Læsetid: 3 min.

Det sker ikke her

19. februar 1999

Blodige opgør mellem kurdere og tyrkere er højst usandsynlige i Danmark, mener eksperter

I Danmark
"Det, der skete i Tyskland, hvor tyrkiske forretninger og spisesteder blev stukket i brand af kurdiske molotovcocktail vil efter al sandsynlighed ikke ske i Danmark."
Det vurderer Johannes Bjerrum-Niese, der har skrevet speciale om PKK's historie indtil 1993 og fulgt organisationen siden.
Han kommer ofte i de kurdiske foreningers hovedkontor i København, FEY-KURD, i hvis bygning den politiske gren af PKK, ERNK (kurdisk national befrielsesfront), også holder til.
"Kurderne har ikke noget udestående med tyrkerne i Danmark. Faktisk er der tyrkere, som støtter de kurdiske aktioner. De ser den tyrkiske stat som skurken," siger Bjerrum-Niese.
I Tyskland har PKK i en årrække været forbudt, og der har flere gange været voldsomme sammenstød mellem politi og kurdere. Derudover har Tyskland særlige handelsinteresser i forhold til Tyrkiet, hvilket ifølge Bjerrum-Niese kan være en del af grunden til de voldsomme uroligheder i Berlin i forgårs.
"Dansk politi og de danske myndigheder har indtil nu tacklet problemerne meget mere fornuftigt, end man har gjort det i Tyskland," siger Bjerrum-Niese til Information.
Peter Seeberg fra Center for Mellemøststudier i Odense er enig. Og han ser med dyb skepsis på Pia Kjærsgaards (DF) krav om lukning af ERNK's kontor i København:
"Pia Kjærsgaard fisker i rørte vande. Hun vil gerne have pustet til ilden, så der bliver mere ballade. Sådan at hun kan få sin politik fremført om at få flygtninge og indvandreres muligheder i Europa og Danmark reduceret så meget som muligt."
"Hvis man lukker kontoret vil det forstærke kurdernes følelse af at være ofre og styrke de radikale elementer," advarer Bjerrum-Niese.

Spontane reaktioner
De seneste dages uroligheder har medført bekymrede kommentarer om tætte forbindelser mellem de mange kurdiske foreninger i Danmark.
Hverken Bjerrum-Niese eller Seeberg mener dog, at gidseltagninger og ildspåsættelser planlægges fra centralt hold.
"Folk reagerer spontant på det, de ser i medierne. I forgårs, da de første billeder af Öcalan i fangenskab kom i tyrkisk tv, var jeg selv tilstede på FEY-KURD's kontor. Flere begyndte at græde, nogle råbte slagord og andre tyssede. Kort efter gik de ud og besatte EU's kontor," fortæller Bjerrum-Niese.
ERNK har ifølge Bjerrum-Niese ikke ansvaret for optøjerne. De har bare det problem, at de ikke kan styre deres tilhængeres følelser.
Peter Seeberg mener heller ikke, at det er i PKK eller danske ERNK's interesse med flere dramatiske aktioner.
"I Tyrkiet vil PKK gerne være talsmand for alle kurdere. Selvom der i Danmark skulle være tilhængere af PKK's militante gren, er alle klar over, at det vil være hensigtsmæssigt at fremstå som troværdig forhandlingspartner, og ikke mindst som den instans, der har fået europæerne til at presse Tyrkiet udefra. Man er også godt klar over, at Danmark har tradition for at være kritisk over for det moderne Tyrkiet," vurderer Peter Seeberg.

Skærpet beredskab
Københavns Politi har inddraget fridage og oprettet en kommandostation, der giver mulighed for en radiomæssig ledelse af større politiaktioner.
"Vi skærper beredskabet ved at køre rundt i biler, og med forskellige intervaller stopper vi op ved ambassader, rejseselskaber og andre steder, hvor vi ud fra de seneste dages begivenheder vurderer, at der kunne komme en form for aktion, siger politikommissær Flemming Steen Munk til Information.
"Den øgede mobilitet skulle gerne virke afskrækkende i forhold til nye aktioner, og så får vi samtidig mange øjne ud i gaderne," siger politikommissæren, der håber det bedste og frygter det værste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu