Læsetid: 3 min.

Dansescenen uden leder

23. marts 1999

En ny gyser i dansens verden. - Det lykkedes ikke Dansescenens chef, Claus Lynge, at rette budgettet op. Bestyrelsen har derfor opsagt hans kontrakt og må søge en ny dynamisk leder, der kan samle dansemiljøerne

DANS
Advarselsblinkene har været vedholdende og kraftige over for Dansescenens leder, mag.art. Claus Lynge. Bestyrelsen har gjort indsigelser over hans budgetoverskridelser, og en kapacitet inden for den nye dans, Alexander Meinertz, valgte i begyndelsen af dette år at fratræde sin stilling på Dansescenen.
Da det seneste halvårsregnskab forelå i marts, med et underskud på 58.000 kr., valgte bestyrelsen at skille sig af med Claus Lynge. Ifølge Jyllands-Posten 22. marts gav sæsonen 1997-98 et underskud på godt 750.000 kr., mens den negative egenkapital er så betydelig som 900.000 kr.
Der er ikke meddelt noget om tidspunktet for en nybesættelse af stillingen, når Lynge fratræder den 31. marts.

Lederkrise
Samtidig med, at Det Kongelige Teater endnu ikke har fundet en ny balletchef, står den største, danske dansescene således også uden leder.
Der vil inden for den ny dans være behov for grundig efterkritik og besindelse på Dansescenens fremtidige repertoire og samarbejdspartnere.
Bestyrelsesformand for Dansescenen, Erik Agergaard, har til Jyllands-Posten udtalt:
"Der er folk, der har sagt, at de ikke ville sætte deres ting op på Dansescenen, så længe Claus Lynge var der." Under alle omstændigheder har det længe været påfaldende, hvor mange vigtige forestillinger, der gik uden om den scene, der skulle være midtpunkt for den nyeste dans: Kreutzmann har sat sine forrygende dansedramaer op på Edison, Anita Saij optræder i Kanonhallen, mens Jens Bjerregaard og Eske Holm har været at se i Det franske Kulturinstitut og under ynkværdige lokaleforhold i Borups Højskole. Også mere populære danseforestillinger, som sidste uges flamenco-gæstespil i Albertslund, kunne måske have trukket et større seertal på Dansescenen.
Som repertoiret har været lagt i den sidste sæson på Dansescenen, har publikum ofte mødt minimalistiske udspil, der ikke kunne bære en hel aften igennem. Meget forekom som workshop forestillinger, der burde have været vist i en mindre prætentiøs ramme.
Dansescenen har også haft vanskeligheder ved at styre uden om andre store mediebegivenheder, og med de opførelser, mange af teatrets produktioner har haft, får Dansescenen også let et problem med pressedækningen. Aviser ønsker jo ikke at anmelde begivenheder, der har fundet sted og ikke kan opleves af læserne, når anmeldelsen kommer på. Når en forestilling kun gives en løbetid på fire til otte dage, og et gæstespil skal skabe opmærksomhed omkring sig ud fra kun en enkelt opførelse eller to, bliver det meget svært at nå længere end det allermest motiverede kernepublikum.

Større udsyn
Det vil være uhyre vigtigt for Dansescenens fremtid, og dermed for den nye dans overhovedet, at man koncentrerer sig om gennemarbejdede og større produktioner. Det er muligt, at Dansescenens næste udspil, forestillingen Star Wars, der har premiere onsdag, netop er et sådant brag af et møde imellem nogle af Danmarks førende koreografer og instruktører.
Efter et oplæg af Claus Lynge præsenteres fem parløb igennem sidste akt af
Goethes skuespil Clavigo, som ikke har været set på en dansk scene i dette århundrede.
Dansescenen modtager små tre millioner kr. om året fra Københavns Kommune. Det er ikke noget stort tilskud at skabe vægtige forestillinger med, og sponsorer og kulturfonde samt Statens Teaterråd har jævnligt spædet til.
Spørgsmålet er, om man kunne forestille sig en bedre udnyttelse af ressourcerne, såfremt Det Kongelige Teater kunne booke sig ind på Dansescenen til de moderne forestillinger, der kunne rette op på det gamle teaters underskud inden for den nye dans. Workshops har i Maina Gielguds tid været forsømt og forvist til en bittelille prøvesal i Stærekassen; nyere danseteater har man kunnet se (dårligt) på Nye Scene. Balletchefen selv så man så godt som aldrig uden for Kongens Nytorvs scener.
Der er ingen tvivl om, at man bør se den samlede dansescene grundigt efter i sømmene, nu hvor de to vigtigste lederstillinger står åbne.
Dansescenen burde være selve centret for alt, hvad der rører sig af det bedste i dansk og udenlandsk dans. Det kræver en ledelse, der kan forene en lang række koreografer, dansere, grupper og sponsorer, hvis ikke dette vigtige teater skal miste sin betydning, til ubodelig skade for dansk kulturliv.
Bestyrelsen har derfor et stort ansvar at leve op til ved den næste stillingsbesættelse. Der er brug for en samlende kraft, der kan få flere af de gode koreografer ind i folden og udbygge det internationale netværk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu