Læsetid: 6 min.

Selvros er velros

9. februar 1999

Har du brug for ros, skal du også have det. Om du så må tage rosen i egen mund

Herhjemme
Alt for få mennesker har blik for andres kvaliteter. Som salig Storm P. formulerede det: "Alle tænker kun på sig selv. Det er kun mig, der tænker på mig!"
Konsekvensen er, at de fleste af os lider af et markant underskud af ros i alle afskygninger - fra milde blikke over tilbedende øjekast til anerkendende ord, måske ligefrem offentlig skamros, der dog er blevet en sjælden vare.
Førhen kunne man få sin hårdt tiltrængte dosis skamros, når man f.eks. fyldte år og blev fejret af familie og venner. Men selv i festtaler møder man efterhånden tit et højst uvelkomment element af humor og ironi samt det, der er værre, som Christians tale til sin fars 60 års fødselsdag i filmen Festen. Nej, vel?
Efterhånden findes den rene vare vist kun i talerne på Socialdemokratiets kongres samt i lokalavisernes nekrologer over trofaste medlemmer af teater-, handelsstands- og husmoderforeninger, skammeligt bortrevet i deres 82. år. Fint nok - bortset fra, at de færreste har tålmodighed til at vente på nekrologen og kun selv læser den i tilfælde af graverende og ret sjældne fejltagelser på avisredaktionerne.
Så hvad må man gøre? Tage rosen i egen mund, naturligvis. Her følger en kort anvisning på, hvordan det muligvis kan lade sig gøre. Begynd i det små, med den nærmeste familie som træningsbane.
Gør f.eks. en aften opmærksom på de lækre og meget prisbillige frikadeller på middagsbordet, som udelukkende skyldes indkøberens - det er dig - falkeblik for det gode tilbud på hakket kalv og flæsk i Netto. Formen kan f.eks. være: "Kan I lide maden? - Ja, det er også ...." På den måde kan hver bid, familien stopper i munden, blive en personlig tribut. Formen kan let varieres med andre parametre som økologi: "Synes I ikke også, man kan smage, det er økologisk?", kan du sige og sådan forhåbentlig udløse en række lovprisninger af din indsats for madens smag, dyrevelfærd og menneskelig sundhed. (Men lad på dette tidlige stade helst de anerkendende ord gælde produktet, ikke din person).

Benyt enhver anledning
Avancér efter nogle dage eller uger til mere komplicerede øvelser. Bliv gerne i frikadelleeksemplet, men skrid efterhånden mere direkte til at fremhæve din egen indsats - den udsøgte krydring, den fine stegning der både holder dellen salmonellafri og bevarer saft og kraft. Husk: Ingen anledning er for lille, ingen indsats for bagatelagtig. Har du brug for ros, skal du også have det.
Udvid efter endnu en succesrig testperiode feltet til den lidt større del af omgangskredsen. En god øvelse kan være at fremvise dine feriebilleder for venner og søskende, spækket med billeder af dig selv og din kæreste i klædelige outfits på megafede feriemål til absolut ingen penge: "Vi var bare utrolig heldige og vejret/ sneføret havde ikke været så fint de sidste femten år!" Suppler evt. med kommentarer som: "Guiderne sagde, vi ikke skulle regne med at tage de sorte pister lige efter skiskolen. Men de havde aldrig været ude for nogen, der lærte det så hurtigt!"
Hvis du har børn, tjener billeder af dem også formålet udmærket. Lille Alma padler på sit badedyr, Anders griller selv sin bøf, kun to år gammel, Oskar på fire år forsøger sig for første gang på snowboard. Samtalen bør især dreje sig om dine/ jeres børns specielt tidlige udvikling, men fremhæv også roligt billedernes skarphed. Overdriv ikke, lad dem selv regne ud, hvem der stod bag kameraet. Husk: Sande venner bør glæde sig med jer!
Hvis vennerne selv har børn, risikerer du dog, at de en anden gang viser deres egne feriebilleder. Nogle kan endda være taktløse nok til straks at meddele, at alle toårige altså kan holde et grillspid selv. Tag dig ikke af det, måske tror de, at du er vældig interesseret i statistik. Andre kan benytte lejligheden til det mest skamløse pral, som f.eks. at deres barn altså tog Holmenkollen på snowboard som halvandetårig. Vis her din ædlere natur ved ikke at vise, at du gennemskuer dem.
Vær dog under alle omstændigheder forberedt på skuffelser og tilbageslag.

Kollegerne er sværest
Når du således med held har præpareret venner og familie til at anse de fleste af dine handlinger for fantastiske, kan du skride videre til det sværeste, arbejdssfæren.
Umiddelbart vil kollegerne være noget tungere at danse med. Du vil sørgeligt ofte ramme det danske janteloft, hvor selvros mødes med fraværende blikke, mens folk håber, at det pinlige øjeblik drager over. Enkelte vil måske tilmed trække på smilebåndet.
Fortvivl ikke, har du brug for ros, skal du også have det.
Det enkleste er at fortælle om dine bedrifter under dække af at orientere kolleger og medarbejdere. Her kan du fremhæve de talrige problemer, 'vi' (læs du) heldigvis undgik i løbet af en krævende proces, du havde ansvaret for. Lad det skinne igennem, hvordan du på fremragende vis valgte den rigtige løsning frem for de forkerte, der også bød sig til: "Jeg synes godt, vi nu kan konkludere, at det var godt, at vi ikke..."
Kvinder, der udmærket kan være endda fremragende selvrosere i privatsfæren, savner ofte rutine i arbejdspladsens manøvrer på feltet. Imidlertid har kvinder mulighed for at benytte en strategi, som få mænd føler trang til at bruge offentligt. Nemlig: Gå direkte til sagen. Sig ganske enkelt rentud, at du føler, du får for lidt ros, og at det går dig på.
Kampagnen kan efter sigende have effekt en ugestid og står altså formentlig ikke meget tilbage for andre metoder.

En ekstrem mulighed
Hvis intet af dette skulle virke, kan du skride til den mest ekstreme mulighed, som dog efter sigende rummer risikable elementer af ren gambling. Nemlig den mulighed, at du selv klager over dit arbejde, ymter noget om, at du måske skulle lave noget andet... i håb om at blive modsagt i overstrømmende vendinger, som du så kan labbe i dig.
Modsiger chefen eller kollegerne dig derimod ikke, står du ikke bedre end før. Tværtimod, ville de fleste nok sige.
Men husk frem for alt selvroserens vigtigste bud: Du har ikke bare ret til at få ros, du har i det hele taget ret. Bruger du f.eks. mange penge i dit arbejde - til elevudflugter til Færøerne, interessante og dyre gæsteforelæsere eller andet - så fasthold, at man ikke kan spare sig ud af alle problemer. Næ, der må ekspanderes, investeres, satses på de rigtige kontakter, eleverne og medarbejderne må have spændende udfordringer. Hører du derimod til de sparsommelige, så fremhæv det forkastelige i at hælde penge ud ad vinduet. Fasthold, at man jo må krybe, før man kan gå, og at det kan være klogere at lade tingene udvikle sig stille og roligt frem for at fægte vildt med armene. Hvad du end gør, så fasthold, at netop din strategi er uovertruffen i denne situation.
Men hvad hvis du selv skulle møde en selvroser?
Tja. Hvis man går ud fra, at han eller hun roser sig selv af ægte behov for synlighed og anerkendelse, er der ikke meget andet at gøre end - at rose vedkommende. Ofte vil kun denne valuta være gangbar i omgangen med selvrosere. Benyt evt. lejligheden til at skamrose dig selv, hvad der ikke bør kunne gøre ham eller hende pinligt berørt.
Hvem ved, måske kan du ligefrem få selvrosen til at holde op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her