Læsetid: 5 min.

Dansk børnemusik i knæ

25. marts 1999

Engelsksprogede sange er for alvor blevet et hit hos børn, og de vrikkende hofter, og det vovede tøj er fulgt med helt ned i børnehaverne. Men det er på bekostning af dansk børnemusik, mener børnemusiker

BØRN & MUSIK
Skellet mellem børnemusik og teenagemusik er blevet en grumset gråzone. Hvor børn for blot få år siden stadig sang "Oles nye autobil", så kan enhver fem-årig i dag synge med på Spice Girls-hittet "I'll tell you what I want, what I really really want".
At de danske børn har fået smag for de iørefaldende og dansevenlige hits, er en tendens, der kan aflæses direkte på salgstallene i Fona-kæden:
"Sidste års absolut mest solgte børne-cd var Hits for Kids, der indeholder kendte numre med bl.a. Aqua, Spice Girls, Backstreet Boys og S.O.U.P. Derudover solgte Total Sm@lf og Barbie Hits rigtig godt. Det er begge cd'er med kendte sange, der er indspillet, som om det er smølfer eller Barbie, der synger dem," fortæller Michael Nielsen, der er Produktchef i Fona-kæden.
Han erklærer dog med det samme, at det er en lidt vanskelig opgave, han er blevet stillet, da skellet mellem børne- og teenagemusik er blevet nærmest usynligt inden for de sidste år. F.eks. er Aqua, Spice Girls og de danske Cartoons ikke listet under børnemusik, men der er ingen tvivl om, at det er børnene, der har hovedparten af de solgte plader stående på reolerne.
"Aqua er den mest solgte plade i Fona-kæden nogensinde, og den type dance-pop bliver købt af børn helt ned i fem-årsalderen. Men samtidig sælger Hemli' Helikopter, der er den sidste udgivelse i 'Åh Abe'-serien også utrolig godt. Den serie sælger bedst, hvis man ser over en periode på nogle år," forklarer Michael Nielsen, der mener, at det primært er tv-reklamerne, der bevirker, at børnene lærer musikken at kende.
"Pladekøberne er blevet en bredere gruppe. I dag køber både helt små børn og gamle mennesker musik, hvor det tidligere mest var folk mellem 15 og 30 år," fortæller han.

Kulturen i fare
Musiker og komponist, Jan Irhøj, der selv laver børnemusik, har også lagt mærke til dette skift i børnenes foretrukne cd'er, som han mener er sket på bekostning af den dansksprogede børnemusik.
"Jeg oplever, at vi indsnævrer horisonten, og det kan jeg slet ikke få til at passe med, at vi har et informationssamfund, hvor netop mangfoldigheden skulle råde. Men der er ingen steder i dag, hvor danske børn og forældre kan få orientering om, hvad der findes af dansk musik, for selv Danmarks Radio mener, de gør børnene en tjeneste ved at spille Spice Girls," siger Jan Irhøj, der ikke kan forstå, hvorfor der ikke er dansk musik i børneprogrammerne.
"Det undrer mig, at man ikke accepterer, at børn har nogle universer, især tekstmæssigt, som de kan referere til. Som teenager og voksen kan man sagtens finde ud af, hvad det handler om, når Michael Jackson synger "Blood on the dancefloor", men syv-årige og nedefter har ingen relation til den tekst. Og de behøver strengt taget heller ikke blive kastet ud i teenagemiljøet endnu," siger han.
"Der er så meget debat om udvikling og læsning, om vores kultur og egenart. Hvis der skal være nogen sammenhæng, så kan det ikke passe, at vi helt fra babyben skal høre engelsk musik."

Kvoter er i orden
Jan Irhøj er især vred på Danmark Radio. Han mener, de forsømmer deres public service-forpligtelser, når de bandlyser dansk børnemusik - og han køber ikke argumentet om, at "det er engelsk musik, børnene vil høre."
"Børnene skal vide, hvad der er at vælge mellem, og i dag præsenteres de stort set kun for engelsk musik. Der mangler ganske enkelt information om, hvad der er til stede på markedet, og som præsentationsmulighed er der stort set kun den kongelige danske radio og fjernsyn," siger han, der godt kan se det fornuftige i at indføre en kvoteordning som i Frankrig, hvor der findes minimumskrav for, hvor meget fransk musik, der skal spilles i radioen.
"Kvoter er altid sådan et grimt ord, men sjovt nok kan det godt få lov at eksistere på grise og smør og fisk. Men hvad musik og kultur angår, er det fy, fy. Det må kunne klare sig selv på sine egne små vaklende ben. Men jeg forstår ikke den holdning, når man samtidig ved, at der aldrig har været brugt så mange penge på lancering målbevidst på børnene, som der er blevet med Spice Girls de sidste to år," forklarer han.
"Hvis det er sådan, at 99 pct. af al musik i radioen er engelsk, hvis vi ikke gør noget, så er jeg helt med på nogle kvoter, for ellers får vi et problem inden længe. Så bliver det yt at snakke dansk, og det er i sig selv helt yt," mener han.

Klap hesten
Morten Pankoke, der er P3's musikredaktør, erkender, at der ikke er en overordnet politik for, hvilken musik børneradio og programmet for de mindste, "Ti i syv", skal spille. Men han mener, at den musik, der bliver spillet, er rettet mod målgrupperne.
"Jeg har svært ved at overbevise mig selv om, at der ikke er mange børn, der synes Michael Jackson er god - selv hos den ældste del af de børn, der hører Rasmus Radiomus," siger han, der mener, at det, Jan Irhøj i virkeligheden er sur over, er, at der ikke bliver spillet nok musik af Jan Irhøj og kolleger.
"Langt hen af vejen præsenterer vi børnene for den danske musik, der kommer, men der er noget musik, vi fravælger, fordi vi ikke mener, det er godt nok," forklarer Morten Pankoke.
"Det er børnene, der bedst ved, hvad for noget musik, de helst vil høre, og det er min erfaring, at selv otte-ni-årige børn forstår en del engelsk. Jeg tror simpelthen ikke på, at de bliver dårligere til at tale dansk af, at vi præsenterer dem for noget engelsk musik," siger han. 'Åh Abe'-serien netop er et udtryk for, at DR også interesserer sig for at lave børnemusik på dansk.

Bare en leg
Heller ikke Beth Juncker, der er lektor i Børnekultur ved Danmarks Biblioteksskole, er bekymret på børnenes vegne, og hun mener ikke, at børn, der lytter til voksenmusik, er så nyt endda.
"Shu-bi-dua var et af de første fænomener, hvor man opdagede, at selv tre-årige nynnede med, og jeg tror, det hænger sammen med, at der i dag er musik overalt. Du kan ikke gå i et supermarked uden at høre musik. Åbner du radioen, drøner der musik ud. Der er musik alle steder. Og børn har jo nogle fantastiske ører og suger til sig alle steder fra," forklarer hun, der ikke er overrasket over, at børnene har opsnappet de engelske sætninger og har adopteret påklædningen.
"Det er fuldstændig det samme, som da vi andre legede prinsesse. Det, voksne ikke kan lide, er de seksuelle undertoner, som f.eks. Spice Girls har. Men hvis man kigger sig omkring, så kan man se, at børnene godt også kan lege uden Spice Girls. Musikken er bare et nyt råstof, de har fået til at gå ind og lave lege med. Og mediesituationen gør, at de tidligere stifter bekendtskab med den slags musik," forklarer hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu