Forskruet fransk sexfilm
NY FILM
Post-coital depression, filosofisk garneret S/M-sex, dorsk dødsdrift, patos i hiv-smittens skygge og modebevidst kynisme er hovedkendetegnene ved den gruppe af sjældent utiltrækkende unge, der befolker denne franske film.
Selv om den erotiske udløsning kan føles som en lille død, bliver den en slags genopvækkelse for den rastløse Teresa (Elodie Bouchez), som er skindød af overdoseret extasy. Hun forelsker sig (vistnok) i sin redningsmand, en portør, der gennemførte et 'nekrofilt' samleje med hende.
Han spilles af Lars von Trier- og Luc Besson-skuespilleren Jean-Marc Barr, der poserer sin livstræthed, uden at man føler sig stort klogere på hans figur. Hvilket også skyldes, at instruktøren har alt for travlt med at introducere nye figurer - f. eks. en fjollet 'selvmorder', som alligevel ikke vil dø, og som herefter overtager det mest af heltindens sexliv.
Umotiveret
Hverken fortællekunst eller personskildring er instruktørens stærke side. Kontinuitet og stedsans mangler katastrofalt. I stedet ytrer de illusionsløse figurer sig i ét væk 'betydningsfuldt' om sex, liv og død. Hvis de ikke overdænger hinanden med umotiverede skældsord og hadske bemærkninger. Intet opstår dramatisk spontant eller psykologisk motiveret.
Sådan et manuskript skrives ud fra et umodent behov for at imponere og især chokere rosset. Men der er tale om ganske ufarlige drømmerier og krampagtige forsøg på at gøre sig interessant, uden mange gran af reel menneskelig indsigt.
Den lille død er en af de mere mystiske filmimporter fra det franske filmland, der ellers er alt for fattigt repræsenteret herhjemme.
*Den lille død (J'aimerai pas crever un dimanche). Instruktion og manuskript: Didier Le Pêcheur. Fransk (Gloria)
