Læsetid: 3 min.

Republikanere slikker sårene

17. februar 1999

Efter Monica-skandalen skulle man tro, at præsident Bill Clintons demokrater ville stå til tab, men i stedet er det republikanerne, der er på pinebænken. Og om få måneder starter valgkampen 2000

BOSTON - Sikke en ironi. Efter ydmygelsen af præsident Richard Nixon under Watergate-skandalen i 1974 tabte det republikanske parti masser af stemmer til demokraterne. Først efter seks års sjæleransagelse fik republikanerne et come back under præsident Ronald Reagan i 1980'erne.
Nu, da Monica-skandalen er ovre, skulle man tro, at præsident Bill Clintons demokrater ville lide samme tort, men i stedet er det rigsretspartiet republikanerne, der er på pinebænken. Det er dem, der slikker sårene.
Uret tikker, om kun få måneder starter valgkampen 2000 for alvor, så det republikanske flertal i Kongressen har kun dette år ud til at præsentere sig selv som partiet, der har folkets vé og vel på hjerte.
Clinton blev frikendt i Senatet fredag. Dagen efter samledes det republikanske partis moderate fløj i Miami for at finde frem til en vindende midtsøgende strategi. Mandag blev det første af 130 planlagte republikanske vælgermøder afholdt i industristaten Michigan med senatsformand Trent Lott som hovedtaler.

Uden program
Rigsretspartiet befinder sig i en yderst vanskelig situation. Meningsmålinger viser, at 52 pct. af den amerikanske befolkning tager afstand fra republikanerne. Halvdelen af de konservative vælgere, Clintons ærkefjender, frygter, at partiet vil miste sit flertal i Kongressen i 2000 og gå glip af Det Hvide Hus.
Herudover står republikanerne stort set uden et program, idet præsident Clinton har overtaget de fleste af deres mest populære idéer - ligevægt på statsbudgettet, bekæmpelse af kriminalitet og højere tilskud til forsvaret.
"Clinton har på mange måder været en fremragende republikansk præsident," siger Robert Kuttner, demokratisk klummist for Washington Post med et snert af ironi i stemmen.
Kun skattelettelser er tilbage. I løbet af de næste 15 år vil forbundsstaten - alt andet lige - få et samlet budgetoverskud på 4.350 mia. dollar, hvilket svarer til halvdelen af USA's BNP. De to partier er enige om, at 60 pct. af beløbet skal bruges til at redde pensionsfonden, der vil stå i en likviditetskrise, når babyboomer-generationen træder af om godt 20-25 år.
Resten af det forventede overskud kan enten blive tilbagebetalt til skatteyderne eller gå til nedskrivelse af statsgælden.
I sit finanslovforslag 1999-2000 foreslår Bill Clinton dels at nedskrive gælden og dels at finansiere en række socialpolitiske programmer og uddannelse, men de ekstra udgifter skal ikke tages fra statens budgetoverskud. De bliver finansieret af nye afgifter.
Ikke desto mindre beskylder republikanerne - ret demagogisk - Clinton for at ville bruge overskuddet til at finansiere sociale programmer, populære hos demokratiske vælgere. "Skal overskuddet gå til en hel masse nye føderale tilskud eller gives tilbage til folket," spurgte senatsformand Lott på vælgermødet i Michigan.
Lott foreslog i stedet at sænke den føderale ind-komstskat med 10 procentpoints. Ifølge tilstedeværende amerikanske reportere vakte det ikke særlig begejstring i salen, hvorfra et sporadisk applaus kunne høres. En republikansk tilhører mente endda, at det ville være bedre at efterlade en mindre forgældet nation til hans søn. Meningsmålinger antyder, at kun 10 pct. af befolkningen går ind for skattelettelser.

Vil nu lytte til folket
Hvis skatteemnet ikke fænger an hos vælgerne, kunne noget tyde på, at det republikanske partis problem er mere fundamentalt. "Vi skal ud og lytte til folket. Vi må anerkende, at det er deres samfund og at vi tjener dem," mener Marc Racicot, republikansk guvernør i Montana, der koordinerer de 130 'Listening to America Forums'.
Partiets egentlige problem synes at være den konservative og religiøse fløj, der shanghajede republikanernes dagsorden i 1992, da George Bush blev nomineret til præsidentkandidat på kongressen i Houston. Denne hårde kerne i partiet dominerer primærvalgene og bidrog i væsentlig grad med sine kandidater til republikanernes overtagelse af Kongressen ved midtvejsvalget i 1994.
Efter rigsrets-fiaskoen står det klart for resten af partiets lederskab, at den eneste vej frem er at lægge en vis distance til den Clinton-fjendtlige højrefløj - uden at fremmedgøre græsrødderne. Det kan blive en opgave, der svarer til at løse cirklens kvadratur.
På de moderate republikaneres møde i Miami over weekenden lagde ingen deltagere skjul på deres foragt for partiets konservative og religiøse fløj. "Der er ingen vej udenom," sagde Christine Todd Whitman, republikansk guvernør i New Jersey.
"Kendsgerningen er, at republikanerne fremstår som et parti, der består af nogle ondskabsfulde og hævngerrige mænd, der ikke interesserer sig for offentlighedens velfærd. Vi skal ikke ud og kritisere den tolkning. I stedet skal vi finde ud af, hvordan vi udbedrer skaden og rykker frem på terrænet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her