Læsetid: 3 min.

Scorebøger

12. februar 1999

Man læser da bøger med henblik på at score

Der kan være forskellige gode grunde til at læse et par bøger i ny og næ. Penge er én af anmelderens grunde. Eksamen er én af de studerendes. Nogle af de andre er spænding, erkendelse, viden og nysgerrighed. Men lad os bare indrømme det én for alle, ung som gammel, mand som kvinde: Den eneste virkeligt gode grund til at læse bøger, er for at score, og dér er det ikke nok at læse kogebøger og tv-programmer. Det kræver noget mere raffineret og dybt.
Der er forskellige typer scorebøger, alt efter hvor man er, geografisk og socialt, og hvem man ønsker at få fat i. Suzanne Brøgger ligger højt på listen iblandt halv-intellektuelle piger i hovedstadsområdet, når man går tur langs søen eller på vej hjem efter en film. Man taler opstemte om frihed og om det vidunderlige i at ride på en erotisk bølge, og om at kærlighed ikke er noget, man giver eller tager, men noget man er i noget, der strømmer igennem én.
I provinsen er det godt at have læst lidt Tove Ditlevesen og kunne sige et par strofer udenad. Man taler om varme og nærhed og inderlige, oprigtige følelser og "at sige det lige ud som man har det." Nærmer man sig en halv- eller helintellektuel pige i provinsen, bør man nok kunne lidt romantisk poesi à la Rilke og respektfuldt udbryde: "Hvem, hvis jeg skreg, ville høre mit råb blandt englenes ordener" eller kende et par tyske filosoffer, hvis man skal klare sig. Filosoffer, hvis ord, man ligesom har gjort til sine egne.

Amerikanere
Scorer man i Det Grønne Område nord for København (eller i indre by, hvor sildene kommer) er det godt at have læst et par amerikanere, da de lige har været i eller drømmer om USA. Man er enig om, at det er fint og eksklusivt at være forfatter, også selvom de ofte spidder borgerskabet.
Hemingway er god at have læst på grund af det ligefremme og troen på selvet, lige som Henry Miller også kan sætte hormonsuppen i kog, men hvis man er lidt med, er det nok William Gibsons cyberspaceromaner, der kører i dag. Man bør desuden her have et overfladekendskab til bestsellere for tiden og bestsellere generelt, så man med champagneglasset i hånden lidt overbærende kan sige sådan noget som:
"Jo, men det er jo ikke rigtig litteratur" og henvise til f.eks. Hamsun, der led og sled i det i begyndelsen, som man bør. Eller Proust, du ved, med franskmandens fine fornemmelser...

Ind i en stjerne
Hvis du er kvinde på jagt, har du tilfældigvis lige læst en bog af Bruce Chatwin, Paul Auster eller Douglas Coupland og taler om at rejse ud for at finde sig selv, om hvor stor verden i grunden er og de mange muligheder i vores komplekse tid. Hjemlig rejselitteratur kan også gøre det, f.eks. Carsten Jensens Jeg har set verden begynde, som det er lidt sejt at have læst (mest på grund af størrelsen) eller Thomas Bobergs rejseminder fra Latinamerika, Sølvtråden og I snakker om udlængsel og mangofrugter og Amazonas og Yucatán. Den sanselige lyrik giver også point. Du er måske helt inde i Inger Christensens lyde og særlige artikuleren, eller du udbryder pludselig: "Natten tar alle Ting nær. Der er klingende/ tomt i det fjerne./-- Vi gaar med hinanden i Haanden ind i en Stjerne." "Morten Nielsen!" råber I som med én mund, og der er allerede redt op, I kan godt gå hjem. Dine øjne skinner af vellyst og erkendelse. Seminariefesten er ligegyldig nu. Det er direkte hjem i seng. Det er jo dét, litteratur kan bruges til. Rigtig god fornøjelse!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her