Læsetid: 10 min.

En sag uden spor

27. februar 1999

Er den 67-årige Vagn Kristensen en kynisk attentatmand, eller har andre forsøgt at lægge skylden på ham?
Politiet er fortsat på bar bund i opklaringen af de alvorlige brandattentater mod lokalpolitikere i Esbjerg-området

Efter 68 dage i isolation er den 67-årige Vagn Kristensen igen hjemme i sit rækkehus i landsbyen Bække ved Vejen. Politiet sigter ham fortsat for forsøg på at brænde amtsborgmester Laurits Tørnæs (V) og hustru inde i deres hjem natten til den 9. oktober sidste år og for fem andre tilfælde af brandstiftelse og hærværk hos lokale politikere og politifolk.
Men fire en halv måneds efterforskning har ikke ført politiet meget nærmere en opklaring af de alvorlige forbrydelser, der i medierne blev karakteriseret som rendyrket terror og et anslag mod demokratiet.
"Det er udansk og uacceptabelt," udtalte statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da nattens foruroligende begivenheder var gået op for landets befolkning.

Tre ramt på en nat
Før brandstiftelsen hos Laurits Tørnæs var et andet amtsråds- og sygehusudvalgsmedlem, Thyge Nielsen (V), blevet ramt, og formanden for amtets sygehusudvalget, Karsten Uno Petersen (S), fik besøg af gerningsmænd senere samme nat.
Thyge Nielsen blev vækket af sin 14-årige datter, der havde opdaget, at carporten stod i flammer. Den nedbrændte sammen med to personbiler. Derudover viste det sig, at dækkene var skåret op på to traktorer og en mejetærsker, og en rude var smadret ind til en udestue, hvorefter gerningsmænd havde hældt dieselolie ind, men uden at tænde ild.
Sidste politiker, der blev ramt den vindstille og lune oktobernat, var Karsten Uno Petersen, som blev vækket af et telefonopkald fra politiet. Mens han talte i telefonen, smadrede en rude i stuen. Han tændte lys, og gerningsmændene forsvandt.
Hændelsen hos Thyge Nielsen fik Varde Politis efterforskningsleder på stedet til at bede vagthavende ringe samtlige medlemmer af amtets sygehusudvalg op.
Han fornemmede hurtigt en sammenhæng til den ophedede debat i lokalområdet om lukningen af Ribe Sygehus.

Tip fra aktivister
Den særlige efterforskningsgruppe med kriminalfolk fra Politiets Rejsehold og fra politikredsene i Esbjerg, Varde og Ribe konstaterede hurtigt, at der ikke var efterladt mange spor i løbet af den halvanden time, de tre anslag var udført.
En direkte sammenhæng til de folkelige protestgrupper mod lukningen af Ribe Sygehus, troede de ikke rigtig på.
"Jeg tror, det er gale personer, som tager afsæt i en politisk varm sag som lukningen af Ribe Sygehus," sagde efterforskningsleder, kriminialinspektør ved Esbjerg Politi, Børge Baagø Hansen et par dage efter aktionerne.
Men fire dage senere modtog han et afgørende tip i sagen.
I et anbefalet brev fra Århus-advokaten Hans Kjellund er der nævnt navn, adresse og telefonnummer på en mulig gerningsmand, der viser sig at være folkepensionisten i Bække.
Hans Kjellund beskriver, hvordan en person et år tidligere har ringet fra folkepensionistens telefon og bedt Ri-Bus-aktivisten Peter Kleist Christiansen om at skaffe hjælpere til at begå hærværk.
Samme person eller personer har derudover sendt tre anonyme breve. I det første fra 1995 påtager de sig skylden for alvorligt hærværk hos Esbjergs borgmester, politimester og en menig betjent under Ri-Bus-konflikten i 1995.
Hærværk, der i metoder og valg af ofre minder om de endnu værre anslag den 9. oktober 1998.
I detaljer forklarer brevskriveren, hvordan hærværket i 1995 er udført, og hvordan der så ud i haverne hos de hærværksramte.
Men to år efter mangler de hjælpere til nyt hærværk, fremgår det af de næste breve i 1997 - et år før aktionerne mod sygehuspolitikerne.
"Efter overstået malerarbejde mod bossen (borgmester Johnny Søtrups hus blev overmalet i 1997, red.) er den pågældende så skadet i benene, at han.... kunne indhentes af en pensionist. Vi mangler folk, for lysten den har vi - fandeme," står der i hvervebrevet, som er underskrevet "Hr. Værk".

Noget halter
Ord som dårlige ben og pensionist passer ind i billedet af den person, politiet møder, da de tager ud for at tjekke oplysningerne fra Hans Kjellund.
Manden er 67 år og har for nylig fået ny hofte. Derudover har han en ældre, hvid Opel Kadet holdende uden for sit rækkehus, som passer nogenlunde til den ældre, hvide bil, som et vidne har set på attentatnatten.
Men der er noget, som halter - nemlig Vagn Kristensen.
Han passer meget dårligt til forestillingen om en kynisk attentatmand, der inden for halvanden time har nået rundt til tre amtsrådspolitikere, som bor med omkring 25 kilometers mellemrum, og har skåret dæk op på traktorer, smadret ruder og hældt dieselolie ind to steder.
Og endda uden at blive set eller efterlade sig spor.
"Vi ved, han ikke passer ind i billedet af en gerningsmand, men han er mobil og kan være gerningsmanden," siger Børge Baagø Hansen, der fire en halv måned efter attentatnatten må erkende, at enten har gerningsmændene været meget professionelle og velforberedte, eller også har de været meget heldige.

Nægter sig skyldig
Under de 68 dage i isolation har Vagn Kristensen med overbevisning kunnet besvare alle politiets spørgsmål.
Selv nægter han ethvert kendskab til de alvorlige forbrydelser, som han betegner som dybt rystende.
"Det løb mig koldt ned af ryggen, da anklageren i retten læste nogle af de trusselbreve op, som er sendt til politikerne. De er virkelig ubehagelige, og for ofrenes skyld håber jeg virkelig, at politiet finder gerningsmændene," siger den 67-årige Vagn Kristensen til Information efter sin løsladelse.
Men han lægger ikke skjul på, at han finder politiets indsats kritisabel.
"Jeg tror ikke, de er overbeviste om, at jeg har gjort det. Alligevel er jeg sikker på, at de ville få mig dømt, hvis de bare havde det mindste på mig. Og det er skræmmende," lyder det fra den sigtede.

Ingen ransagning
Da politiet første gang tog ud til Vagn Kristensen, blev de pænt budt indenfor.
Trods de alvorlige anklager, der ligger bag tippet om manden, havde de ingen ransagningskendelse med. Men Vagn Kristensen var meget samarbejdsvillig.
"Jeg har intet at skjule, så I kan gøre, som I vil," sagde han til dem.
De tog hans to skrivemaskiner med til nærmere undersøgelse, for maskinerne kunne godtgøre, om folkepensionisten havde skrevet de anonyme breve, som reelt peger på en meget sandsynlig gerningsmand.
Dagen efter kom de igen. Denne gang med en ransagningskendelse, og de følgende uger var politiet jævnligt på besøg ude i rækkehuset.
Alt foregik fordrageligt. Politifolkene tog noget dieselolie med til undersøgelse, og de beslaglagde nogle avisudklip om Ri-Bus-konflikten og Ribe Sygehus, selvom Vagn Kristensen også havde udklip om over 40 andre emner ordnet i sirlige mapper.
Først da politiet fandt eksemplarer af bladet Slamm, udgivet af autonome i København, blev den ellers gode stemning brudt.
Betjentene for ifølge Vagn Kristensen nærmest i flint.
Nu var der en forbindelse mellem de højspændte Ri-Bus-dage, da autonome valfartede til Esbjerg, og Vagn Kristensen, der som tidligere SID'er ikke har lagt skjul på, at han flere gange var inde og vende ved de store demonstrationer foran busanlæggene om morgenen.

Anholdt uden beviser
De jævnlige besøg af politifolk stoppede. Og først tre uger efter - den 15. december - kom politiet uanmeldt og ransagede hans hjem igen, hvorefter han blev anholdt og sigtet for seks tilfælde af brandstiftelse og hærværk. De tre i 1998 og tre af hærværksaktionerne under Ri-Bus-konflikten.
På anholdelsestidspunktet havde Vagn Kristensen vidst i to måneder, at han var i politiets søgelys. Hvis han var gerningsmand, havde han haft rig lejlighed til at skjule eventuelle spor og advare eventuelle medsammensvorne.
"Jeg forstår ikke deres arbejdsmetoder, for var jeg gerningsmanden, så var det da risikabelt at vente to måneder med at anholde mig," siger Vagn Kristensen.
Hans forsvarer, advokat Søren Dueholm, er af samme mening.
Han kan ikke se nogen grund til, at Vagn Kristensen netop skulle anholdes og sigtes på det tidspunkt, for politiet havde ingen nye beviser i sagen.
Selv tror Vagn Kristensen, at han kom ind og sidde, fordi politiet håbede, han ville bryde sammen og gå til bekendelse.
Vagn Kristensen blev fremstillet i byretten for lukkede døre, og politiet har under hele forløbet forsøgt at mørklægge sagen.
Derfor fik offentligheden ikke kendskab til, hvad anklageren havde på manden.
Først den 22. februar erkendte politiet, at de ikke havde et eneste teknisk bevis mod Vagn Kristensen, og han blev sluppet fri.
Skrivemaskinen i hans hjem havde ikke slået bogstaverne i de anonyme breve, dieselolien var ikke identisk med den olie, der blev hældt ind hos ofrene, en tøjstump fra et af gerningsstederne stammer ikke fra Vagn Kristensen og så videre
Tilbage er derfor kun sigtelserne og dermed mistanken mod manden, der i offentligheden fik ekstra næring, da nogle aviser skrev, at han for 11 år siden har været dømt for forsøg på at sprænge tre bankbokse i luften.

Mystik om opkald
En bil magen til hans har politiet fortsat i kikkerten. De er ved at undersøge ejerne af landets 951 Kadetter af samme alder, farve og mærke, som endnu ikke har fået klippet pladerne.
Vagn Kristensen forklarer opkaldene fra sin telefon med, at en yngre mand ved navn Hans Jørgensen lånte telefonen i oktober 1997, da der blev ringet til Ri-Bus-aktivister.
"Jeg har hele tiden erkendt, at der må være ringet fra min telefon," siger Vagn Kristensen, men det var først under sin fængsling, han blev konfronteret med, at der var ringet to gange i 1997.
Under pakning af dyrefoder i fængslet kommer han i tanke om en mulig forklaring.
Dengang i 1997 fandt han et jernrør, som havde banket hul i telefonkassen. Og politiet har netop fået teknikeres ord for, at der har været indbrud på hans telefonledning.
Noget isolering er skrabet af ledningerne, og en anden person kan derfor have udnyttet hans telefon - og dermed forsøgt at bringe Vagn Kristensen i fedtefadet.

Ældre mand i røret
Selv har han hele tiden nægtet, at han nogensinde har ringet til folk fra Ri-Bus-Støttekomiteen.
Det var Støttekomiteens Tove Andersen som modtog opkaldene fra brevskriveren, der som bebudet i det anonyme brev ringede den 10. oktober 1997 kl. 18.00.
"Efter det første opkald sagde jeg til Peter Kleist, at det var mærkeligt, for det lød som en mand på mindst 60 år," fortæller Tove Andersen.
Hun sagde til manden, at hun havde travlt og bad ham, der præsenterede sig som Jørgen Hansen, ringe senere, men nummeret fik hun registreret.
I mellemtiden tog kredsen omkring Peter Kleist Christiansen og Tove Andersen i et læserbrev i Jydske Vestkysten skarpt afstand fra hærværk. Det fik den anonyme mand til at ringe privat til Tove Andersen for at spørge, om det er også er hendes, Støttekomiteens og Peter Kleist Christiansens holdning. Igen hørte hun stemmen på en ældre mand.
Et par dage efter kom endnu et anonymt brev, hvor "Hr. Værk" udtrykte sin tvivl på, at Støttekomiteen ville finde folk til hærværk: "Er det en fælde, går vi ikke i den....ellers kan vi være særdeles ubehagelige."

Går ikke til politiet
På det tidspunkt gik Tove Andersen og Peter Kleist Christiansen ikke til politiet med det opsnappede telefonnummer og de anonyme breve fra 1997.
De forklarer det med, at politiet overhovedet ikke reagerede på det første anonyme brev i 1995, som Hans Kjellund modtog direkte i 1995, og som straks blev overgivet til politiet.
Desuden havde aktivisterne ikke den fjerneste tillid til Esbjerg Politi oven på Ri-Bus-konflikten, anfører de.
"Vi har hele tiden fornemmet, at Esbjerg Politi ikke var interesseret i at opklare hærværksaktionerne i 1995, fordi de gerne ville bevare en indirekte mistanke mod os," sagde Peter Kleist Christiansen til Information for nogle måneder siden.
Han har gentagne gange påpeget, at det grove hærværk under Ri-Bus-konflikten skadede den faglige kamp, og han finder det mærkværdigt, at politiet aldrig fandt ud af noget omkring hærværket mod politikere og politifolk i 1995.
Efter de alvorlige anslag i oktober 1998 viste Peter Kleist Christiansen de anonyme breve fra 1997 til sin advokat Hans Kjellund, og de blev enige om at sende dem til politiet sammen med telefonnummeret.
"Vi gav politiet, de oplysninger vi havde, men vi har aldrig vidst, om det er ham, der har gjort de ting," siger Peter Kleist Christiansen.

På bar bund
I et interview den 24. februar i Jydske Vestkysten siger Vagn Kristensen, at han er sikker på, at Peter Kleist Christiansen og folkene omkring Støttekomiteen kender mere til gerningsfolkene, end han gør.
Men til Information siger Vagn Kristensen, at han ikke har nogen konkret teori om, hvem der kan stå bag, kun at det må være en kold psykopat.
Og Ri-Bus-aktivisterne selv betegner det som ren galimatias, at de skulle begynde at jonglere med anonyme breve eller forsøge at lægge skyld på en 67-årig mand, som umiddelbart virker usandsynlig som hård attentatmand.
De tror, at helt andre kan stå bag.
Kriminalinspektør Børge Baagø Hansen vil slet ikke kommentere mulige teorier, men han bekræfter, at politiet ikke står foran en opklaring af de alvorlige sager.
Dermed kom statsministerens forhåbninger ikke til at holde stik.
"Det er vigtigt, at der ageres hurtigt og konsekvent. Vi kan ikke have sådan noget i det danske samfund," udtalte statsminister Poul Nyrup Rasmussen efter attentatnatten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu