Læsetid: 5 min.

USA forbereder sig på krig mod slyngelstater og muslimske terrorister

9. februar 1999

Præsident Clinton vil forstærke civilforsvaret i USA af frygt for terrorangreb med bakteriologiske våben

BOSTON - Slutningen af 1990'erne er begyndt at minde midaldrende amerikanere om dengang 1950'erne, da tv viste statsautoriserede film, om hvordan amerikanske husstande kunne overleve en kerne nedsmeltning eller om de ørkesløse øvelser i skolen.
"Når brandalarmen lød, skulle vi elever kaste os ned under pulten eller løbe ud i gangen. Der var ingen kælder," erindrer Michael Randall, lektor på Brandeis University i Boston.
"I det øjeblik tænkte man på paddehatteskyen. Ingen fortalte os, at atombomben ville jævne skolebygningen med jorden."
40 år efter er USA ved at forberede sig på ukendte fjenders angreb med usynlige våben, der kan dræbe lige så mange civile som en brintbombe, og måske flere.
Den nye fare er egentlig af gammel dato og kommer fra kemiske våben, der blev opfundet omkring 1. verdenskrig og bakteriologiske våben, som først så dagens lys i 1960'erne. Selv om nervegas og antrax kun yderst sjældent er blevet taget i anvendelse under væbnede konflikter, frygter USA, at såkaldte slyngelstater som Irak, Iran, Libyen, Yemen og Nordkorea eller muslimske terrorister i den nære fremtid vil angribe civile eller militære mål på det nordamerikanske kontinent eller oversøisk.
Truslen vokser så hurtigt, at præsident Bill Clinton har søgt om 2,8 mia. dollar på dette års finanslov til civilt forsvar mod 'eksotiske våben' og angreb på USA's edb-centralnervesystem.
"Vi er så sikre, som vi kan blive på, at en terroristgruppe i den nære fremtid enten vil trues os med eller anvende kemiske og bakteriologiske våben. Terrorister anser jeg for en større fare end slyngelsstater, som ville frygte massiv gengældelse," sagde Bill Clinton fornylig i et langt avisinterview.

Forbereder sig på angreb
Siden en bombe eksploderede under skyskraberen World Trade Center i New York i 1993, har præsidenten ifølge eget udsagn bekymret sig for lignende angreb med bakteriologiske våben - og ofte læst efterretningsrapporter til sent ud på natten.
Præsidentens direkte engagement i sagen har betydet, at de amerikanske myndigheder nu forbereder sig aktivt på denne type terrorisme.
"Jeg har lagt mest vægt på at få udviklet midler til bekæmpelse af smittebærende biologiske stoffer. Et kemisk angreb ville være forfærdeligt, men gassen forsvinder trods alt, mens bakteriologiske midler spreder sig hurtigt og skal stoppes af vaccine, inden det er for sent," forklarede Clinton i The New York Times.
Af den grund har Kongressen i de senere år bevilget relativt store beløb til udforskning af menneskets génregister. Evnen til at aflæse dette register ville muliggøre hurtig identificering af et livsfarligt biologisk smittemiddel i et offers blod. Herefter kunne civilbefolkningen blive vaccineret.

Præsidenten vaccineret
Samtlige to mio. medlemmer af USA's væbnede styrker er blevet vaccineret mod kendte bakteriologiske våben, og ansatte inden for politistyrker, brandvæsen og sundhedsvæsen vil formentlig snart blive vaccineret. Nogle medarbejdere i Det Hvide Hus skal også være beskyttet, og det samme antages om USA's præsident og vicepræsident.
Halvdelen af dette års bevilling på 2,8 mia. dollar vil blive brugt til at styrke civilforsvaret. For tiden råder kun fire amerikanske storbyer - Washington, Miami, Denver og Charlotte - over lægehold, som kan gribe ind i tilfælde af bakteriologisk krigsførelse. Forbundsstaten planlægger at oprette lægehold i 25 andre storbyer.
Den anden halvdel skal gå til udvikling af beskyttelsesmidler mod terroristangreb på sårbare edb-systemer, der styrer landets infrastruktur, f.eks. våbensystemer, flytransport, sundhedsvæsen, el-forsyning og brandslukning. Nogle af pengene vil endda gå til at oprette et cyberkorps, som skal stå i beredskab døgnet rundt - klar til at handle efter et hacker-angreb.
"Et angreb på vores cyberrum ville svare til en krigserklæring mod USA - som at lande fjendtlige tropper i New Jersey," forklarer Richard Clark, der leder 'Kontoret til Bekæmpelse af Terrorisme' i Det Hvide Hus.
"Det ville være fuldt ud acceptabelt, at USA reagerer på et cyber-angreb med militærmagt. Nogle få år frem i tiden kan lyset pludselig gå ud, telefonen gå død og togene gå i stå. Det svarer til et elektronisk Pearl Harbor," siger terrorisme-zaren, hvis politiske rang er lige under USA's udenrigs-og forsvarsminister.

Bin Laden frem i lyset
Myndighedernes beredskab skærpedes betydeligt efter attentater mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania sidste sommer. I den nye finanslov afsættes derfor 1 mia. dollar til at forstærke snesevis af USA-ambassader og hyre 200 ekstra sikkerhedsvagter.
Bilbomberne i Nairobi og Dar-es-Salaam bragte for første gang en hidtil ukendt saudiarabisk terrorist ved navn Osama Bin Laden frem i lyset. Han mistænkes for at have finansieret bagmændene, der gennemførte attentaterne, og USA har anmodet Taliban-styret i Afghanistan om at udlevere Bin Laden til retsforfølgelse i USA.

Fordømmer Irak-politik
I et nyligt interview med Newsweek Magazine nægtede Bin Laden at have haft forhåndskendskab til bombeplanen, men han priste i samme åndedrag gerningsmændene for deres dåd og opfordrede alle rettroende muslimer verden over til at gribe til våben mod "alle amerikanere, der betaler skat og finansierer USA's krigsmaskine."
I særdeleshed fordømte Bin Laden amerikanernes Irak-politik.
Netop forbindelsen mellem den rige saudiarabiske terrorist og Iraks Saddam Hussein har givet anledning til spekulation, siden USA's og Storbritanniens luftangreb på Irak i midten af december sidste år.
Forsøger irakerne at rekruttere Bin Laden og hans muslimske freelance-terrorister til at udføre attentater mod amerikanske mål i Mellemøsten, måske med bakteriologiske våben fremstillet i Irak?
"Saddam-styret var indtil Golf-krigen i 1991 langt mindre engageret i international terrorisme end Iran og Libyen. Efter nederlaget og gentagne amerikanske luftangreb har den situation ændret sig," siger en irakisk oppositionskilde.

Hvad med Saddam
Flere spor bliver for tiden fulgt af den amerikanske og andre nationale efterretningstjenester. Én af dem er Iraks engagement i Sudan, hvor Bin Laden opholdte sig indtil for nogle få år siden.
Efter at amerikanske krydsermissiler slog ned i en farmaceutisk fabrik i Khartoum sidste august som gengæld for attentaterne mod ambassaderne i Østafrika, påstod Clinton-regeringen, at en anden nærliggende våbenfabrik var mistænkt for at have hyret irakiske eksperter til fremstilling af kemiske våben. Bin Laden skal have finansieret dele af det militær-industrielle kompleks i Sudan.
Arabisk-sprogede aviser som Al Watan Al Arabi i Paris og Al-Majallah i London har rapporteret, at irakiske og sudanesiske udsendinge mødte Bin Laden i Afghanistan i oktober.
En højtstående irakisk diplomat i Ankara skal have besøgt den saudiarabiske terrorist 21. december - tre dage efter luftbombardementet mod Irak.
Det antages, at Saddam Hussein i frustration over at være manet op i et hjørne af amerikanerne og briterne overvejer at bruge mere ekstreme metoder.
Diktatoren kan derfor have besluttet at styrke sine kontakter til Bin Laden, hvis dagsorden er den samme - at smide amerikanske tropper ud af den Persiske Golf.
Hvis denne forbindelse i sidste ende bærer frugt har præsident Clinton formentlig ret i, at USA har god grund til at frygte et terrorangreb med kemiske eller bakteriologiske våben i den nære fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her