Analyse
Læsetid: 6 min.

ETA sendt til tælling?

12. marts 1999

Arrestationen af 17 nøglepersoner i ETA er ifølge de spanske myndigheder et afgørende anslag mod den væbnede baskiske uafhængighedskamp. Men moderate nationalister frygter, at det kan føre til brud på ETA's våbenhvile

Svingdøren kørte stadig rundt på Hotel Printania i det vestlige Paris, da Jose Javier Arizcuren Ruiz og tre andre gæster tirsdag var gået ud på fortovet. De nåede nemlig ikke at tilbagelægge mange meter, før de blev antastet og anholdt af fransk politi.
Arizcuren - også kaldet 'Kantauri' - formodes at være den baskiske separatistorganisation ETA's 'militære leder'. Hans tre følgesvende er også ETA-topfolk, heriblandt Jose Luis Puy Lekumberry - kaldet 'Txuma'.
Samtidig med, at de fire mænd fik frataget deres automatvåben, befandt den spanske ministerpræsident José Maria Aznar sig et andet sted i Paris, hvor han gjorde klar til at møde ministerpræsident Lionel Jospin og præsident Jacques Chirac. Med tilfredshed kunne Aznar konstatere, at den 40-årige Arizcuren - mistænkt for at have beordret eller udført 20 mord og for at være hjernen bag et forfejlet forsøg på at myrde den spanske konge Juan Carlos i 1995 - nu var taget til fange.
To timer senere blev yderligere to mistænkte ETA-aktivister anholdt andetsteds i Paris, og om onsdagen blev ni medlemmer af ETA's såkaldte Donosti Kommando arresteret efter skudvekslinger på gaden i San Sebastian (kaldet Donostia på baskisk) i Baskerlandet. Donosti Kommandoen er en voldelig ETA-gruppe, som mistænkes for at stå bag en række mord på baskiske lokalpolitikere fra ministerpræsident Aznars konservative Partido Popular (PP).
I alt er 17 formodede ETA-folk blevet anholdt i denne uge. Chefen for den spanske civilgarde, Santiago Lopez Valdivieso, fastslog over for spansk radio, at man nu havde "fjernet lederskabet" af ETA's mest aktive del. Ifølge den spanske avis El Pais har Donosti Kommandoen stået for 80 procent af de mord, ETA har begået siden 1995.

Arrestationerne er under alle omstændigheder det hårdeste anslag mod ETA, siden organisationen erklærede en ensidig våbenhvile i september sidste år. En våbenhvile, som har sat gang i en fredsproces i Baskerlandet, efter at ETA i 30 år har kæmpet med vold for at opnå baskisk selvstændighed. En strategi, der har kostet over 800 menneskeliv. ETA har endnu ikke gjort sin våbenhvile definitiv, hvilket er den spanske regerings betingelse for, at der kan blive tale om forhandlinger om Baskerlandets fremtidige status mellem regeringen og 'kredse omkring ETA'.
Den spanske regering hævder nu, at arrestationerne er med til at fastholde presset på ETA for at organisationen skal gøre våbenhvilen definitiv. Og ifølge El Pais er regeringen overbevist om, at ETA nu er så presset, at den er nødt til at fortsætte ad forhandlingsvejen.
Men baskiske nationalister frygter, at arrestationerne kan medføre, at ETA opgiver sin tidsubestemte våbenhvile. Den radikale, nationalistiske ungdomsbevægelse Jarrai har allerede gennem den seneste tid udført en række low-key brandbombe- attentater, der dog ikke har kostet menneskeliv. Denne lav-intensitets vold kan blive intensiveret oven på arrestationerne, og der har de seneste to dage været gadevold og protester. Og i dag ventes Jarrai at samle tusinder til demonstrationer i de store baskiske byer Bilbao og San Sebastian. Om det vil føre over i et brud på våbenhvilen fra ETA's side er for tidligt at sige, men det frygtes som sagt af de nationalistiske politiske partier i Baskerlandet.
"Regeringen svarer igen (på våbenhvilen, red.) med meget politi og meget lidt politik. Med meget stok og meget lidt gulerod. Med megen hårdhed og meget lidt politisk intelligens," sagde Joxe Joan Gonzalez de Txabarri, der er medlem af det selvstyrende baskiske parlament for det moderat-nationalistiske regeringsparti Partido Nacionalista Vasco (PNV).
PNV regerer i Baskerlandet sammen med et andet nationalistparti, det lille Eusko Alkartasuna (EA). De to partier er afhængige af stemmerne fra parlamentets sidste nationalistiske parti, Euskal Herritarok (EH), der er ETA's politiske gren.
EH - tidligere kendt som Herri Batasuna (HB) - er rasende over arrestationerne og kalder dem en del af en "krigsførelse mod det baskiske folk."
"Det er en stor politisk provokation," sagde EH's politiske talsmand Arnaldo Ortegi i går.
"Men nu er det vigtigt at vi fordobler vores indsats hos Lizarra-partierne," sagde han.

Med Lizarra-partierne hentyder Ortegi til, at de forskellige nationalistiske partier i Baskerlandet - de moderate og de radikale - er blevet enige om at samarbejde i stedet for at søge konfrontation, som det har været tilfældet gennem de seneste 20 år. De nationalistiske partier er rykket nærmere hinanden.
I byen Lizarra underskrev PNV, EA og EH i september den såkaldte Lizarra-deklaration sammen med en række fagforeninger og det kommunistiske parti IU. Her slog partierne fast, at det baskiske problem er politisk og kræver en politisk løsning. Altså forhandlinger med den spanske centralregering i Madrid fremfor vold. Partierne - der tilsammen sidder på et flertal af stemmerne i de tre selvstyrende baskiske provinser i det nordlige Spanien - er enige om at kræve af Madrid, at befolkningen i Baskerlandet selv skal stemme over deres fremtid.
Lizarra-deklarationen var så stor en forandring i det politiske billede i Baskerlandet, at ETA fire dage efter erklærede sin tidsubestemte våbenhvile.
ETA siger selv, at det har erklæret våbenhvile for at give forhandlinger med Madrid en chance - forhandlinger, som ministerpræsident José Maria Aznar i princippet har givet grønt lys for, hvis ETA gør sin våbenhvile definitiv. Mange iagttagere vurderer imidlertid, at ETA i forvejen var så knækket af de seneste to års folkelige modstand - også i Baskerlandet - at det var nødvendigt at sige farvel til våbnene. Befolkningens antipati over for ETA's aktioner voksede især efter henrettelserne af en række byrådspolitikere fra PP i 1997 og 1998.

Spørgsmålet er så, om arrestationsbølgen har knækket ETA så meget, som den spanske regering hævder. Indenrigsminister Jaime Mayor Oreja påpeger nemlig selv, at de franske og spanske myndigheder slog til nu (selv om de kunne have slået til for flere måneder siden, red.), fordi det viste sig, at ETA drog fordel af våbenhvilen til at genopbygge deres militære struktur. Oreja sagde onsdag, at man havde beslaglagt dokumenter med potentielle angrebsmål under arrestationerne i San Sebastian. Det kan på den baggrund sagtens tænkes at visse dele af ETA's system af uafhængige celler, stadig er operative.
Ud over et generelt ønske om at straffe voldsmænd og mordere har regeringen formentlig valgt at slå til lige nu for at teste, om ETA virkelig ønsker en fredelig udgang på striden. Madrid har i den forbindelse fastholdt sit tilbud om direkte forhandlinger med ETA.
Hvad der virkelig kan føre til en afsporing af fredsprocessen er, hvis der opstår en decideret splittelse inden for ETA i kølvandet på arrestationerne.
Den militære leder Arizcuren tilhører ifølge de spanske medier den hårde kerne, som er imod fredsprocessen. Spørgsmålet er, om den mindretalsfraktion inden for ETA - som føler sig loyale over for ham, og som er imod våbenhvilen - vil vinde tilslutning på grund af vreden over arrestationerne.
Hvis der kommer nye attentater - og dermed et brud på våbenhvilen - kan det vise sig at være ETA's sidste krampetrækninger. Det er tilfældet, hvis ETA virkelig er så knækket, som den spanske regering hævder. Hvis det derimod ikke er tilfældet, så vil en ny bølge af attentater formentlig sætte fredsprocessen ud af spil flere år frem i tiden. I så fald har arrestationsbølgen givet bagslag for de spanske myndigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her