Læsetid: 3 min.

Sparemål under beskydning

16. februar 1999

Voldsomme forsvarsbesparelser vil gå ud over de internationale opgaver, mener
både et uafhængigt medlem af forsvarskommissionen, hærens personel og højrefløjen

Regeringens planer om besparelser på forsvaret møder skarp kritik.
I går kom det frem, at regeringen vil spare 900 millioner kroner på forsvaret næste år. Det skal i de to følgende år stige til i alt 1,4 milliarder i besparelser på det årlige budget.
Det er for voldsomme besparelser for systemet, mener professor i international politik ved Aarhus Universitet og medlem af Forsvarskommissionen, Nikolaj Petersen.
"Det er nok accepteret af alle, at det ikke kan fortsætte med de udgifter vi har nu. Men med en mere velovervejet nedskæring kunne man redde nogle ting, som man nu er ved at smide ud," siger han til Information.
En af grundene til, at besparelser kan blive hårde at gennemføre, er, at stort set alle partier er enige om, at danske tropper i højere grad skal bruges i udlandet. Og det koster.
"1.000 danske soldater i Bosnien koster væsentligt mere end 1.000 soldater i Vordingborg. Så det vil blive dyrere, hvis de internationale opgaver opprioriteres," siger Nikolaj Petersen. "Omfattende personelnedskæringer ser ud til at blive følgen. Og det er ikke godt. Det er skidt for moralen i systemet, og man skal passe på, at man ikke skærer så meget, at den hjemlige danske støttestruktur (uddannelse og materiel, red.) bliver så svag, at den ikke kan underbygge de internationale opgaver."
"Der er gode begrundelser for at lave nogle strukturrationaliseringer. Vi har ikke behov for det antal kaserner og uddannelsesområdet, som vi har i øjeblikket. Men der er grænser for hvor langt man kan gå," siger Nikolaj Petersen.

Samme krav som før
Regeringens har endnu ikke officielt fremlagt dets oplæg til et forsvarsforlig, der skal afløse det gamle fra årsskiftet. Men i går kom det frem, at regeringen tilsyneladende vil stille med de samme krav om besparelser, som den havde skrevet ind i sit finanslovsudspil fra efteråret: 900 millioner kr. i år 2000 stigende til 1,4 milliarder i år 2002. Forsvarsbudgettet for 1998 er på 17 mia. kroner.
I efteråret nægtede de borgerlige forligspartier at acceptere besparelserne, og de måtte tages ud af finansloven, før partierne kunne blive enige.
Den borgerlige fløj har da heller ikke taget velvilligt mod, at sparekravene er blevet relanceret. Den konservative Hans Engell, der er formand for Folketingets forsvarsudvalg mener, at det vil komplicere forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.
"Regeringens udspil betyder, at de kommende forsvarsforhandlinger bliver lange, svære og hårde. Besparelser i det omfang, der foreslåes, er fuldstændigt urealistiske, hvis Danmark fortsat skal kunne stille en stor international styrke."
Han får støtte fra formanden for Konstabel og Korporalforeningen, Svend Erik Larsen, som ikke direkte vil kommentere forlydenderne om regeringens planer, før de er offentliggjorte, men han siger:
"Hvis man mener det alvorligt, at Danmark for fremtiden skal kunne deltage mere i internationale opgaver, så hænger det ikke sammen, hvis man samtidig beskærer styrkerne så voldsomt. Især ikke for hæren, den bærer jo 90 procent af de internationale opgaver," siger Svend Erik Larsen til Information.
Venstres forsvarspolitiske ordfører Svend Aage Jensby siger, at sparemålene giver ham "kuldegysninger".
"Det er nogle fuldstændigt vanvittige besparelser, som overhovedet ikke hænger sammen med hverken forsvarskommissionens anbefalinger eller med den aktive rolle, forsvaret har spillet i de senere år," siger Svend Aage Jensby.
Formanden for Centralforeningen af Stampersonel Finn Busse Jensen mener, at regeringens sparemål er alt for store. Ifølge hans beregninger mangler forsvaret i forvejen en milliard bare for at få det gamle regnskab til at gå op.
"Jeg er meget bekymret, for man overser, at der i forvejen mangler en milliard kroner set i forhold til de opgaver, vi har fået efter det gamle forlig. Det forsvar, man besluttede sig for i 1995, er en milliard større end det, man fik økonomi til," siger Finn Busse Jensen.
"Det slag vi får bare ved at bringe balance i budgettet er rigeligt stort og det trækker tænder nok ud af dansk forsvar. Skal vi have trukket flere ud, har jeg den opfattelse, at vi i fremtiden vil få mere end vanskeligt ved at løse de internationale opgaver."
SF's forsvarspolitiske ordfører, Villy Søvndal, tager pænt imod de signaler, der er sluppet ud til pressen: "Vi opfatter det som et godt grundlag for forhandlinger. Vi vil gerne spare op til 25 procent, men det er ikke et ultimativt krav," siger han.
Hverken Forsvarskommandoen eller Hans Hækkerup ville i går kommentere sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her