Læsetid: 8 min.

Unge studerende på jagt efter sig selv

2. februar 1999

90'ernes unge vælger ikke studier efter penge og prestige. De går efter studier, der udvikler dem personligt - i modsat fald gider de slet ikke

Selv-studie
Den unge, danske studerende har skiftet personlighed. Opgivet er enhver skæven til, hvorvidt et studie kan skabe et forsørgelsesgrundlag. Give magt og prestige. Eller om det pågældende fag kan bruges i en sags tjeneste.
90'ernes studerende tager - næsten konsekvent - udgangspunkt i sig selv. Og i sin egen lyst. Holdningen er, at man skylder sig selv at have en munter og interessant tilværelse.
Studiet skal føles rigtigt.
"Det vigtigste for mig er, at jeg laver noget, som jeg kan forsvare over for mig selv - det vil sige, at jeg skal synes, det er interessant og værd at tage seriøst. Jeg skal nok få et job, når jeg bliver færdig - hvad det bliver står endnu hen i det uvisse," som en ung universitetsstuderende formulerer det.
Studiet skal således ikke bare bevirke, at den studerende bliver fagligt klogere. Men at han eller hun udvikler sig personligt. 90'ernes unge leder efter en identitet at kunne konfrontere det omgivende samfunds massive krav om holdningstilkendgivelse med.
En identitet at klare sig ved hjælp af i en i øvrigt orienteringsløs verden.

Hvem er jeg?
Hvor fastlåstheden geografisk og socialt for bare få år siden var de unges største problem, er friheden det i dag. Nu hvor identitet er blevet noget, man selv vælger og noget, der afprøves og leges med.
Det er på en gang svimlende spændende og uhyre krævende for de unge.
"Hvem er jeg?" og "Hvad kan jeg?" lyder de spørgsmål, 90'ernes unge stiller sig selv. Målet med studiet er snarere at finde en mening med tilværelsen end en profession.
"Jeg studerer, fordi jeg kan lide det og kan se det meningsfulde i det. Jeg har aldrig bestemt mig for hvilken retning, jeg skulle vælge. Jeg har ikke et bestemt mål - et kald - med min uddannelse. Jeg har altid valgt ud fra interesse og ikke efter, hvad jeg kunne forestille mig, det kunne bruges til i sidste ende. Mine interesser er noget, jeg fornemmer mig frem til, og derfor kan jeg som regel mærke mine valg, før jeg bevidst træffer dem," som endnu en kvindelig studerende tidstypisk formulerer det.

Naturvidenskabelig fallit
Denne kvindelige studerende giver i samme åndedrag forklaringen på, hvorfor de eksakte naturvidenskabelige og tekniske fag fravælges.
Som en mandlig studerende, der havde studeret økonomi et år på Købenavns Universitet, inden han foretrak Roskilde Universitetscenter (RUC), forklarer: "Jeg kunne ikke finde mennesket i studiet. Kun en masse teoretiske modeller..."
De unge kan ikke få øje på, hvor de ville have mulighed for at påvirke de naturvidenskabelige fag. Og de er ikke indstillet på reproduktion.
At være tro mod sig selv og følge sin lyst er således - måske - det eneste pejlepunkt, den studerende har.
"Det er en temmelig presserende tvang at have over sit liv, at man skal have lyst. Det er en ophævelse af skellet mellem arbejde og fritid derhen, at der nu kun findes fritid," kommenterer to RUC-forskere, Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen.
De har gennemført en ny undersøgelse, der er beskrevet i en netop udkommet bog Universitetsstudier i krise - en bog, som til fulde bekræfter de tendenser, der allerede længe har bejlet til forskningen. Resultaterne er en historisk set så ny og anderledes studerende, at såvel uddannelsessystemet som planlæggere og politikere bør drage konsekvenser, mener Simonsen og Ulriksen.
Birgitte Simonsen: "For de unge studerende, vi taler om - og som er under 30 - er det et livsmål at få skabt sig en identitet, og hvis de ikke kan finde svar i det studium, de er i gang med, holder de op og skifter."
Forsker-forklaringen på det presserende behov for at forholde sig studiemæssigt til sig selv er, at de unge allerede fra folkeskolen befinder sig i en situation, hvor de løbende bliver afkrævet en vurdering af deres egne handlinger og valg. Spørgsmålet om relevans i det, de gør, er således nødvendigvis hele tiden på dagsordenen.

De unge er foran
- Er det udtryk for forkælelse at skifte studium, fordi man møder en smule modstand?
Birgitte Simonsen: "At bruge det ord er fuldstændig ukonstruktivt. Vi har de studerende, vi har. At drømme om nogle andre duer jo ikke. Som lærere, uddannelsesplanlæggere og politikere bliver vi derimod nødt til at sætte os ind i grundlaget for de valg og fravalg, de unge gør. At handle politisk, som vi ser i dag, hvor politikerne forsøger at ændre på incitamenterne - skærer ned på SU'en osv. - tror jeg overhovedet ikke virker. Vi er oppe imod en så rodfæstet ny kultur, at vi må tænke helt anderledes. Og gerne positivt."
"I stedet for at sige, at de unge er umulige, synes jeg, vi bør erkende, at det er de unge, der er på omgangshøjde med samfundsudviklingen. Vi kunne f.eks. glæde os over, at de studerende i dag er så fleksible, så åbne og tolerante."
De to forskere fremhæver, at de studerende i dag i højere grad tager ansvar for deres uddannelse. De følger simpelthen ikke de retningslinier, uddannelsessystemet har bygget op.
Men spørgsmålet er, siger Lars Ulriksen, om det ikke er de studerende, der har nogle pointer i den måde, de vælger på?
"Spørgsmålet er, om det ikke er de studerende, der er foran uddannelsessystemet? Og foran forskningen med hensyn til hvilke områder, man kan tænke sammen?" siger han.
Naturvidenskabsfolk på RUC fortæller, at aldrig har man set så mange projekter med ordet etik i titlen. Det skyldes, at de unge er på spil med nye fagkombinationer.
De to RUC-forskere mener således, at uddannelsessystemet generelt skal åbne sig for de studerendes interesser og nye måder at tænke på. Uden at sænke det faglige niveau. De studerende er nemlig ikke mindre fagligt søgende end deres forgængere - de er det bare i forhold til sig selv.
Lars Ulriksen: "I dag fungerer hvert fag som et lille kongerige. Hvis én antyder at have lært noget om 'mit' fag i nabokongeriget, mister jeg akademisk position og prestige."
Han mener, der er tale om ressourcespild, når de mange unge, der i dag skifter studium, ifølge reglerne skal starte forfra.

Super-flittige unge
Simonsen: "I den her debat er der altid nogen, der siger, at de studerende ikke er gode nok. Fordi de ikke har lært nok i folkeskolen - ikke har lært nok i gymnasiet osv. Ifølge vores erfaringer og undersøgelse, er det forkert. Vi har at gøre med de mest flittige mennesker, man kan forestille sig, hvis de kan stå inde for det, de foretager sig. Det er en modernitetskompetence, at hvis de gider - så kan de være i gang 18 timer i døgnet."

Udgangspunktet
Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen involverede i studieåret 1995-96 33 projekt-grupper i forskningsprojektet. 15 grupper med i alt 82 studerende - 46 mænd og 24 kvinder mellem 19 og 60 år - afleverede materiale til undersøgelsen - biografier og dagbøger over projektgruppearbejdets forløb.
Materialet viser, at en del unge er begyndt at studere, fordi de er blevet trætte af at være ufaglærte. De vil mere med deres liv end at opleve McDonalds indefra.
Den atypiske studerende repræsenteres af bl.a. en 27-årig mand, der forklarer, at han er interesseret i politik og verdens forhold og går efter en uddannelse, der kan kvalificere ham til at arbejde i u-lande.
Og af en 26-årig mand, der forklarer, at han er begyndt at studere af "interesse for den videnskabelige måde at tænke på, som på mange måder danner grundlag for det moderne demokratiske samfunds politiske og sociale traditioner: At føre dialog mellem de forskellige synspunkter, at argumentere for sine standpunkter og udveksle erfaringer på en rationel facon, så alles kamp mod alle kan undgås."
Fælles for et flertal af de studerende er, at de har rejst kolossalt meget.
"Det er iøjnefaldende, at dette er 90'ernes historie. Studerende over 30 har ikke rejst nær så meget. Eller så rastløst," kommenterer forskerne.
Rejseriet ser forskerne som en konsekvens af de unges oplevelse af, at det er op til dem selv at konstruere et forrygende, spændende og givende liv. Materialet viser, at det kun er ganske få, der på forhånd har rummet, hvad de selv har opfattet som et livsindhold.
Birgitte Simonsen: "Eftersom de unge ikke oplever, at der eksisterer nogle fodspor, de kan følge, er det op til dem selv at finde det helt rigtige. Det, der kan gøre dem rigtig lykkelige. Det er et stort pres at lægge på et menneske."

Kulturel frisættelse
De unge personliggør således til ug den tyske ungdomsforsker Thomas Ziehes begreb "kulturel frisættelse." Altså at det moderne menneske er "tendentielt og ideologisk frigjort fra sted, stand, slægt, religion og til dels også køn - fra alle de instanser, der i traditionelle samfund medvirker til, at normer og holdninger bliver ens og fasttømrede fra generation til generation inden for den enkelte klasse eller gruppe, de fleste kunne regne med at følge kulturelt, socialt og arbejdsmæssigt; i deres forældres fodspor."
Med andre ord: I den enkeltes selvforståelse spiller det ingen rolle, om man er datter af en sygehjælper, en overlæge eller en oberst: Ansvaret er dit.

Klasseaspektet
- Hvor er klasseaspektet blevet af?
Birgitte Simonsen: "Det er fortiet. Det er fortrængt. Det er pst væk! Og det er de unges problem. For friheden er ikke reelt eksisterende. Der er ikke frit valg på alle hylder. Men når du vokser op med en indpodet oplevelse af, at du har alle muligheder - og du har hele ansvaret - så bliver du individualiseret. 'Jeg slog ikke til', tænker du, hvis du ikke når det, du vil. Du har ikke længere en klasse eller et køn at forklare visse mønstre med. Selv om realiteten er, at den sociale arv stadigvæk spiller en afgørende rolle i vores liv."
"Den ene undersøgelse efter den anden dokumenterer, at der f.eks. er en sammenhæng imellem forældre og børn, der får videregående uddannelser. Og mellem forældre og børn, der ingen uddannelse får."
- Men hvorfor er den kendsgerning fortiet i dag?
Lars Simonsen: "Fordi det er en fallit for Socialdemokratiet, at det ikke har formået at realisere sin lighedstænkning. For de unge er den sociale arv imidlertid en stor overraskelse. De unge synes, det er så strengt, når vi f.eks. forklarer dem realiteterne omkring uddannelsesrekrutteringen. Og hører de om kønnets betydning for uddannelsesvalget, bliver de decideret provokerede. De har jo selv valgt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her