Læsetid: 3 min.

Enhedslisten ude af balance

1. marts 1999

Enhedslisten vil have folkelige bevægelser til igen at sætte den politiske dagsorden. Men listens landsmøde understregede folketingsgruppens dominans

Det er en erkendelse som Enhedslistens folketingsgruppe nærmest koketterer med:
"Det er jo begrænset, hvor meget indflydelse vi har med vores fem medlemmer af Folketinget," siger forsvars- og retspolitisk ordfører Søren Søndergaard uden egentlig at se ked ud af det. Grunden til den usædvanligt offentlige selverkendelse skal selvfølgelig findes i partiets rødder.
I Enhedslistens politiske grundbog er aktivisme og folkelige bevægelser mindst lige så vigtigt som arbejdet i Folketinget.
Derfor følger erkendelsen af egen mangel på indflydelse i Folketinget oftest sammen med erklæringer om, at Enhedslisten nu vil starte en folkelig kampagne for eller imod et af de emner listen vil sætte på dagsordenen, som gensplejsning eller ØMUen.
Da Enhedslisten i weekenden holdt landsmøde på Rødovre Gymnasium benyttede formanden for listens folketingsgruppe, Frank Aaen, da også lejlighed til at bejle til folk om at komme op af stolene ude i hjemmene:
"En ændret udvikling kan kun sikres ved, at de folkelige bevægelser i højere grad sætter den politiske dagsorden," sagde Frank Aaen.
Hans tale blev modtaget med klapsalver på de rigtige steder, og de 198 delegerede vedtog da også - som ventet - en opfordring til at støtte demonstrationer i Köln mod EU i slutningen af maj. En kampagne mod gensplejsning blev også søsat med bifald.
Men landsmødet viste alligevel, hvor afhængig Enhedslisten er af medlemmerne af Folketingsgruppen.

MF-rotation udskudt
Reglen om, at Folketingsmedlemmer ikke må stille op til genvalg efter syv år i tinget, blev udfordret. Udsigten til ved næste valg at miste Folketingsgruppens skarpeste profiler og stemmeslugere var skræmmende.
"Valget er vel nærmest mellem at fastholde rotationsprincippet eller være repræsenteret i Folketinget. Der er mange, der ikke bare stemmer på et parti men også efter en person. Vi kan ikke klare ved samme valg både at miste Søren Søndergaard og Frank Aaen," sagde Mogens Høver fra Østerbro.
"Der er mange mennesker, der siger, at det er hul i hovedet med rotationsordningen. Og det må jeg give dem ret i. Vi må se i øjnene, at det hæmmer os," sagde Leif Larsen, Vestsjælland.
En lang debat førte til, at en mindre ændring kom igennem for Folketingsmedlemmerne. De kan nu stille op til valg i hele perioden mellem landsmøder - også hvis grænsen på syv år overskrides. Umiddelbart en lille ændring, men med den tidsplan, der er for det næste valg, vil det i realiteten sikre, at de nuværende medlemmer af Folketinget kan stille op på ny.
Søren Søndergaard erkender, at der er ubalance mellem arbejdet i Folketinget og aktivismen uden for.
"Jeg ser mine fem år i Folketinget som et langt forsøg på at undgå, at arbejdet i Folketinget får for meget vægt. Men der er ikke de store brydninger i samfundet, som for 15-20 år siden gav brændstof til de store folkelige bevægelser. Samtidig har vi en parlamentarisk situation, hvor regeringen til tider kan lave noget sammen med os. Det er selvfølgelig medvirkende til at Folketingsarbejdet trækker utroligt meget opmærksomhed," siger han.

Dårlige kunjunkturer
Og det er et problem, for med fem mandater har Enhedslisten som sagt ikke megen kraft. De folkelige bevægelser, Frank Aaen appellerer til, sætter ikke nogen politisk dagsorden i disse år.
"Havde der stået 25.000 demonstranter uden for Christiansborg, da vi havde debatten om NATO, ville det ikke have været en debat med Enhedslistens fem mandater mod regeringen," siger Søren Søndergaard.
"Jeg kan sagtens stille mig ud på Christiansborg Slotsplads og råbe op. Måske kommer der en tilfældig forbipasserende forbi og lytter, men det rykker jo ikke meget," siger Søren Søndergaard.
Medlem af Enhedslistens bestyrelse Pernille Rosenkrantz-Theil håber på, at tiderne vil ændre sig.
"Tiden er måske ikke til demonstrationer. Men man skal heller ikke gå ind i politisk arbejde med troen på, at man kan ændre de politiske konjunkturer. Så bliver man skuffet. Jeg er meget godt tilfreds med, at man kan holde debatten i gang til bedre tider," siger hun.
Viggo Jonasen fra Århus er veteran fra anti-atomkampagnen i 60'erne. Men han har heller ikke noget bud, hvordan de folkelige bevægelser skal genopstå.
"Folk gider stort set ikke demonstrationer. Det er ikke fordi, de ikke har dannet sig en mening. De er såmænd også villige til at lette lidt på tegnebogen for en god sag. Men det der med at komme ud og demonstrere, det kan man ikke få dem til," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her