Læsetid: 3 min.

Skatterevisorer: Indgreb vil ramme rentefradrag

17. februar 1999

Et nyt økonomisk indgreb vil ikke rette sig mod det offentlige forbrug, men mod rentefradraget, viser et rundspørge blandt landets skatterevisorer

Regeringen er ikke færdig med husejerne endnu. Hvis der i løbet af foråret bliver behov for et økonomisk indgreb, vil regeringen påny forringe rentefradraget.
Det er hovedkonklusionen i Informations rundspørge til fem skattechefer i en række af de største danske revisionsselskaber.
Rundspørget er udført før dagens offentliggørelse af tal for betalingsbalancen i november, der ventes at sætte ny fokus på behovet for et økonomisk indgreb. Bankøkonomer spår, at tallene vil vise en forværring af underskuddet på betalingsbalancen, som i oktober nåede 15 milliarder kroner på årsbasis.
Det stigende underskud skyldes bl.a. de seneste års stigende ejendomspriser. De har givet husejerne mulighed for at optage større lån, som bliver brugt på at købe biler og rejser til skade for betalingsbalancen.
Skatterevisorerne forventer derfor, at et indgreb netop vil rette sig mod den fortsat stigende lånelyst gennem en forringelse af rentefradraget.
"Det eneste sted man kan hente noget, er på en yderligere forringelse af rentefradraget. Man kan jo ikke forestille sig, at regeringen vil spare på det offentlige forbrug," siger skattechef Søren Rasmussen fra Deloitte & Touche til Information.
Skatteværdien af rentefradraget blev allerede sat kraftigt ned, da regeringen sidste år gennemførte Pinsepakken sammen med SF og Enhedslisten. Frem mod 2002 vil skatteværdien af fradraget falde til 32,6 procent mod de nuværende 46,4 procent.

Højere bruttoskat
Men dermed har vi ikke set den sidste forringelse af fradragsretten, vurderer Lars Wøldike fra revisionsfirmaet BDO og Poul Erik Skov Larsen fra PricewaterhouseCoopers. De forventer, at rentefradraget vil blive nedsat gennem en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget, også kaldet bruttoskatten, der i øjeblikket er på otte procent.
En forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget vil forringe værdien af rentefradraget, da renterne først kan trækkes fra indkomsten, når arbejdsmarkedsbidraget er trukket.
"Den væsentligste skrue er arbejdsmarkedsbidraget. Jeg tror realistisk set, at vi inden for de næste fem år vil se bidraget stige til 15 procent, når vi medregner ATP-bidraget på en procent. Det vil gradvist stige med en til halvanden procentpoint om året," spår Lars Wøldike.
Han peger samtidig på, at det danske arbejdsmarkedsbidrag i international sammenhæng er relativt lavt, og at det derfor er oplagt, at regeringen vil forhøje det.
"Det vil også give regeringen mulighed for at nedsætte marginalskatten, skatten af den sidst tjente krone."
Hos BG Bank tror skattechef Preben Bertelsen ikke, at regeringen tør røre ved rentefradraget foreløbigt. Pinsepakken og efterlønsdebatten har givet regeringen så mange ridser i lakken, at de nu må finde andre skruer at stramme på end rentefradraget og pensionsbeskatningen.
Skattechefen tror, at regeringen vil gå målrettet efter huslånene, som især de ældre danskere har forøget de senere år.
"Der er helt klart sket en ændring i retning af, at de ældre husejere i stigende grad opretholder en høj belåning i deres faste ejendom og bruger pengene på forbrug. Derfor er det indgreb, man kunne forestille sig, en tilbagevenden til tidligere, hvor der udelukkende kunne lånes i realkreditinstituttet, når det gjaldt lån til handler," siger Preben Bertelsen.
Ifølge et notat fra Skatteministeriet er det især folk over 50 år, der har forøget deres gæld i de senere år.
Mens de 25-49 årige husejere fra 1992 til 1995 forøgede deres private gæld med 30-35 procent, forøgede de 50-59 årige husjere deres gæld med 58 procent.
Ifølge økonom Anette Rom fra BRF Kredit skyldes udviklingen, at de ældre husejere i stadig mindre grad betragter friværdien i deres huse som en forsikring til alderdommen. De bruger den i stedet på dem selv.
"Man hører eksempler på ældre, der siger til sig selv, at deres arvinger ikke skal have noget. Så de bruger, hvad der er."

Pensionsskat
Det skyldes ikke mindst, at mange års store skattefordele for kapitalpensionen har givet de ældre en øget tryghed, påpeger en skattechef, der ønsker at være anonym.
Han mener derfor, at et økonomisk indgreb med rimelighed kan rettes imod udbetalingerne fra kapitalpensionerne, som i de kommende år vil blive pumpet ud i en lind strøm direkte til privat forbrug.
"Man burde ramme kapitalpensionerne, der i øjeblikket og i fremtiden vil komme ud med anselige beløb til forbrug. Man kunne jo hæve skatten på udbetalingerne fra kapitalpensionen til 50 eller 60 procent fra de nuværende 40 procent," foreslår han.
Hvad skatteminister Ole Stavad selv foreslår, er ikke muligt at få oplyst i denne uge. Han er på ferie på Gran Canaria.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her