Læsetid: 5 min.

Sundhed gennem Gud

8. februar 1999

Religion er den største hindring for at realisere de globale målsætninger om reproduktiv og seksuel sundhed og kvinders rettigheder. Men spørgsmålet er så følsomt, at FN lader det ligge

HAAG - En skægget mand i midtfyrrerne går frem til mikrofonen, slår op i sin guldrandede Bibel og læser højt: Først to vers fra skabelsesberetningen om, at Gud først skabte manden i sit billede, derefter kvinden, og beordrede dem at mangfoldiggøre sig og underlægge sig jorden. Dernæst et vers fra Det ny Testamente, hvor Paulus skriver, at manden er kvindens hovede, ligesom Jesus er kirkens hovede: "Det var så Guds ord," siger den skæggede mand og sætter sig ned igen.
Selv om han ikke formulerer et spørgsmål, kan alle høre det. Scenen er nemlig en work-shop om Hvordan ændrer vi den mandlige dominans - en diskussion ud fra religiøse perspektiver, og i panelet sidder kvindelige repræsentanter fra fem verdensreligioner: Buddhismen, islam, hinduismen, jødedommen samt den romersk-katolske og den protestantiske udgave af kristendommen.
Den israelske rabbiner Amy Levin gør venligt manden opmærksom på, at han citerer en engelsk oversættelse af Mosebøgerne: "Oversættelser er altid kommenterende. På hebraisk står der, at Gud skabte manden, han skabte manden og kvinden, i sit billede skabte han dem. Men det lyder ikke rytmisk godt på engelsk ..."
Den skæggede mand ryster opgivende på hovedet, mens Amy Levin fortsætter: "Og i den hebraiske tekst står der godt nok, at menneskene skal mangfoldiggøre sig men intet om, at de skal underlægge sig jorden, hvilket jo også er en meget problematisk forståelse af menneskets forhold til sine omgivelser."
Denise M. Ackermann, professor i teologi ved Western Cape Town University i Sydafrika og protestant, afviser "at spille den slags ping-pong med Biblen": "Den tekst er for vigtig for mig til den slags ordkløveri. Lidt senere end det vers, du citerede, om at mænd er kvinders hovede, står der, at slaver skal adlyde deres herrer. Det accepterer vi heller ikke i dag," siger hun.

Mandlig dominans
Cairo-dokumentets målsætninger kalder implicit på at gøre op med mænds overherredømme, er de seks kvindelige panellister enige om. Ligesom de er enige om, at man ikke når langt med at realisere målene uden at tage folks religiøse liv alvorligt:
"I den islamiske verden er den vigtigste hindring for at gennemføre Cairo-konferencens målsætninger religionen. Men når man læser FN's dokumenter, står der ingenting om religion! Emnet er for følsomt til, at FN tør kaste sig ud i det," siger Riffat Hassan, professor ved Louisville Universitet i Kentucky, med speciale i Islam.
I en senere samtale med Information uddyber hun: "Langt de fleste muslimske kvinder er fattige, analfabeter og bor i en landsby. For dem giver det ingen mening, hvis vi kommer og taler om deres rettigheder i forhold til FN-resolution dit eller dat. Men hvis man spørger dem: 'Tror du Gud er god og retfærdig', svarer de 'ja'. Og hvis man derefter spørger dem, om de tror, at en retfærdig Gud synes, de skal have bank af deres mand, og risikere at dø i barselssengen og at deres små børn bliver syge og dør -se, dét berører dem og de svarer 'nej'."
"Man bliver nødt til at nå disse kvinder gennem deres religion - religion kan være en meget stærk kraft i en bevidstgørelsesproces."
Riffat Hassan, som er født og opvokset i Pakistan, oplever middel- og overklassen som den største hindring for en kvindevenlig fortolkning af Islam: "Jeg holdt foredrag på to gymnasier i Baluchistan-provinsen i Pakistan nær grænsen til Afghanistan om helt basale ting så som, at kvinden ikke er skabt af Adams ribben. Reaktionen hos disse unge kvinder, som kommer fra meget konservative stammesamfund, var ens: 'hvorfor fortæller du os, at vi er ligestillede med mænd, når vores forældre fortæller os, at vi ikke er det?'. Jeg spurgte dem, og de ønskede at være inferiøre i samfundslivet, og det havde de ikke lyst til ... så der er dog håb."
"Underklassens kvinder har en helt anden form for snusfornuft - 'ja vi ved godt, at det er mænd, der har fundet på det her', siger de."
"For de kvinder er det en fantastisk erobring at få den nødvendige viden og prævention til blot et enkelt år at undgå at blive gravide - de er jo som oftest gravide hele deres voksne liv - så det ændrer hele deres livsperspektiv sig."

Genlæsning af bøgerne
I sit indlæg på workshoppen understregede Riffat Hassan, at hun efter 25 års studier af Koranen ikke finder teksten undertrykkende "med mindre den bliver fortolket ud fra en mandsdomineret kultur."
Eksempelvis siger Koranen intet om prævention: "Heraf udleder de konservative, at man ikke må bruge det. Men det er en stor fejl at betragte Koranen som et leksikon med konkrete svar på alt. Koranen er etiske retningslinier. Den understreger flere gange, at muslimer skal uddanne sig og holde sig sunde og raske. Hvis man betragter muslimske kvinders problemer inden for denne etiske ramme, har de fattige, uuddannede kvinder ifølge Koranen ret til prævention, fordi det er betingelsen for, at de kan sørge for deres eget og deres børns helbred."
Sådan skelnede alle de seks panellister mellem teksten og fortolkningen:
"I kristendommen er Gud, Jesus og Helligånden mænd. Det er mænd, der har skrevet teksterne og ind til for nylig er det mænd, der har fortolket dem," sagde Denise M. Ackermann. På sit eget retoriske spørgsmål om, hvordan en selvstændig kvinde kan finde sig til rette i det univers, svarede hun: "Vi må begynde forfra, læse teksten påny, fortolke den og genfinde dens spiritualitet og kristendommens grundlæggende respekt for det andet menneske."

Buddha og kvinderne
Frances Kissling, som er præsident for bevægelsen Katolikker for et frit valg - underforstået, at folk selv skal bestemme, om de vil bruge prævention - sukkede smilende: "Vi katolikker er lidt anderledes end Denise; vi har en pave, som er en meget stor tænker, men uheldigvis inden for det 5. århundredes traditioner. Vores eneste rollemodel er Jomfru Maria - men vi kan ikke både være mødre og jomfruer..."
I sin læsning af buddistiske tekster har Ven. Karma Lekshe Tsomo erfaret, at Buddha sagde, at både kvinder og mænd kan opnå fuld oplysning. Buddha grundlagde den første nonneorden - "og var sådan set en forløber for kvindefrigørelsen," bemærkede Karma Lekshe Tsomo med et smil - hvilket ikke stemmer overens med, at kvinder i flere buddistiske traditioner ikke kan opnår fuld ordination, understregede hun.
Rabbi Amy Levin ironiserede over, at kvinder i stærkt ortodokse jødiske miljøer ikke kan blive skilt fra deres mand uden hans billigelse, og at kvinder ind til 1920 ikke kunne blive ordineret til rabbinere, "når religiøs mandlig dominans slet ikke er indeholdt i Mosebøgerne":
"Da Israels folk modtog Toraen på Sinaibjerget, var både mænd, kvinder og børn samlet, og Moses understregede at, de alle skulle høre og læse i Toraen."
Sandhya Jain, som er politisk og religiøs kommentator, læste passager om ægteskabet op fra Veddaerne - hinduismens tekst - og konkluderede: "I Veddaerne er bruden en voksen, myndig kvinde, der selv vælger sin mandlige livsven og styrer deres fælles husholdning. Det er en kvindefigur, som ligger langt fra de arrangerede ægteskaber, børnebrude og enkebrændinger som hører til nutidens Indien."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu