Læsetid: 4 min.

Skudsår og skrivekrampe

2. februar 1999

Stillestående skuespil af Mette Winge om Cervantes' sidste leveår og om hans kamp for at færdiggøre anden del af 'Don Quixote'

NY BOG
I Mette Winges skuespil Ridderen af den bedrøvelige skikkelse drives handlingen frem af spørgsmålet om, hvorfor publikum måtte vente helt til 1615, inden anden del af Don Quixote udkom. I forordet forklarer Mette Winge, at det store tidsspænd mellem de to dele - første del kom i 1605 - har været lidt af en gåde i verdenslitteraturens historie. Og hun fortsætter: "Første del var nemlig blevet en stor succes, tidens læsere gik og ventede, spændingen steg, og til sidst blev situationen udnyttet af en forfatterkollega ved navn Avellaneda, som skrev en fortsættelse til Cervantes' store fortrydelse og raseri."
At ville løse denne gåde er stykkets besynderlige udgangsposition. For hvorfor skulle Cervantes skrive en efterfølger? De afsluttende sider af første del af Don Quixote omtaler ganske vist, at ridderen begav sig ud på nye eventyr, men til allersidst optræder en række gravskrifter, der kunne tyde på, at Cervantes havde tænkt sig at stede sine fiktive karakterer til evig hvile.
Winges forord rummer en slags sequel-tankegang: At en succes nødvendigvis skal udnyttes; at citronen skal presses; at et nyt værk skal følge i hælene på det første. En logik, der bringer film som Alien, Dødbringende Våben og Frækkere end politiet tillader i hu.

Forfatterfejden
Hvordan løses gåden da? Opklaringsarbejdet følger to spor. Det ene fører til den i litteraturhistorien berømte fejde mellem Avellaneda og Cervantes. Det andet til Cervantes' sjæleliv.
Avellaneda var Cervantes' anonyme rival. Med sin falske Don Quixote fra 1614, pressede han Cervantes til at skrive. I stykket råber Cervantes: "Og smadres skal han, så han bitterligt fortryder, han nogensinde skrev sin fortsættelse på MIN roman og stjal MINE penge, MIN berømmelse, MIN udødelighed."
Det var altså arrigskab, forbitrelse og forfatterstolthed, som endelig fik Cervantes til at hvæsse pennen.
I sin prolog havde Avellaneda beskyldt Cervantes for at være gammel, venneløs og misundelig på dramatikeren Lope de Vegas succes. Og det er nogenlunde sådan, vi møder Cervantes i indledningsscenen hos Mette Winge. Fattig og plaget af søvnløshed sidder Cervantes og river sig i håret over, at han er ramt af skriveblokering. Hans tanker er blevet stive og hans fantasi tilsyneladende tørret ind. Men så sker der et skæbneomslag: Fra at være modløs og knækket rejser Cervantes sig; han bliver handlekraftig og i stand til at skrive. Det er disse timer, hvor Cervantes vågner til dåd, som skuespillet fokuserer på.

Fortidens plageånder
Men hvorfor var det ydre årsager, en trussel fra en inferiør og ondskabsfuld forfatter, som pressede Cervantes til at skrive en fortsættelse? Hvorfor kom ordene ikke af sig selv?
Her lader Mette Winge Cervantes' vilde fortid have betydning. Som soldat deltog Cervantes i slaget mod tyrkerne ved Lepanto, hvor to kugler i brystet og en i den venstre hånd svækkede hans førlighed og sendte ham hovedkulds ind i det fysiske forfald. Senere tilbragte han fem hårde år som slave i et tunesisk fængsel, og da han vendte tilbage til Spanien forsøgte han sig som skatteopkræver - men blev sat fra bestillingen på grund af uorden i regnskaberne.
Ridderen af den bedrøvelige skikkelse pendulerer mellem dengang og nu. Fortiden har givet Cervantes ar på sjælen; ydmygelserne i fængslet kaster sine lange, dystre skygger ind over nutiden. Og den pen, som skal skaffe ham oprejsning, betragter han kun som en ringe substitut for sværdet.
Forfatterens eneste selskab er tjeneren Ludovico, og forholdet mellem de to er en genspejling af forholdet mellem Don Quixote og Sancho Panca. Det er de samme modsætninger mellem herre-tjener, ånd-krop og galskab-snusfornuft, som er på spil. Et forvandlingstrick understreger forbindelsesleddet mellem de virkelige og de fiktive personer: Når Cervantes tager et barberbækken på hovedet, bliver han til Don Quixote, og når Ludovico klør sig i skridtet, bliver han til Sancho Panca.
Fiktion, fortid og nutid blander sig med hinanden.

Blodsugere
Winges største fortjeneste er, at hun vil gøre Don Quixotes fader til et menneske af kød og blod og vige udenom de etablerede diskurser om Cervantes som rebellen, den store humanist eller banebrydende litterære eksperimentator. Stykket emmer også af kærlighed til den spanske forfatter og hans værk, som Winge yderst indirekte allerede har beskæftiget sig med i sin debutroman Skriverjomfruen fra 1988 om Charlotte Dorethea Biehl; kvinden der første gang oversatte Don Quixote.
Men desværre bliver Ridderen af den bedrøvelige skikkelse aldrig rigtig medrivende. Skuespillet er for stillestående og siger ikke noget grundlæggende nyt om hverken Cervantes eller Don Quixote. Og problemet ligger i personsammenkoblingerne, som både er flotte og farlige. På et formelt plan fungerer de upåklageligt: De skaber ikke brud i teksten; overgangene mellem fiktions- og nutidsrum ænses knapt. Samtidig afsløres Cervantes' fundamentale afhængighed af sin fiktive skabning. Dette er øjensynligt Mette Winges
pointe. Don Quixote giver den spanske forfatter hans identitet - Cervantes er ridderen af den bedrøvelige skikkelse. Og i en sidebemærkning kunne man tilføje: Ikke bare hos Mette Winge, men også i Don Quixote væves fiktion og virkelighed sammen, bl.a. ved at Cervantes optræder med navns nævnelse tre gange i bogen.
Men det farlige ligger i, at Cervantes kommer til at fremstå som en forudsigelig forlængelse af Don Quixote. Hans replikker lyder som kom de fra ridderens mund. Endnu værre er det med Ludovico, som aldrig træder i karakter, fordi hans lighed med Sancho Panca er så kolossal. De fiktive figurer er i Ridderen af den bedrøvelige skikkelse en slags blodsugere, som tapper de historiske personer for kraft.

*Mette Winge: Ridderen af den bedrøvelige skikkelse. 45 s., 128 kr. Centrum. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her