Læsetid: 4 min.

Alle talers moder - leveret af Verdensbankens chef

13. februar 1999

Eksplosionen i internationale kapitalbevægelser og krisen i Asien har sat skub i de ændringer af Verdensbanken, som direktør Wolfensohn har påbegyndt

NYE BANKTIDER
HAAG - Pludselig sad Informations udsendte i Netherlands Congress Centers hektiske presserum med duggede briller. Årsagen til sindsbevægelsen var gennemlæsningen af direktøren for Verdensbanken James D. Wolfensohns tale til de amerikanske guvernører i oktober 1998, om de krav som den økonomiske krise i Asien og Latinamerika stiller til bankens udviklingspolitik.
Talen er ikke bare et retorisk mesterstykke. Hver eneste af de 20 sider efter titlen Den anden krise, emmer af socialt engagement og sanset forståelse af hvert enkelt lille menneskes afhængighed af de store makrøkonomiske sammenhænge.
"Ja, er det ikke en fantastisk tale - vi kalder den alle talers moder. Den udtrykker virkelig de forandringer, som sker i Verdensbankens syn på udviklingsarbejde," siger Rebecca Robboy, som arrangerer forbindelserne mellem journalister og banken på Haag-konferencen.
Men nogle dage tidligere drak Informations udsendte kaffe med Salila Mumbenguegi, fra Womens Action Group i Zimbabwe.

Kvindelig hovedrysten
"Hvad nytter det med FN's befolkningsprojekter, når Verdensbankens strukturelle udviklingsprogrammer betyder, at regeringen må skære ned på de offentlige budgetter for at betale landets enorme gæld - det rammer både sundhedssektoren og skolerne. Og det går hårdest ud over kvinderne," sagde hun, og rystede på hovedet, så en kaskade af tynde sorte fletninger dansede om hendes skuldre.
Informations udsendte fortæller Tom Merrick, Verdensbankens seniorrådgiver i spørgsmål om befolkningsudvikling og reproduktiv sundhed, om Salilas og andre afrikanske konferencedeltageres anklager mod banken. Og spørger ham, om banken har en etage med makroøkonomer, der har blikket rettet mod de offentlige budgetter, og en anden etage med sociologer og antropologer og sundhedsarbejdere, der har blikket rettet mod den menneskelige udvikling i økonomiske sammenhænge?
"Først må jeg lige påpege det besynderlige i, at samme afrikanske regeringer, som skærer i sundheds- og uddannelsesbudgetterne, ikke har vanskeligt ved at finde penge til militæret og til at føre krig," siger han med et ironisk blink, og fortsætter:
"Det har faktisk været det skel, du taler om, mellem økonomer og andet personale i banken. Men der er sket grundlæggende forandringer, siden jeg blev ansat for syv år siden," siger han.
Tom Merrick mener ligefrem, at der er tale om en "fundamentalt ny vision" med bankens udviklingspolitik:
"Jeg tror til dels, det handler om 50-år-og-hvad-så-effekten. For et par årtier siden var Verdensbanken en meget stor aktør på de internationale finansmarkeder. Men gennem 1990'erne eksploderede kapitalbevægelserne over grænserne, og banken blev en meget lille spiller på det finansielle marked."
"Nogle tænkte - hej, vi har overlevet os selv, let's get out of business - mens andre sagde: Lad os fokusere på andre dimensioner af udviklingslandenes problemer."
"Dermed ikke sagt, at man skal give fuldstændigt køb på de traditionelle målsætninger for god offentlig økonomi og politik, og måden at regere et land. Der er brug for omfattende reformer af oppustede statsapparater, af skattesystemer og finansielle systemer. Men man skal gøre disse politikkers indflydelse på menneskers liv til et afgørende succes-kriterie."
I denne forandringsproces har James Wolfensohn, som blev direktør for Verdensbanken for fire år siden, været en "shaker and mover":

Forandringer på vej
"Han satte gang i en reflekteret udviklingsproces hos bankens personale. Forandringerne er stadig undervejs. Det er en lang proces. Og i sidste uge fik vi et udkastet til en ny og omfattende ramme for bankens udviklingspolitik, som udtrykker samme holdninger som Wolfensohn gjorde i sin tale."
Det er imidlertid ikke bare 50-års jubiliæets selvreflektioner, men i høj grad krisen i Asien, "hvor tingene så ud til at gå godt", som har sat skub i processen:
"Undertiden skal der en voldsom krise til at skabe reformer i store organisationer," bemærker Tom Merrick.
"Vi arbejder med både sammen med regeringerne og med organisationer i det civile samfund for at udvikle reformprogrammer, som i højere grad har mennesket i centrum - og vi gennemgår alle sammen en læreproces."
"Vi prøver at se på, hvordan bankens långivning påvirker et lands offentlige servicesystem og samarbejdet med den private sektor; om det virkelig kommer de fattige og sårbare grupper til gode, om det forbedrer sundhedstilstanden blandt gravide kvinder, om det bremser den hastighed, hvormed aids spreder sig, om det får flere piger til at gå i skole og styrker kvinders vilkår."
"Men det nytter ikke bare at beslutte at bygge 50 sundhedscentre for mødre. Hvis det viser sig, at mødrene ikke kommer, når man har bygget de første tyve, må man finde ud af årsagen. Det kan vise sig at være alkoholisme, et udbredt voldeligt forhold mellem mænd og kvinder eller at samfundets normer for, hvordan kvinder bør opføre sig, som holder mødrene væk fra centrene. Og så må man tage fat på det. Det er en helt ny måde at tænke på - det kræver grundige undersøgelser og stor lydhørhed ... og vi lærer hele tiden nyt. Bankens personale kommer ud og bor i landsbyer, hvilket er godt for deres viden, men desværre får de også tit malaria...."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu