Læsetid: 3 min.

Eventyr, frihed og fare

2. marts 1999

Danmark som erotisk ferieparadis i østrigsk fin de siècle fortælling

NY BOG
For hundrede år siden var Skandinavien indbegrebet af alt det liberale hos intellektuelle i Tyskland og Østrig-Ungarn. Freud sendte et eksemplar af Drømmetydningen til Brandes år 1900; der stod altid en talerstol parat til Brandes når han besøgte de centraleuropæiske storbyer, Rilke lærte sig dansk for at kunne læse J.P. Jakobsen, Thomas Manns hovedperson i novellen Tonio Kröger besøger Danmark som indbegrebet af det livsnære og lader en pige sige "Tak, mange tak."
Men tyskernes billede af Danmark som den moderne friheds rige, betød også en ambivalens, for Skandinavien var også det dekadente kontinent, det var symbolismens fristende og forførende land hos Munch; og langt op i det tyvende århundrede opfattes skandinaver, og især danskere ikke bare som moderne, men som letsindige og ansvarsløse charmører, således hos Thomas Manns søn Klaus Mann, der gerne opholdt sig i Danmark i mellemkrigstiden.

Livet er en drøm
I Schnitzlers Drømmenovelle er vi i Wien, året er 1926, men stemningen er stadig kejsertidens Wien, med maskebal, lette piger, sygdom og død. Novellen har et centrum i Danmark. Et velstillet lægeægtepar har været på badeferie i Danmark en sommer, og både hun og han har mødt den, de drømmer om, et øjeblik, som imidlertid vokser og vokser og sprænger alle kendte billeder af virkeligheden. Fridolin - sådan hedder han nemlig - glider umærkeligt fra lægebesøg ud i sidegader, til en beværtning, hvor han møder en evighedsstudent, Nachtigall, der spiller hidsige og æggende toner på klaver på beværtninger og til lyssky maskeballer i Wiens udkant.
Udklædt som munk tiltvinger Fridolin sig adgang til maskeballet, hvor løsenet for at komme ind er "Danmark". Her møder han en bedårende kvinde, som ofrer sig for ham. Han trues af mystiske mænd i dommeruniformer til at forlade stedet for altid, men forfølges derefter af andre mænd i sort kappe og med høj hat.
Imens ligger Albertine - sådan hedder hun - hjemme i dobbeltsengen og drømmer drømme, der i struktur er identisk med mandens virkelige eskapader, og til sidst mødes de to en tidlig morgen på sengekanten. Han bekender, hun forstår og siger de vise ord, der minder om teksten til Sams sang fra Casablanca: "En drøm er ikke altid kun en drøm."

Humanismen og Det
Ordene om drømmen, der ikke altid er en drøm, rammer ned i novellens strømførende lag. Arthur Schnitzler - sådan hedder forfatteren - var læge og forfatter, i sine romaner og fortællinger var han på én gang optaget af etik og det ubevidste, ikke så forskelligt fra Freud. Til forskel fra Freud lod Schnitzler være med at udsætte det ubevidste for realitetsprøven ved at forklare det rationelt og terapeutisk.
Fridolin og Albertine er i deres drømmedrifters vold, de er dukker og dobbeltgængere, der ser sig selv i spejle og tror det er andre, og drømmene er Schnitzlers skæbnebegreb. Drømmene har taget magten i fin de siècle Wien, og gennem deres metamorfose føres læseren gennem et surrealistisk, prækafkask univers, indtil det hele trods alt til sidst opløses i ægteskabets forsoning, og kvinden, der trods alt er i stand til at bryde drømmelivets mytiske væren, hendes slutreplik lyder: "jeg tror vi er vågnet op nu." Men som god østriger fortsætter hun: "For det næste lange stykke tid."

Novellens øjeblik
Goethe definerede novellen som en uhørt, stedfunden begivenhed, og skrev omkring år 1800 selv en novelle der levede op til disse krav. Schnitzlers Drømmenovelle gør det ikke, for den er uhørt, men om den er stedfundet er mere problematisk. Dens uhørte begivenhed er badeferien i Danmark, og de to personers "øjeblikke af væren." Øjeblikket løfter novellen op i drømmesfæren og bort fra en socialt eller psykologisk genkendelig verden.
Og i lange stræk kan novellen læses som moderne mystik, der hele tiden sprænger den genkendelige virkelighed, som mangetydig, fantasmagorisk prosa af bedste moderne kvalitet. Den er ikke kun et ekko af Kafka, men minder om Hermann Brochs Søvngængertrilogi og måske om Musils Manden uden Egenskaber og hans skelnen mellem rationalitet og muligheder. Og alligevel befinder vi os i denne novelle ligesom ægteparret til slut i en let søvn, før pigen banker på døren klokken syv for at vække os til den nye dags begyndelse.

*Arthur Schnitzler: Drømmenovelle. Oversat af Erik Egholm. 83 s. 168 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her