Læsetid: 9 min.

Vi dirigerer ikke kunstlivet

3. marts 1999

Professor i billedhuggerkunst, Morten Stræde, svarer igen på den seneste tids mediekritik af Kunstakademiet på Kgs. Nytorv: Journalisternes research er for dårlig

"Kort, klart og upræcist," sagde Niels Bohr om journalisters arbejdsform. Professor i billedhuggerkunst Morten Stræde bruger citatet som karakteristik af Ekstra Bladets nu flere uger lange stormangreb på det, avisen kalder Statens Klike for Kunst med Kunstakademiet som magtbastionen. Ekstra Bladet startede, men andre medier har taget emnet op. Det brænder på på Kongens Nytorv...
"Når Ekstra Bladet misinformerer, så det går hen og bliver et institutionelt problem her på skolen, er vi nødt til at sætte tingene på plads. Jeg ville have respekt for de journalister, hvis de lavede deres research ordentligt. Men at antyde, at rektor ansætter professorerne, at man intet lærer herinde etc., er det rene nonsens," siger Stræde, der har fået mandat til at udtale sig til Information på skolens vegne.
- Kritikken er bl.a. gået på, at der skulle være for meget teori og for lidt praktisk uddannelse i maleri og billedhuggerkunst?
"Men uddannelsen på Kunstakademiet er en blanding af akademisk uddannelse og mesterlære," fastslår Morten Stræde. For ham er der ingen tvivl om, at vidensgrundlaget på Akademiet hviler på kunstens traditioner. Det er learning by doing med andre ord.
"Den tid er forbi, hvor teorien havde en fremskudt plads. Maleren Anders Kirkegaard, der har fremført det synspunkt, har et billede af Akademiet, som det var for 10 år siden. Han glemmer, at Akademiet hele tiden bevæger sig. Alle lærere er udskiftet. Teoriens tid var den forrige generations tid, det var 80'ernes tid."
"Da avantgarden faldt, tog den udtryksmidlerne med sig, også de traditionelle. Dvs. at man som ung kunstner i dag skal finde ud af, hvem man er rent kunstnerisk, men også have viden om traditionen og finde ud af, hvilke udtryksmåder man har til rådighed, for de er ikke længere selvskrevne. Men det er jo ikke kun Akademiets problem. Det er hele kunstens problem i dag," siger Stræde.

Hvor er spredningen
- Hvori består den kunstneriske spredning på Akademiet, når professorerne med en enkelt undtagelse er mænd, og alle undtagen en har fået deres uddannelse på Akademiet i 80'erne?
"Akademiets folk har været i mindretal ved ansættelserne. Vi har valgt kun at sende to til det fem mand store ansættelsesudvalg i flere omgange, hvorfor nogle af de mest respekterede kunstnere uden for institutionen har udgjort flertallet. Man kan ikke klandre akademiuddannede kunstnere for at søge professorstillingerne... og det ville da også være et dårligt Kunstakademi, der ikke var i stand til at uddanne mennesker, som var kvalificeret nok til at varetage professoraterne. Jeg håber da, at vi om ti-femten år ser nogle af de elever, der blev uddannet her i 90'erne hos os som professorer."
- Hvorfor bliver rektor siddende nu på 14. år? Universitetsrektorer er konstant på valg, men ikke Akademiets rektor?
"Det er Skolerådet, Akademiets øverste myndighed, der ønsker at fastholde Else Marie Bukdahl, fordi hun har stor kunstnerisk indsigt og er en knagende god administrator."
"Om nogle år er alle professorerne til gengæld udskiftet! Så kommer nye til. Sådan fungerer åremålsansættelsen, og sådan skal den fungere. I øvrigt ansætter man i dag primært yngre kunstnere, der er i fuld gang med selv at udøve kunst. I gamle dage ansatte man ældre kunstnere som en slags pensionsordning som tak for deres tro tjeneste i kunstens verden."
- Hvor meget fylder teorien på Akademiet?
"Allerede på Eckersbergs tid var der teoretisk undervisning. Han inviterede bl.a. H.C. Ørsted til at forelæse. Vi har her på skolen haft Holger Bech Nielsen som foredragsholder. Og han sagde bl.a.: 'Hvis I kender kvantematematikkens skønhed til bunds, vil jeg gå videre.' Det var der selvfølgelig ingen, der gjorde. Men der er helt klart låg på, hvor langt vi skal gå ud i teorierne. På den anden side skal vi være så vidende, at vi kan orientere os i vores kultur."
- Hvordan omsætter I i praksis den meget flotte formålsparagraf, der lyder som følger: 'Akademiet skal på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag give uddannelse i maler- og billedhugger- og grafisk kunst indtil højeste niveau samt udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag drive forskning indenfor billedkunst'?
"På min skole er der en skønsom blanding af forelæsninger og af gennemgange af de enkelte studerendes arbejder. Det er fagligt velfunderede folk, som holder forelæsninger. F.eks. har vi for øjeblikket en forelæsningsrække om avantgarden og frihedsbegrebet. Derefter kommer idéhistorikeren Jens Erik Christensen fra Aarhus og fortæller om frihedsbegrebet. Kunsten skal være fri. Men hvad betyder det? Fri til hvad, fri fra hvad? Er man ubundet fra viden, erfaring, kunnen? Det tror jeg ikke på."
- Skal den også være fri for moralsk forpligtelse apropos værdidiskussionen i Information og andre steder?
"Jeg vil her citere John Cage. Efter en koncert, som han var voldsomt utilfreds med, spørger hans ledsager: 'Don't you want to be moved?' 'Yes, but I don't want to be pushed.' Det er forskellen på Leo Tandrup og hans ligesindede og andre med et mere åbent kunstsyn. Jeg tror stadig, at kunsten er i stand til at ytre sig om og forholde sig til samfundet udenfor, men det er ikke kunstnerne, der skal give folk den nødvendige livsfylde. Man kan ikke ensrette kunsten."
- Hvordan forholder du dig til den såkaldt kontekstualiserede kunst, der går i et med sine omgivelser ude i gadelivet, etc.? En kunst, der kun 'overlever', fordi kunstinstitutionen fungerer som garant for dens skrøbelige identitet som kunst?
"Det er et problem, en lidt trist mangel på tro på, at kunsten i sig selv - med det udvidede kunstbegreb og det hele - er i stand til at deltage i samfundslivet. Jeg mener, at kunst nytter, at kunst skal ytre sig i samfundet som kunst, og derfor er jeg kritisk over for den kontekstualiserede kunst. Disse kunstnere bør tage skridtet fuldt ud og blive pølsemænd. De bør holde op med at lave kunst. Som skulptøren Bjørn Nørgaard, der lavede trykkeri og holdt op med at lave kunst eller billedkunstnerne Hein Heinsen, Stig Brøgger og Mogens Møller, der flyttede ind på Arkitektskolen og underviste, fordi det var den sociale organisering af rummet i arkitekturen og i den menneskelige livspraksis, der optog dem."
- Akademiet er blevet kritiseret for ikke at lære eleverne noget, og at man skal kunne det hele, allerede når man bliver optaget.
"Det kan jeg tilbagevise meget let. Man kommer ikke ind på Konservatoriet, bare fordi man har købt en klarinet. Man skal sateme kunne spille på den. På samme måde med Akademiet. Vi står ikke og lærer folk de grundlæggende discipliner. Det sker på grundskolen. Der er en sand myriade af kunsthøjskoler, og man kan gå og lære hos professionelle kunstnere, inden man søger ind. Der er utrolig mange døre ind til kunsten. Derfor er det også fantastisk svært at sortere mellem de 600 ansøgere hvert år. Alligevel er vi forbløffende enige, selv om vi er 20 mand i optagelsesudvalget.
- Hvorfor kom stortalentet Thomas Kluge ikke ind på trods af sine tre ansøgninger. Det er endnu et for tiden ofte fremført kritikpunkt?
"Det var inden min tid, han blev afvist, så det kan jeg ikke vide og derfor ikke svare på. Men jeg kan sige, at det er ikke et spørgsmål om, hvad de laver, men hvordan de gør det, selvom mange tror, at vi helt har forladt naturalismen og det figurative. På min skole er der f.eks. en studerende, der arbejder 100 procent naturalistisk. Vi kan undervise i det, og hun får naturligvis lov til at arbejde med det."
- Savner I internationale kunstnerkolleger i lærerkorpset og andre påvirkninger udefra?
"Vi har en lind strøm af internationale kunstnere som gæstelærere. Jeg har f.eks. selv lige haft Eric Hattan, en schweizisk skulptør, som gæstelærer, og vi har en lang række af udenlandske foredragsholdere. Vi har lige oversat studiehåndbogen til engelsk, så udenlandske kunstnere kan læse sig til, at professorer skal være her meget i modsætning til, hvad der er tilfældet i f.eks. Tyskland. Så ved de, at det gælder mindst seks år og flere dage om ugen."
"Men man skal passe på med at gøre det 'internationaleste' eller det 'nyeste' til eneste målestok. Vi er regionale, men forholder os hele tiden til det internationale. Dette er en gensidig vekselvirkning. Savner man som ung kunstner i dag inspiration fra udlandet, kan man også vælge at tage til udlandet. Det er blevet langt nemmere, og der er mange udvekslingsmuligheder."
"Vi forsøger at holde markedet udenfor, det må ikke sive for langt ind. Det er unikt, at man kan stå her i en række år under et tæppebombardement af kvalificerede påvirkninger og kvaje sig. Man kan komme ud, hvor man ikke kan bunde i et væk. Og uden at nogen behøver at se det. Vi forsøger at holde dørene lukkede for publikum, fordi det er en meget ømfindtlig proces. Muren omkring Akademiet virker begge veje."
"Man kan dog se afgangsprojekter såvel som løbende arbejder på skoleudstillingerne i juni måned. Og man må ikke glemme, at alle foredrag er offentligt tilgængelige."
- Er Akademiet en magtbastion i dansk kunstliv?
"Ja, det er det da klart. Og gennem de senere år er magten vokset. Akademiet suger kunstmiljøerne ude i samfundet til sig. De vil gerne selv herind. Vi bliver også tildelt en stor betydning. Men ordet magt indicerer, at vi dirigerer kunstlivet. Det gør vi jo ikke. Muren rundt om Akademiet holder. Vi bestemmer herinde. Men vi kan ikke bestemme det udenfor. Det er Kunstfonden, der bestemmer, hvem der får legater. Den magt må vi ikke få. Men det er påfaldende, at de danske kunstnere, der har gjort sig herhjemme og i udlandet i de seneste 20 år, næsten alle - med meget få og kendte undtagelser - har gået herinde. Det er ikke magtudøvelse, det er snarere et bevis på, at der åbenbart foregår noget herinde på et vist niveau."
- Hvad gør I for at udsluse kunstnerne til den barske virkelighed?
"Vi giver dem f.eks. regnskabskurser. Jeg kan selv huske, at jeg i min tid fik et regnskabskursus det sidste halve år. Der kom en revisor og sagde: "Lad være med at smide regninger ud, betal dem. Tag et søm og sætte dem på. Han lærte os bl.a., hvordan man stiller et regnskab op, så dem i Skattevæsnet ikke bliver sure."
- En nyuddannet akademiker får tilbudt A-kassemedlemsskab m.m. Hvad får man som nyuddannet kunstner?
"Det er skandaløst, at kunstnere kommer på bistandshjælp eller får et job som ufaglært arbejder, når de er færdiguddannede. Der er godt nok en kort periode på iværksætterydelse, men det holder ikke længe. Kunstnerne behandles usædvanlig dårligt, og det er en samfundsmæssig uretfærdighed, som kun kan ændres af politikerne."
- Kan Kunstakademiet ikke komme til at kvæle en følsom, ung kunstners måde at se verden på?
"Vi har udviklet os væk fra den ironiske distance med tungen i kinden, som var et senfirser og begyndelsen-af-halvfemserne-fænomen, der nu er yt. Men jo, naturligvis er der en risiko for, at vi kvæler enkelte talenter. Det var der også på Eckersbergs tid. Jeg vil dog sige, at lærerne på Grundskolen er så forskelligartede, som tænkes kan: Finn Thybo Andersen, Frans Jacobi og Elmer ligner ikke ligefrem hinanden, så man bliver præget ad mange, højst forskellige veje," siger Morten Stræde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu