søger i modsætning til de to koalitionspartier en markant øget politisk og økonomisk selvstændighed for Grønland. Den nødvendige større indtjening for at opnå reel økonomisk selvstændighed skal ikke pr. automatik skabes gennem privatiseringer. Et øget økonomisk råderum kan også tilvejebringes gennem besparelser på administrationen. Hjemmestyret og kommunerne bruger 300 mio. kr. til at administrere Grønlands 56.000 indbyggere.
En medvirkende årsag hertil er, at Grønland endnu en snes år efter Hjemmestyrets indførelse opretholder et administrativt system, der er en temmelig direkte kopi af det danske. IA mener at kunne skabe et grønlandsk system, der er tilpasset den grønlandske virkelighed.
IA ser med skarpe oppositionsbriller på, hvad regeringskoalitionen har udrettet. Især er partiet harm over de store indkomstforskelle i samfundet og de store forskelle fra region til region. Men også rigsfællesskabet er genstand for kritik. Især vækker det opmærksomhed, at man i Danmark åbenbart tror, at rigsfællesskabets indhold blot skal komme fra Grønland og Færøerne, medens man i Danmark ikke behøver at definere eller debattere indholdet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her