Læsetid: 3 min.

De svageste skuldre skal bære ældrebyrden

25. februar 1999

Det bliver de ældste ufaglærte arbejdere, der skal sikre at regeringens planer
for dansk økonomi lykkes, vurderer Socialforskningsinstituttet

Det er de ufaglærte arbejdere i slutningen af 50'erne og 60'erne, der skal bære den stigende ældrebyrde i de kommende år.
Ifølge seniorforsker David Bunnage fra Socialforskningsinstituttet er det især den gruppe, der bliver ramt af regeringens mange nye tiltag for at holde folk længere på arbejdsmarkedet.
Både efterlønsreformen og afskaffelsen af overgangsydelsen er led i regeringens planer om at udvide arbejdsstyrken og mulighederne for at opkræve skat.

Dem der trænger mest
Det er ifølge Finansredegørelsen, som finansminister Mogens Lykketoft fremlagde mandag, nødvendigt for at kunne opretholde det offentlige serviceniveau, når antallet af ældre stiger markant over de næste år.
Og tiltagene virker, vurderer David Bunnage, som står bag en ny stor undersøgelse af forventningerne til alderdommen hos godt 4.000 danskere på 52 og 62 år. Han tror, at der er flere, der vil blive længere på arbejdsmarkedet, fordi de ikke har råd til at gå på efterløn.
Desværre er det de samme mennesker, som trænger allermest til at stoppe på arbejdsmarkedet.
"Der er omkring en fjerdedel, som er nødt til at fortsætte, efter de fylder 60 år, fordi de ikke har råd til at stoppe. Og det vil fortrinsvis være dem, som ikke har så meget i forvejen. Det er de lavtlønnede, som rigtigt havde glædet sig til at gå af som 60-årige, fordi nu havde de fået nok," siger David Bunnage til Information.
Det er typisk ufaglærte kvinder og mænd med hårdt fysisk arbejde.

Regning uden vært
"Folk som skal stå op klokken fem om morgenen og møde på et job, der er meget belastende for kroppen. Samtidig er det også dem, som gik ud af skolen tidligere og begyndte på at arbejde som 15-årige," påpeger David Bunnage.
Det betyder, at de mennesker, som regeringen vil have til at blive længere på arbejdsmarkedet, er dem, der allerede har været der i 40-45 år.
Derfor mener David Bunnage, at regeringen har gjort regning uden vært, når den tror, at der er store økonomiske gevinster ved at få de ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
"Jo længere man bliver på arbejdsmarkedet, jo mere bliver man nedslidt. De ældre ufaglærte arbejdere, som nu skal være længere tid på arbejdsmarkedet, bliver i den sidste ende en økonomisk belastning for hele befolkningen. De bliver mere syge og skal have en dyrere behandling end ellers," vurderer David Bunnage.
Han henviser samtidig til Socialforskningsinstituttets undersøgelser af efterlønnens helbredseffekter.
"Vi har tidligere vist, at dem, der går på efterløn, får det bedre helbredsmæssigt, end de havde det i årene op til efterlønnen. Ved at holde folk på arbejdsmarkedet, er der nogle konsekvenser med hensyn til deres helbred, som politikerne helst vil glemme."

Pensionen
Selvom David Bunnage forventer, at det lykkes regeringen at holde folk længere på arbejdsmarkedet, tror han ikke, det bliver let. Undersøgelsen af de ældres forventninger viser, at mere end 80 procent af de erhvervsaktive i 50-års alderen har tilrettelagt deres økonomi, så de kan holde op med at arbejde på det tidspunkt, de selv foretrækker.
"I forhold til tidligere er betydeligt flere af de kommende ældre omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger og har sikret deres alderdom yderligere gennem opsparing i kapitalpension og lignende," påpeger David Bunnage.
Det er dog primært de bedre stillede, der kan holde mulighederne åbne.
"Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det fortrinsvis bliver den lavtlønnede gruppe, der kommer til at bære byrden, fordi de andre stadigvæk har deres valgmuligheder i behold."
Ifølge Finansredegørelsen er det regeringens målsætning at øge arbejdsstyrken med 100.000 personer frem til år 2005. Forøgelsen skal primært leveres af aldersgruppen, der omfatter de 50-66 årige.
Regeringen forventer således et fald i antallet af førtidspensionister på 35.000 og 12.000 færre efterlønsmodtagere, mens fjernelsen af overgangsydelserne skal give et bidrag på 35.000.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her