Læsetid: 2 min.

Biogas-plan er gået i stå

29. marts 1999

Landbruget måtte aflyse tre stort anlagte temamøder om biogas, fordi der kun meldte sig to landmænd og 18 konsulenter. Dermed skrider regeringens energiplan

De enkelte landmænd har mistet interessen for at gå sammen og opføre biogasanlæg til deres gylle.
Kun to landmænd og 18 landbrugskonsulenter meldte sig til de tre temamøder, som landbrugsorganisationerne selv havde arrangeret i denne måned for at sætte skub i udbygningen med biogas.
"Vi havde selvfølgelig håbet på en større tilslutning, men økonomien i biogasanlæg er nok for usikker i øjeblikket. Og med de lave svinepriser er især svineavlerne ikke meget for at gå ind i nye investeringer," siger landboforeningernes viceformand, Henrik Høegh, formand for Brancheforeningen for Biogas, som måtte aflyse møderne.
I øjeblikket er der 20 fungerende biogas-fællesanlæg rundt omkring i landet. Antallet skal mindst ti-dobles, hvis den CO2-neutrale biogas skal give sit bidrag til Danmarks fremtidige energiforsyning, ifølge regeringens Energiplan 21.
"Skal vi have gang i udbygningen med biogas, så bliver det nødvendigt at få andre end landmændene til at gå ind i finansieringen," siger Henrik Høegh.
Han peger på kommuner, producenter af anlæggene og finansielle investorer, som mulige med-partnere.

Gavner vandmiljø
Gyllen fra køer og ikke mindst grise er velegnet til at udvikle gas, som kan bruges til at producere el og varme.
Men fælles biogasanlæg har andre fordele for landmændene. De får lettere ved at fordele gyllen mellem de landmænd, der har mange dyr, og de der har få.
Disse såkaldte harmonikrav blev yderligere skærpet med sidste års Vandmiljøplan 2.
Samtidig bliver gyllen lettere omsat i jorden, hvis den har været en tur gennem et biogasanlæg.
"Landmændene har mange gode grunde til at gå med i et biogasanlæg, men der mangler mere information om fordelene," siger forsker Kurt Hjort-Gregersen fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.
Han sidder i en tværministeriel følgegruppe, der skal samle erfaringer med eksisterende biogasanlæg for at hjælpe nye anlæg bedre på vej, og igen få skub i den udvikling, der har stået stille de seneste fire-fem år.
"Der er mange myter om dårlige og ikke-fungerende anlæg, for i realiteten kører langt de fleste anlæg godt," siger Kurt Hjort-Gregersen.
Et fejlslagent anlæg i Helsingør hænger fortsat som en mørk skygge over branchen, men forskeren ser fiaskoen som en enlig svale, fordi anlægget var opbygget efter helt andre principper end de almindelig kendte.

Kommuner skal med
Den mest effektive gas-produktion opnås ved at blande gyllen med organisk affald fra husholdninger og fødevareindustrien og med spildevandsslam.
Dermed skal kommunerne med ansvaret for affaldshåndteringen ind som partnere i anlæggene.
"Kommunerne siger, at teknikken ikke er til stede, men jeg tror, det er fordi, de hellere vil brænde deres affald af, selvom det er en dårligere miljøløsning," siger Kurt Hjort-Gregersen.
Han sætter sin lid til, at et nyt demonstrationsanlæg på Als bliver så velfungerende, at det kan overbevise skeptikere om, at biogassen har en fremtid - og at den er en fordel for kommunerne og landbruget.
Heller ikke landbrugstoppen har opgivet biogassen.
"Med de skærpede krav til landbrugets håndtering af gyllen, vil der være god grund til at få øget interessen for biogassen, men der skal andre end landmænd med i spillet," siger landboforeningernes viceformand Henrik Høegh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her