Læsetid: 5 min.

Alderdom har ingen alder

16. marts 1999

Hvad er positivt ved at være gammel? Ny debatbog giver ikke svaret - men viser, at alder diskriminerer ligesom køn og plæderer for, at et nuanceret billede af alderdommen bliver en del af ældreoprøret

Er De, kære læser, ufrivilligt blevet forbundet med dét at være gammel og mangler lysten til at blive mindet om alderdommens uundgåelighed, bør De stoppe læsningen nu.
Hvis De springer til næste artikel i forsøg på distance vil De samtidig være et eksempel på den strategi, som mennesker ifølge kulturforskeren Anne Leonora Blaakilde, kan vælge at forsvare sig med over for Den Store Fortælling om Alderdommen. En fortælling, der i høj grad er med til at stigmatisere ældre.
Den Store Fortælling Om Alderdommen - dvs. den overordnede forestilling om, hvad det vil sige at være gammel i vores kultur - er overvejende negativ. Eller tager udgangspunkt i et negativt billede af alderdommen, konstaterer Anne Leonora Blaakilde i en ny undervisnings- og debatbog med samme titel, der fredag udkommer på forlaget Munksgaard.
Men oprøret spirer. Ældremobilseringen, C-holdet og andre ældregrupper er udtryk for en stigende organisering blandt ældre. Efterkrigstidens børn, der er på vej mod pensionsalderen i stort tal, er børn af velstandsforøgelsen. De fordrer mere. De vil ikke blot bekæmpe stigmatiseringen med politisk indflydelse, men også åbne muligheden for mere nuancerede forestillinger om alderdommen, mener Anne Leonora Blaakilde.

Positiv - på trods
Bogen bygger primært på interviews, folkloristen Anne Leonora Blaakilde har lavet med ældre i forbindelse med et forskningsprojket på Gerontologisk Institut - Videnscenter på Ældreområdet. Som en slags empirisk illustration bruger kulturforskeren forskellige udsagn fra reklamer og artikler til at dokumentere den negative forventning om alderdommen. Bl.a. et interview med den på det tidspunkt 80-årige forfatter Jytte Borberg som repræsentant for et - overraskende - positivt billede af ældre.
"Man kan godt have et spændende og udfordrende liv, selvom man er oppe i årene," hedder det i artiklen.
"Det er ligesom to sider af en medalje. Det positive billede af en gammel er kun positivt, fordi det har en negativ forventning på bagsiden. Når vi skal sige noget positivt om gamle mennesker, siger vi altid selv om, på trods af, alligevel," siger Anne Leonora
Blaakilde.
- På vej herud i toget sad jeg ved siden af en gammel kvinde, der rystede på hænderne og ikke kunne styre mundens bevægelser. Min umiddelbare følelse var medlidenhed. Er det en negativ forventning?
"Medlidenhed er et typisk eksempel på en negativ forventning. Og det opleves ofte som diskriminerende, når andre mennesker dømmer én, som mere eller mindre "ueffen", fordi man har gråt hår, rynker, ryster eller hvad vi nu ellers forbinder med alderdommen," siger Anne Leonora Blaakilde.

Oprør fra basis
Det har aldrig været nemt at blive gammel i vores kultur. Alligevel mener kulturforskeren, at stigmatiseringen af ældre er værre end før.
Alderdommen blev først 'opfundet' i slutningen af forrige århundrede. Først så sent som i det 20. århundrede bliver det almindeligt at fejre fødselsdage. Kronologisk alder, statistik, lægevidenskab og indførsel af alderdomsforsørgelse, giver langt mere håndfaste metoder til at kategorisere ældre.
I vores tid er tempoet for forandringer accelereret. Dét, der hører med til at være gammel, snubler bagefter, bliver mere og mere dødt, og er med til at give et mere unuanceret billede på alderdommen, konstaterer Anne Leonora Blaakilde.
Samtidig organiserer ældre sig som aldrig før. Efterkrigstidsgenerationerne er ikke vandt til at blive undertrykt og vil ikke finde sig i at blive skubbet til side. Ældregrupper og 'oldekoller' skyder op over alt.
"De ældres organisering forløber efter samme mønster som kvindebevægelsens. Kvinderne startede også med at gå i kvindegrupper. Når man er i gang med et oprør, har man brug for at stabilisere selvtilliden," Anne Leonora Blaakilde.
Hun undgår bevidst at bruge ordet 68-generation, når hun taler om ældreoprøret.
Oprøret bliver ofte udlagt som en konflikt mellem de magtfulde 68'ere, der sidder på flæsket og efterlader gældsbyrden til den efterfølgende generation.
"Man kan ikke tale om en generationskløft mellem mennesker, der har det samme kulturelle udgangspunkt - nemlig efter Anden Verdenskrig. Det er mellem generationerne før og efter krigen, man kan tale om en generationskløft," siger Anne Leonora Blaakilde.
Hun er selv 37 og mener, at hendes og efterfølgende generationer vil kæmpe lige så indædt for deres rettigheder som gamle.

I mange retninger
Anne Leonora Blaakilde plæderer med undervisnings- og debatbogen for, at et mere nuanceret billede af alderdommen, bliver en del af kampen.
- Industrien boomer med produkter, der kan bekæmpe alderdommen. Viagra, shampoo, der stopper dannelsen af grå hår osv. Peger det ikke på, at det går i den forkerte retning?
"Der vil komme mere af den slags. Man er jo ikke interesseret i sygdom og forfald, men jeg mener ikke det blokerer for at finde ud af, hvad alderdom også kan være. Vi vil se mennesker, der bevæger sig i mange forskellige retninger. "
Anne Leonora Blaakilde mener desuden, at gerontologien - læren om aldring - sigter for snævert i sin primære fokus på alder og ældre mennesker.
"Jeg vil gerne åbne gerontologien til at dreje sig om alder - i stedet for alderdom - ud fra den betragtning, at aldring faktisk starter, når vi bliver født."
Pointen er, at man ikke interesserer sig for, hvilken kulturel betydning alder har. Vi forventer, at mennesker gør bestemte ting omkring bestemte aldre. Ikke kun alderdommen.

Fremskrivning
I bogen er der gengivet en fremskrivning af arbejdsstyrken fra 1992 til år 2000. Kurven illustrerer det kendte skrækscenario: Antallet af ældre, der skal forsørges vokser, mens antallet af de unge, der skal forsørge, falder.
"Men kigger vi på det samlede antal af unge og gamle, altså fra 15 til 74 år, er antallet konstant," konstaterer Anne Leonora Blaakilde:
"Hvorfor skal man forlade arbejdsmarkedet, når man er 70? Der er faktisk en del, der gerne vil blive. Og i takt med, at antallet af veluddannede stiger, vil der alt andet lige blive flere, der har overskud og lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet."
Det kan måske ikke løse problemet med de mange ældre. Men mere fleksibilitet kan på den anden side være gavnlig for samfundsøkonomien, påpeger kulturforskeren.
- Men hvad er der egentligt positivt ved at være gammel?
"Det ved jeg ikke," siger Anne Leonora Blaakilde og slår en stor latter op.
"Det er det, vi skal finde ud af, for der er aldrig nogen gamle, der er blevet spurgt om det. Jeg tror heller ikke, man kan finde ud af det, hvis man bare resignerer over at være indspundet i negative forestillinger," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu