Læsetid: 2 min.

En rå gentleman

5. februar 1999

Melvis, en af rockens danske pionerer, er død, 57 år

NEKROLOG
Der er ingen mulighed for at overvurdere Ivan Haki Haagensens rolle som fødselshjælper for dansk rock.
Som 'Melvis' var han først i 60'erne som sanger, keyboardspiller og kapelmester med til at sætte en professionel standard, som var unik herhjemme, og som først senere skulle blive eksemplarisk i dansk rock.
Melvis & His Gentlemen havde internationalt snit, både i lyd og look, på et tidspunkt, hvor Danmark lå i yderste rockrandområde, famlende efter en musikalsk identitet.
Alene billederne fra dengang! Melvis og hans skiftende musikere i seje jakkesæt med smalle nappaslips, medens andre grupper havde scenekostumer, de selv eller deres mor havde syet. Og Melvis & His Gentlemen hentede inspirationen og de fleste af melodierne fra USA, hvor især den nye saftspændte soul fra Stax-plademærket blev fordansket uden at man behøvede at krumme tæer på de dansegulve, Melvis fyldte overalt i landet i de år.

Tidligt gehør
Den unge Ivan fik tidligt gehør for rock & roll. Han måtte ikke se 'skandale'-filmen Rock Around The Clock for sin mor, men trodsede stuearrest og forældreformaninger og begyndte at synge ved amatørkonkurrencer. I 1956 tog han navnet Melvis fra en artikel i et Anders And-blad, og dannede samme år Haki Melvis & His Rock'n' Roll Boys.
Tre år efter var bandet blevet til Melvis Rock Band og debuterede med en singleplade, indspillet i Mariendalskirken på Frederiksberg, som udgjorde et naturligt ekkorum.
I 1960-61 fik Melvis en musikalsk åbenbaring. Den hed Ray Charles. Og Melvis indspillede forbilledets "Hallelujah I Love You So" med næste fase i karrieren, Melvis & His Gentlemen, en gruppe, der blev opfattet som dumme hovne svin af det spirende beatmiljø. Sandheden var nok bare, at der var tale om en kollission mellem musikere, der ikke gjorde det mere ideologisk end godt var, og så hippierne, der tog mere afslappet på det der med at øve sig. Ironisk nok havde Melvis længe en senere levendegørelse af en flipper som trommeslager - Preben Devantier spillede sig til Danmarksberømmelse i Steppeulvene, absolut modpol til Melvis' stringente publikumsappellerende soul-rock.

Ydmyg og selvbevidst
Som så mange andre fra den generation nåede Melvis ikke med, da rocktoget kørte. Eller rettere: Han valgte ikke at stige på.
Han var ydmyg over for musikken, men meget bevidst om sin egen rolle. Han var en underholder. Og i en tid, hvor det personlige sangskriveri var nøglen til anerkendelse, havde Melvis 'kun' musikken og kompetencen at komme med. Han skrev ikke selv sange. At han så sang andres, så de kunne have været hans, var ikke rigtig god tone der sidst i 60'erne, hvor nogen bildte sig ind, at rocken kunne frelse verden.
Så naiv var Melvis aldrig. Han afførte sig sine blue suede shoes, og fik en lærereksamen. I en periode var han leder af Politiet Ungdoms Klub på Amager.
Bortset fra en kortvarig, til dels kunstig, rock & roll-revival midt i 70'erne blev der stille omkring den offentlige Melvis, der gik i ufrivilligt eksil i rullestol i beskyttet bolig.
(Privat)livet var ikke altid let for ham, og med årene indsneg sig en bitterhed over den manglende anerkendelse i en branche, der blev mere og mere historieløs.
Havde han været amerikaner, var han forlængst endt i Hall of Fame. Nu endte han i de ukendtes grav.
Barefootin'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
Ole Frank anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu