Læsetid: 3 min.

Billedarkæologi for kunstelskere

27. marts 1999

Fremragende fransk serie om den moderne kunsts fødsel vises i disse måneder på
DR 2 - og genudsendes på DR 1

KUNST I TV
Man kan rekonstruere bygninger efter van Goghs malerier, Monet brugte 15.000 penselstrøg fordelt på mindst 23 farver, når han skabte sine dirrende åkandespejlinger, Edouard Manets "Olympia" udløste 50 nedgørende anmeldelser og fire positive, fordi det udfordrede med at udstille købe-erotikken personificeret af en virkelig kvinde og ikke et idealbillede.
Det og meget mere fremgår af en programrække, som den såkaldt hemmelige kanal for tiden viser om den moderne malerkunsts fødsel: Foruden nævnte er også Seurat, Renoir, Toulouse-Lautrec, Cézanne, Kandinsky, Duchamp indtil videre blevet portrætteret. Det er gefundenes Fressen for alle kunstelskere. Der gåes til værket med en sjælden videbegærlighed og en smittende kærlighed til kunsten. Resultatet er en eksemplarisk billedanalyse, der med værket som omdrejningspunkt perspektiverer til kunstnerens øvrige produktion og naturligvis til de kunsthistoriske landvindinger på daværende tidspunkt.
Det er den franske kunsthistoriker Alain Jaubert fra Musée d'Orsay i Paris, der har skabt disse film med lavt tempo, højt refleksionsniveau og stor informationstæthed. Filmene viser med al ønskelig tydelighed, hvilket fortrinligt medium tv er for fremvisning af billedkunst.
I filmen om van Gogh undersøges "Soveværelset i Arles" fra 1889. Billedet endevendes: Kompositionsprincipper, van Goghs emotionelle investering, forholdet mellem det oprindelige motiv og van Goghs ekspressive fremstilling etc. kulegraves. De fem versioner af motivet, som van Gogh fremstillede, viser sig at have små individuelle særtræk, alt efter hvem det er malet til. Clouet er, at van Gogh var realist, dog skruer han farven op. Men rummet, der virker perspektivisk fordrejet, hvilket kunsthistorikerne har tilskrevet van Goghs psykiske tilstand, viser sig at være helt i overensstemmelse med det nu nedrevne hus' oprindelige arkitektur.
Man kunne have rekonstrueret det skæve gule hus i Arles efter van Goghs maleri, siger Jaubert efter at have studeret dets oprindelige arkitektur på gamle bykort og fotos.
Seurats hovedværk, det postimpressionistiske "En søndag eftermiddag på øen la Grande Jatte" fra 1884-86 analyseres, og vi konfronteres med hele forarbejdet. Vi ser skitser, forskydninger af personer og proportioner, hele hans farveteoretiske projekt, hans skulpturelle modellering af personerne ved hjælp af lys og skygge etc.
I Monets åkandeunivers hyldes kunstneren og hans paradis i Giverny naturligvis på billedplanet, og på lydplanet forkæles ørerne af Ravels og Arnold Schönbergs musik. Filmen blev også vist i forbindelse med Louisianas Monet-udstilling i '93. Hele perspektivvirkningen ved hjælp af lange penselstrøg i forgrunden og korte i baggrunden, motivets opløsning i små blå kvadrater, i grønne ovaler og gule striber demonstreres. Inden for et kvadrat på 10 x 10 cm kan man tælle 180 penselstrøg fordelt på 23 farvenuancer i et af Monets typiske billeder af åkandedammen i Giverny. Det svarer til 15.000 penselstrøg på hele billedet.
"Impressionismens verden afspejler den nye videnskabelige ånd. Den er opsplittet i små enheder, bader i et æterisk hav af bølger. Den er uendelig og sprænger de ydre rammer. Lyset foreskriver en ny logik." En god sammenfatning af impressionismens idé.

Sådan kan man blive ved
Filmen om Cézanne viser, hvordan Montagne Saint Victoire fra at have været et bjerg beboet af guder i Cézannes bearbejdning af motivet selv blev en gud. "At aflæse naturen er at se den under fortolkningen slør gennem en serie farvede strøg bundet sammen af harmoniens lov," skriver Cézanne. Bjerget bliver en magisk trekant, der overlever i et mishandlet landskab. Vi ser motivets transformation hen imod en stadig større opløsning.
En opløsning, der fuldendes hos både Kandinsky, der er en af de første kunstnere, der udelukkende maler non-figurativt. "I dag siger et punkt i et billede langt mere end et menneskeansigt," skriver han et sted. Vi ser hans teori-baserede billede "Gul Rød Blå" fra 1925, og Jaubert kommenterer, som et apropos til den verserende kunstdebat: "Fra Kandinsky og frem baserer billedet sig på egne regler, hvorfor det ikke kan aflæses umiddelbart. Der opstår en kløft mellem kunstner og publikum." Han tilføjer, at Kandinsky og de russiske konstruktivister formodentlig i ikke ringe grad er rundet af en gammel russisk ikon-tradition hidrørende med det gamle ikonoklastiske billedforbud fra det 8. og 9. århundredes Byzans.
Hos Duchamp indledes og fuldendes på en og samme tid avantgardens overskridelse af det traditionelle værkbegreb. Med "Nøgen figur, der går ned ad en trappe" fra 1911 er det standsede billede afløst af en figur i bevægelse. Det er en serie øjebliksbilleder oven i hinanden.
Spændende at se billekunstens videre opløsning i de næste tre film om Picasso, Bonnard og den udstillingsaktuelle Matisse.

*Filmene vises mandage kl. 18.30 på DR 2 og den efterfølgende søndag formiddag på DR 1

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her