Læsetid: 3 min.

Danmark risikerer ekstra-regning på mindst seks milliarder kroner

25. marts 1999

Af JAKOB NIELSEN,JENS REIERMANN og TORSTEN WEPER Informations udsendte medarbejdere

Danmark er parat til at acceptere større bidrag til EU men frygter, at resultatet bliver en uspiseligt stor regning

BERLIN - Danmark kan komme til at betale en milliardstor ekstra-regning for sit medlemskab i EU som følge af de budgetreformer, der forhandles på topmødet i Berlin.
Danmark risikerer sammen med en håndfuld andre EU-lande at blive klemt fattig i et slagsmål mellem de fire største betalere til EU-kassen, der alle kræver at slippe billigere, og de fire største modtagere af EU-penge, der ikke vil betale mere.
"Det bliver benhårde forhandlinger, hvor Danmark kommer til at kæmpe fra hushjørne til hushjørne for at sikre sine økonomiske interesser, men vi må samtidig arbejde for en solidarisk løsning," sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen, inden EU-topmødet i går tog fat på de første slagsmål om budgetreformen.
Klemmen opstår, fordi de rige lande Tyskland, Sverige, Holland og Østrig alle insisterer på, at deres bidrag til EU-kassen skal være mindre.
"Det er det største enkeltproblem for Sverige i forhandlingerne, at der ikke er en fair byrdefordeling, og at Sverige derfor betaler alt for meget," gentog således den svenske udenrigsminister Anna Lindh i går.

To modeller
Der ligger umiddelbart to modeller på forhandlingsbordet, der kan opfylde dette ønske. Den ene fastsætter en øvre grænse for, hvor mange penge per indbygger et land kan betale til den fælles kasse. Den anden model indfører en rabatordning for de fire store nettobetalere - i stil med den, som Storbritannien forhandlede sig frem til i 1984.
Fælles for begge modeller er, at de ikke koster ekstra for de fattigste EU-lande - Spanien, Grækenland, Irland og Portugal - men at de bliver dyre for de lande, der er forholdsvis rige, men som ikke betaler ret meget for deres medlemskab. Netop sådan et land er Danmark.
Store indtægter på landbrugsstøtten betyder, at Danmark helt frem til sidste år sammenlagt har tjent på sit EU-medlemskab. Det er først og fremmest den høje EU-støtte til eksport af landbrugsvarer til lande uden for EU, der ind til nu har kommet Danmark til gode.
Beregninger fra Økonomiministeriet forudser imidlertid, at det lille og faldende overskud vendes til et underskud på op mod seks milliarder kroner om året. Det er vel at mærke, inden de aktuelle reformer er vedtaget.

Flere besparelser
Poul Nyrup Rasmussen har på forhånd accepteret flere besparelser på landbrugsstøtten, selv om det kan blive dyrt for Danmark. Statsministeren kan også på forhånd acceptere, at Danmark skal betale en større del af EU's udgifter.
"Vi vil gerne være med til at reformere fordelingen af EU's indtægter. Vi foreslår ikke selv en ny måde at beregne de enkelte landes bidrag på, men vi kan acceptere det," siger Poul Nyrup Rasmussen.
Her henviser statsministeren til en tredje og mere teknisk model, der ændrer noget på, hvor meget de enkelte lande indbetaler til EU.
Modellen indfører et ny måde at beregne, hvor meget EU-landene skal bidrage med. I dag lægger alle EU-landene 1,25 procent ekstra EU-moms oven på den nationale moms. De ekstra 1,25 procent ender så i EU's fælles kasse. Ved i stedet at beregne de 1,25 procent af de værdier, landene hvert år producerer, kommer et land som Danmark til at betale mere end i dag.
Med sin klare støtte til nye besparelser på EU-støtten til landbruget og sin mere nølende accept af, at Danmark skal betale en større del af EU's udgifter end i dag, gør Poul Nyrup Rasmussen på forhånd klart, at topmødet kommer til at koste Danmark penge.
Forhandlingerne i dag handler om hvor lille en ekstraregning Danmark kan slippe med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu