Moskva vil importere vestligt atomaffald. Derved bliver den russiske atomindustri et bytte for politiske interessegrupper - og på grund af sløseri og letsindighed også til en fare for nabolandenes sikkerhed
Atomsikkerhed
Med et anspændt udtryk i ansigt sidder Grigorij Pasko på anklagebænken i Vladivostok - Ruslands østligste udkant. Hvis han bliver dømt ved militærdomstolen, venter der ham op til 20 års fængsel for landsforræderi.
Den 34-årige fregatkaptajn og redaktør af militæravisen Kampvagt optog for seks år siden en videofilm af matroser på et russisk krigsskib, der dumpede radioaktivt materiale i Stillehavet. En lokal tv-station viste filmen, og det samme gjorde en japansk kanal.
På den måde fik offentligheden kendskab til noget, som Moskva ville bevare som en hemmelighed: Rusland truer omverdenen med atomaffald.
Landets bomber og raketter udgør - trods et energisk arbejde på at videreudvikle disse våben - næppe nogen fare; risikoen for et modangreb lægger en dæmper på enhver tendens til overmod.
Men fra atomkraftværker, fabrikker, lagre og affaldsdepoter udgår faren for ulykker, der fremmaner erindringer om Tjernobyl-katastrofen for 13 år siden: et utilsigtet, uagtsomt angreb på egne borgeres sundhed, som også indebærer en fare for andre lande.
Intet kan dæmme op for sløseriet og letsindigheden - måske med undtagelse af penge, som dog i reglen havner de forkerte steder. Den sanering af den russiske atomindustri, som allerede i sovjettiden var hårdt tiltrængt, er ved at udvikle sig til et eksistensproblem for hele jordkloden.
Store landstrækninger i Rusland forfalder til rene affaldslagre, som udsender massiv stråling. Nu kan det økonomisk ruinerede Rusland også mod kontanter blive degraderet til en losseplads for andre lande: Affaldsimport fra Tyskland, Schweiz, Spanien, Sydkorea, Taiwan og Japan skal indbringe 10 milliarder dollar.
Atomflåde ruster op
Den 23. december tilbød ministeren for atomkraft, Jevgenij Adamov, også at aftage brugte brændselsstave fra USA "på kommerciel basis".
Det er ganske vist forbudt i henhold til den russiske lov om miljøbeskyttelse. Men den 23. januar kunne formanden for Dumaen, Gennadij Selesjnov, meddele regeringen, at de vigtigste parlamentsgrupper formentlig allerede i løbet af den tredje uge af februar vil stemme ja til en lovændring, hvis det er til "økonomisk fordel" for Rusland.
Radioaktivt affald bliver mange steder i Rusland gravet ned, næsten som om det var kompost. Det forurener endda jorden lige i nærheden af Moskva, f.eks. ved klosterbyen Sergijev Possad, tidligere Sagorsk, som besøges af mange turister.
I dele af Kurgan-distriktet øst for Tjeljabinsk - hvor der ligger flere store atomfabrikker og et 22 år gammelt oparbejdningsanlæg - er omfanget af den radioaktive stråling større end i det forurenede spøgelseslandskab omkring Tjernobyl. Læger har registreret ophobninger af kræftlidelser og misdannelser hos spædbørn.
Ud for Murmansk ved Ishavet ligger atom-u-både fra den russiske Nordflåde - resterne af den engang så frygtede sovjetiske sømagt - og ruster op. En regeringskommission under ledelse af atomminister Adamow erklærede i maj sidste år, at den radioaktive stråling fra Nordflådens atomskibe krævede "øjeblikkelige forholdsregler".
Derved blev det. "En ulykke som i Tjernobyl kan når som helst indtræffe," skriver dagbladet Isvestija.
Optøjer på atom-ubåd
Af episoder og sikkerhedsproblemer på russiske atomanlæg registrerede Knight Ridder News Service i Washington alene i september sidste år følgende tilfælde:
*En matros i Murmansk dræbte syv mennesker om bord på en atom-u-båd og truede med at sprænge fartøjet samt dets reaktor i luften,
*En politimand skød to kolleger på det hemmelige atomanlæg Majak, hvor 30 ton plutonium er oplagret,
*Fem vagter i atomforsøgsområdet Novaja Semlja skød en kollega, tog en anden som gidsel og forsøgte at kapre et fly,
*100 kg beriget uran - nok til flere atombomber - lå ubevogtet på Kurtsjatov-instituttet i Moskva, som ikke havde råd til at betale lønnen til en vagtmand (300 mark om måneden),
*På mange andre atomanlæg var alle sikkerhedsforanstaltninger ophørt, fordi vagtfolkene havde nedlagt arbejdet i protest mod, at de ikke fik udleveret vinteruniformer, eller fordi strømmen til alarmanlæg og kontrolkameraer ikke var blevet betalt,
*47.000 ansatte i virkomheder under atomministeriet gik i strejke, fordi de ikke havde fået løn i flere måneder.
Lebed slår alarm
Den russiske atom-roulette i oktober:
En officer på den base, hvor de nye interkontinentale Topol-raketter er opstillet, klagede over, at han ikke havde fået løn siden juli. Toldvæsenet beslaglagde flere stjålne transporthelikoptere, som officerer ville sælge til Nordkorea for en tiendedel af deres værdi. 20 soldater i de strategiske raketstyrker blev hjemsendt på grund af psykiske forstyrrelser.
I Krasnojarsk-regionen i Sibirien bliver flydende atomaffald gennem rørledninger presset ind i underjordiske klippeformationer - og derfra formentlig ud i floden Jenissej. Borgmesteren i den lukkede by Krasnojarsk-45 har advaret om en social eksplosion som følge af de manglende lønudbetalinger i atomsektoren.
Også Krasnojarsk-regionens guvernør, Aleksandr Lebed, slår alarm: 11 af de 29 russiske atomreaktorer er af samme type som Tjernobyl. Problemet med oplagring af atomaffaldet er "fuldstændig uløst", og det er "på høje tid", der træffes ansvarlige beslutning.
Den løsning på oplagringsproblemet, som Stillehavsflåden fandt frem til, skulle for enhver pris holdes hemmelig. Offentligheden er udelukket fra at følge med i processen mod forræderen Pasko. Efterforskningen i sagen er foretaget af Den Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB), afløseren for det engang så almægtige KGB.
Kamp om indtægter
Inden for atomindustrien er rivaliserende klaner gået til kamp om indflydelse og indtægter. Her er Vestens affald en ny kilde til udenlandsk valuta.
Ministeriet, der administrerer såvel civile som militære atomanlæg, har til huse i en elleve-etagers bygning i Stalin-barok på Store Ordynkagade i Moskvas centrum. På tredje sal sidder minister Adamov omgivet af en globus og et russisk flag med kanter af guldbrokade. Herfra kommanderer han over en sektor, hvor sovjetisk statskapitalisme samt dens mentalitet har bevaret sin indflydelse som intet andet sted i det russiske rige.
Anegalleriet over sovjetiske atomministre på væggene maner til ærefrygt, og især et portræt af fysikeren Igor Kurtsjatov symboliserer kontinuitet: Det var ham, der skabte den sovjetiske atombombe.
Udvikler atomvåben
Under sig har ministeriet ni kernekraftkomplekser, der leverer 12 procent af elektriciteten i Rusland. Dertil kommer ti byer ved Volga, i Sibirien og omkring Polarcirkelen, som endnu kun kan betrædes med særlig tilladelse.
Her er omkring 130.000 videnskabsmænd og teknikere beskæftiget med at udvikle atomvåben, bygge reaktorer, udvinde plutonium og bortskaffe atomaffald.
For mere end to år siden anbefalede Adamov sig til ministerembedet med en opsigtsvækkende erklæring: "Alt postyret omkring Tjernobyl har kun til formål at forhindre den russiske atomindustri i at blive en seriøs konkurrent til Vesten."
Atom-eksport
Adamovs forgænger og nuværende viceminister, Viktor Mikhailov, er tidligere direktør for den hemmelige atomvåbenfabrik Arsamas-16 ved Nisji Novgorod. Han modsatte sig - med støtte fra præsident Boris Jeltsin - i lang tid ethvert forsøg på at overlade kontrollen med atomsektoren til politiske klaner eller finansgrupper.
Men siden Jeltsins protegé - der har udgivet sine memoirer under titlen Jeg er høg - blev degraderet i marts sidste år, har kampen om kassen raset i ministeriet: Atomenergien giver ikke blot mulighed for indflydelse, men også for profit. Den statslige produktion af elektricitet på atomkraftværker indbringer 17 milliarder rubler (næsten fem milliarder kr.) om året.
Minister Adamov er tidligere direktør for det forskningsinstitut, som beskæftiger sig med eksport af atomteknologi, og som på grund af mistanke om samarbejde med Iran står på Washingtons sorte liste.
I januar indrømmede viceministerpræsident Jurij Masljukov i russisk fjernsyn, at Irans atomteknologi stammer fra den russiske våbenhandel. Det bestrides heller ikke, at Rusland er ved at bygge en letvandsreaktor ved byen Bushehr.
Forældede værker
USA's udenrigsminister Madeleine Albright truede i januar under sit besøg i Moskva med at afbryde det russisk-amerikanske rumforskningsprogram, hvis Rusland fortsætter det teknologiske samarbejde med Iran. Det ville medføre et tab på nogle hundrede millioner dollar for russerne.
For tiden kan Rusland dog hverken være interesseret i at forværre forholdet til USA eller i at spille rollen som atomar beskyttelsesmagt for de islamistiske bevægelser i de tidligere asiatiske sovjetrepublikker, det såkaldte "nære udland".
Cheferne i den russiske atomøkonomi har også en anden grund til ikke at ødelægge forholdet til de vestlige lande: Atomkraftværkerne i Rusland er forældede, en stor del af anlæggene trænger til reparation, og kunderne - forarmede byer og virksomheder - betaler kun en del af regningerne eller slet ingenting.
Over for de strejkende har Adamov erklæret, at regeringen skylder hans ministerium næsten 300 millioner mark, og at det i to måneder ikke har fået én eneste rubel. Ministeren har brug for en stabil indtægtskilde, og den tror han nu at have fundet i oplagringen af atomaffald fra Vesten.
Prisgiver fædrelandet
I hans eget ministerium er der i forvejen harme over en aftale, han indgik med USA i juli sidste år. Ifølge den vil amerikanerne betale 25-30 millioner dollar, der skal bruges til at bevare arbejdspladser, især i de lukkede byer. Til gengæld skal amerikanske forskere have ret til at arbejde på de hemmelige anlæg.
Adamov anklages for at ofre nationale interesser og ansvarsløst prisgive fædrelandets forskningsresultater. Dertil kommer, at hovedparten af de mange dollar risikerer at bliver ædt op af omkostningerne ved de amerikanske eksperters ophold.
Modstanderne kritiserer først og fremmest ministerens beslutning om at forfremme den 37-årige økonom Leonid Melamed, der er uddannet elektriker, til finanschef for alle atomkraftværker. Han har - sideløbende med sit job som administrerende direktør for atomkoncernen Rosenergoatom - skabt sig et tvivlsomt ry som grundlægger af flere kortlivede eksportfirmaer og forsikringsselskaber i Novosibirsk.
Det er da heller ikke "uden betænkelighed", Adamov nu har udnævnt ham til øverste kassemester i den tophemmelige atomverden. Og det er heller ikke uden politiske konsekvenser.
Tjubais' comeback
I energibranchen har Melamed en partner, der forener politiske ambitioner med økonomiske privatiseringsprojekter: Den 43-årige Anatolij Tjubajs, tidligere viceministerpræsident og tidligere privatiseringsminister.
I dag er han chef for det russiske elektricitetsselskab JES, og sammen med tidligere ministerpræsident Sergej Kirijenko og tidligere viceministerpræsident Boris Nemtsov står han i spidsen for et nyt centrum-højre-parti, Nye Kræfter.
De liberale politikere, der med Kirijenko-regeringens sammenbrud i august sidste år mistede både deres plads ved fadet og deres nimbus som reformpolitikere, søger næsten fortvivlet efter økonomisk bistand til et politisk comeback.
Når de nu kaster sig over elektricitetsbranchen, atomsektoren og importen af affald, kan det - ifølge veltjente medarbejdere i atomindustrien - meget vel være for i en fart at skaffe sig finanskilder til valgkampen senere på året.
Det vil næppe løse problemerne for medarbejderne på atomkraftværket Sosnovy Bor ved Skt. Petersborg. Dér har en 35-årig fysiker været udsat for så høj stråling, at han er blevet sat fra sit normale arbejde og nu i stedet viser besøgende rundt. Han tror lige så lidt som sine kolleger på atomministeriets forsikringer om, at kernekraftværkerne er sikre.
Og det, han siger, er ikke landsforræderi: "Hvis det brager løs, er vi de første, det går ud over."
© Der Spiegel, New York Times Syndication Service & Information
Oversat af Birgit Ibsen
