Læsetid: 5 min.

I solsortens tegn

1. februar 1999

Når syditalienske tilskuere kan kaste snebolde efter dommeren, er det ikke normalt - men tegn på at vi er i solsortens dage

Fodbold
Et italiensk middelaldersagn fortæller om de hvide solsort, der i slutningen af januar søgte ly for en bidende kulde, og som tre dage senere krøb ud og opdagede, at luften var mildnet, og at den selv havde fået den farve, som solsorte siden har haft.
Sagnet har givet navn til de sidste dage i januar, solsortedagene, og det er med frydefuld gru, at italienerne lige siden regelmæssigt har kunnet konstatere, at den hårdeste vinter falder i netop de dage.
Tritoner og nøgne nymfer i Roms springvand bærer istapper i skæg og hvor man nu kan hænge istapper, og småpiger i søndagskjoler bruger klingende isstumper fra springvandet som hinkesten på pladsens brosten.
Den ældre husmoder, der sælger smuglercigaretter fra sin rummelige indkøbstaske, har forladt sin faste plads foran supermarkedet og er søgt ind på Bar Calisto, hvor der er lidt lunere, skønt gasvarmeanlægget slet ikke kan hamle op med kuldegraderne udenfor. Søndagsaviserne har gemt døgnets store nyheder af vejen og giver plads for den frost og sne, der har ramt landet fra hoved til tåspids. Italien er tiltet, som en avisoverskrift lyder, og alle små og store kuldekatastrofer er varmt nyt.
33 hundehvalpe er døde af kulde i en langturslastvogn, men hvad skulle de også der. Skoler lukker, velgørenhedsforeningerne deler tæpper ud til de hjemløse, som for en sjælden gang har fået lov til at overnatte i undergrundsbanen og i jernbanestationernes ventesale.
Barmhjertigheden har gode dage og blander sig med den kollektive skam over, at de jordskælvsramte i det velhavende Umbrien nu på andet år må døje under frostgrader og sne i containerbyer uden el og varme på grund af simpel bureaukratisk nonchalance.

Ikke siden 1963
Men solen skinner frostklart fra en himmel i nøjagtigt samme nuance af himmelblåt, som boldklubben Lazios klubfarve. Lazio, der har vundet syv turneringskampe i træk, og som fra en lunken position før jul nu er vinterens mesterskabsfavorit, skulle til Bari i nede i Puglien, hvor man var til sinds at aflyse på grund af snefald om lørdagen, men kunne nøjes med at rydde banen.
Den laveste temperatur i Bari nogensinde er målt til minus fem grader i solsortedagene i 1963, og på de kanter er man ikke vant til at man kan smide snebolde efter dommer og modstandere, sådan som det skete i går.
Men temperaturen lige omkring frysepunktet var da også til at spille i, og er sigende for hvor lidt det må fryse for at Italien går i kuldechock.
Sjovt nok var Baris dansker, Peter Knudsen tidligere AB, den eneste der spillede med handsker. Han blev skiftet ind ved begyndelsen af anden halvleg, og han gav straks tyngde til pugliesernes venstreflanke ved at afdrible to fra Lazio, inden han gik til baglinien, hvorfra hans indlæg blev blokeret til hjørnespark.
Peter Knudsen er sammen med klubkammeraten fra AB, Michael Madsen, kommet til provinsklubben i Puglien fra denne sæsons begyndelse, og med betydelig succes i forhold til den status, de havde i den danske superliga.

Det hårde spark
Erfarne kolleger betroede mig under VM, at Peter Knudsen måske nok kunne gøre sig, men at Michael Madsen var et fejlkøb af klubben. Ironisk nok er det Madsen, der har fået mest spilletid, og som nyder respekt i sportspressen, men i går var det Knudsens tur.
Hans speciale er frispark og knaldhårde skud udefra med venstrebenet, og Baris træner, Eugenio Faccetti, havde luret, at der på den mudrede bane ville opstå mange frisparkssituationer, og at den samme bane nivellerede de forskelle, der er i teknisk kunnen på Lazios forsvarere og den plysblonde mand fra AB.
Knudsen sparkede alle frispark og hjørnespark for Bari, og på et indirekte frispark, begået i feltet for farligt spil, fik han trillet bolden hen til favoritbenet til et fladt skud, som blev rettet af i Lazio-muren og gav mål.
Men da var Bari allerede bagud 0-2, på trods af at de havde bolden det meste af tiden. Den skaldede veteran Attilio Lombardo, som Lazio har købt tilbage til Italien fra Crystal Palace i London for et sentimentalt beløb og nærmest som en gestus, sparkede bolden i det tomme Bari-mål, da målmanden på skovtur smed den hen for fødderne af ham.
Og på en Lazio-kontra efter disciplineret spil uden fejl afleverede Salas på tværs til Christian Vieri, som flugtede i mål med benet i egen øjenhøjde og demonstrerede, hvorfor Lazio har hentet den store mutte mand hjem fra Atletico Madrid. Lazio begyndte sin sejrsrække nøjagtigt på det tidspunkt, da Vieri blev klar efter en skadespause, samtidig med at forsvareren og anføreren Nesta blev klar efter den skade, han fik under VM i Frankrig. Lazios træner, svenskeren Sven Göran Eriksson, brokkede sig i sommerpausen over, at Lazios hovedaktionær og præsident, Cragnotti, solgte ud af det hold, han var ved at bygge op.
Men Eriksson er besiddelse af en skandinavisk ro og stædighed blandet med en napolitansk evne til at indrette sig, som en avis bemærkede, og han har formået at gøre sin stjernespækkede trup til et hold, hvilket ikke er lykkedes for nogen af de andre stjerneklubstrænere.

Et hold af fejlindkøb
Og Baris træner Faccetti er lykkedes med at skabe et hold af formodede fejlindkøb - eller af de indkøb, som en klub i provinsen med begrænsede midler altid må gøre.
Klubben i Bari har abonnement på elevatoren mellem Serie A og Serie B, men den korte trinde træner er i færd med at skabe sit erfaringsrige livs hovedværk med italienske, svenske, italienske og oversøiske spillere, som ingen andre har villet bruge.
Enten fordi, de var for unge, for gamle eller for ukendte. Ikke ved at spille pindsvin, men ved at udfordre, har Bari en imponerende statistik af pointhøst fra de rige, og af alle topholdenes kampe var Lazios i Bari den sværeste.

De rige mod de fattige
Parma mistede skridt ved at spille uafgjort med Venezia, det kriseramte Juventus tabte på Sardien til Cagliari, Inter fik kun uafgjort i Piacenza, Roma kunne på det olympiske stadion kun få uafgjort mod den toscanske stationsby Empoli.
På en søndag, hvor alle kampe var de rige mod de fattige, gjorde kun Milan sin pligt ved at vinde hjemme over oprykkerne fra Salerno, og rækkens førende, Fiorentina, ved at slå Vicenza.
Og så Lazio, hvis sejr blev på 3-1, efter at Peter Knudsen havde haft muligheden for at bringe Bari på 2-2 ved to lejligheder: et blokeret skud tæt på venstre målstolpe og et skud med venstrebenet for frit mål efter at han selv havde spillet bande med sydafrikaneren Massinga over hele banens bredde - men stak støvlespidsen for dybt i mudderet under bolden, så den fes over mål.
Og så kunne tyrenakken Vieri i en anden halvleg, hvor romerne led under Baris pres, udnytte en hurtig kontra og heade bolden i mål lige foran målmand Mancinis langsommere hænder.
Men det vil fortsat være solsortens kulde, man snakker mest om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu