Læsetid: 4 min.

Tyrkiets fjende nr 1 bag tremmer

17. februar 1999

Tyrkiet har fanget den kurdiske guerillaleder Abdulla Öcalan under mystiske omstændigheder i Kenya - Öcalan-sympatiserende kurdere skabte ambassadeoptøjer i hele Europa

Til fange
Så slukkedes lyset for kurdernes guerillaleder, Abdullah Öcalan. Efter 12 dages ophold på den græske ambassade i Kenya blev han på endnu ikke klarlagt vis udleveret til tyrkisk varetægt og ført tilbage til et triumferende Tyrkiet. Men tilsyneladende blev han narret til det.
Forud for nyheden om, at lederen af PKK (Det Kurdiske Arbejderparti) var sendt til Tyrkiet, demonstrerede kurdere over hele Europa i en meget velkoordineret aktion rettet mod Grækenland, der ikke ville give ham asyl.
Demonstrationerne fandt sted foran græske ambassader og konsulater, men Grækenland havde i al hemmelighed skjult Öcalan på ambassaden i Nairobi.
Kurdernes protester var desperate og vrede. I Haag i Holland stormede 150 kurdere den græske ambassade, hvor de tog ambassadørens kone og otte-årige søn som gidsler. I London slog 100 Öcalan-sympatisører til mod den græske ambassade og gjorde opmærksom på, at de var parate til at begå masseselvmord ved at stikke ild til sig selv i kampen for at støtte deres leder. Senere på dagen gjorde en kvinde alvor af truslen.
De samme scener udspillede sig i Bruxelles, Wien, Marseille, Bern, Zürich, Frankfurt, Moskva og København. I Genève slap 40 demonstranter ind i FN's hovedkvarter. Ambassader og konsulater blev belejret i mere end 12 europæiske lande - ligesom de kenyanske ambassader i Bonn og Wien blev indtaget.
Militante kurdere tiltvang sig ligeledes adgang til det schweiziske socialistpartis hovedkvarter i Genève og tog omkring et dusin gidsler.

Fra Kenya til Tyrkiet
Allerede tidligt på dagen talte den græske udenrigsminister, Theodoros Pangalos, til udenlandske journalister i Athen, og han havde en hel del at forklare. Grækenlands forhold til sin NATO-allierede, Tyrkiet, er i forvejen meget anstrengt.
Men udenrigsministeren forsøgte at være meddelsom og prøvede at bygge videre på det, man allerede vidste: At Öcalan havde været på en forgæves odyssé rundt i Europa på jagt efter et land, der var villig til at give ham asyl. Ingen har kunnet opspore, hvor Öcalan har befundet sig siden begyndelsen af februar, da han blev nægtet indrejse i Rotterdam i Holland.
Efter at være blevet afvist af lande som Libanon, Syrien, Rusland, Italien, Holland og Tyskland, endte Grækenland med aben. Angiveligt landede Öcalan 1. februar på den græske ø Korfu i et mystisk fly, forlød det. Herfra fløj han videre til Kenya, hvor han blev i 12 dage under den græske ambassades vinger.

Mystik i Kenya
Men herfra breder mystikken sig. Ifølge Pangalos forlod Abdullah Öcalan ambassaden i Kenya i den tro, at han skulle til Holland.
"Han valgte", sagde Pangalos, "mod vores råd, at følge med de kenyanske myndigheder til lufthavnen."
Kenyas udenrigsminister, Bonaya Godana, afviste, at hans land på nogen måde skulle spille med fordækte kort, og at Kenya havde noget med sagen at gøre. "Den græske udenrigsminister er ikke til at stole på," sagde han.
Oven i købet havde den græske ambassadør i Kenya haft den frækhed at lade Öcalan flyve ind på kenyansk territorium i et privatfly den 2. februar - uden at cleare det med kenyanerne først.
Godana understregede, at Kenya under ingen omstændigheder ville være gået med til at udlevere Öcalan til Tyrkiet.
Eberhard Schultz, PKK-lederens tyske advokat, sagde til tysk tv, at hans klient var blevet narret til Tyrkiet.
"Ifølge mine informationer blev min klient i går (i forgårs, red.) - på baggrund af vildledelse fra de kenyanske myndigheders side - hevet ud fra den græske ambassade."
Tyrkiets ministerpræsident, Bülent Ecevit, ville ikke give detaljer om Öcalan-udleveringen. Men han sagde, at der havde været tale om en hemmelig operation, som kun 10 personer kendte til.
Den kurdiske oprørsleder Abdullah Öcalan har ført en hensynsløs kampagne for løsrivelse i det sydøstlige Tyrkiet i 14 år. Det er sket fra posten som leder af Kurdistans Arbejderparti. Öcalan har levet i eksil siden 1980'erne og har opbygget et netværk bestående af militante sympatisører rundt om i Vesteuropa. Han støttes også af kommunistiske parlamentsmedlemmer i Italien.
Den kurdiske oprørsleder blev fordrevet fra sit syriske eksil i oktober sidste år, efter at Tyrkiet truede Syrien med væbnet magt, medmindre det lukkede PKK's baser, som blev brugt som afsæt til angreb ind i Tyrkiet.
Öcalan har gradvist opgivet kravet om fuldstændig uafhængighed og har sagt, at den væbnede kamp kunne indstilles, hvis kurderne i Tyrkiet fik selvbestemmelse eller kulturelle og sproglige rettigheder.
I et tv-interview under opholdet i Italien sagde guerillalederen, at han ville afbryde sine forbindelser til den væbnede kamp og PKK.
Öcalan begrundede sin holdningsændring med, at PKK var ved et ødelægge sig selv i den væbnede kamp mod Tyrkiet, men lederens melding blev mødt med skepsis fra tyrkisk side.
Leder forsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu