Læsetid: 6 min.

Fantasi med og uden vingesus

26. marts 1999

Håndværket er i orden, men ellers er der store temperatur- og kvalitetsforskelle i en række nye danske billedbøger

BILLEDBØGER
"En bog om arv og miljø. Dedikeret til jer, der hele tiden overtager verden" er undertitlen på Dorte Karrebæks seneste opus Mesterjægeren, som finurligt og frækt anfægtende sætter ord og streg på en særegen fortælling om socialiseringens sære omveje.
Karrebæk kickstarter allerede på det indledende opslag, hvor mesterjægeren med sin nyfødte søn på skulderen er i bevægelse på vej ud mod de store skove for at lære sønnen at jage.
I opslagets baggrund ses den måbende mor, der bloddryppende har forladt fødesengen, hvor saksen, der er blevet brugt til at klippe navlestrengen over med, er centralt placeret.
Via en række morsomme diegivningssituationer, hvor drengen låner pat hos en række dyr, skildres overgangen fra modermælk til kødstadiet. Efter et ophold i en venligsindet og vegeterende kattekoloni, hvor mesterjægeren og en ældre klog hunkat bytter afkom, vender jægeren så hjem med en køn hunkilling, som den intetanende mor skrubber og barberer efter alle kunstens regler.

Pubertets-kat
Allerede i 1. klasse kommer hunkatten i puberteten - på billedopslaget ses den udstyret med fire par bryster- og så går det løs med natlig jageadfærd og bekymrede forældre. Faderen fortryder byttehandlen og henter sønnen, halvt menneske, halvt kat, tilbage.
Den omvendte socialiseringshistories sørgmuntre resultat ses udmøntet på de to sidste opslag, hvor den hjemvendte hunkat - med polkadotkjole og rødmalede kattekløer - har bygget sig et hus med centralvarme altimens den sidder i et højt træ kaldende på nogen "hun ikke mere kunne huske hvem var, på et sprog hun ikke mere kendte".
Drengen derimod bliver byjæger og ses afslutningsvis skælmsk kiggende i sengen med en skøn rødhåret kvinde. Godt eller skidt? spørger Karrebæk - og svarer ved at stille et afsluttende spørgsmål med direkte læserhenvendelse: "Hvem ved for øvrigt, hvad der er godt for andre? Gør du?".
Mesterjægeren stiller mange spørgsmål og giver ingen klare utvetydige svar. Det er faktisk bogens styrke, for 'svarene' eller tankestoffet ligger i illustrationernes barokke sammenkoblinger, hvor Karrebæks fræsende stregføring og opfindsomme tableauer med en herlig grotesk humor giver diskussionen om arv og miljø et kærligt spark over skinnebenet kombineret med frydefuld massage af grinemusklerne.

Sofie smukt forlænget
Pernille Kløvedal Helweg har alt andet lige lidt af den samme fandenivoldske fabuleren som fortællende drivkraft. I hjulsporet på efterårets sikre billedbogsdebut Sofie og Tigergrisen følger nu Sofie, Abdul og elefanterne, som med sin egen letfodede og charmerende stil lægger sig i smuk forlængelse af forgængeren.
I fortællingen leger Helweg ganske raffineret med drømmens og virkelighedens grænseflader. Sofie fortæller i talebobler på de indledende helt blå opslag sin mor om en drøm, hun har haft, hvor en elefantunge er ved at blive spist af en flok løver. Moderen afviser dog, at vilde dyr skulle spise elefanter.
Efter dette indledende set up følger så selve drømmen, hvor Abdul og Sofie pludselig løftes op i luften (og ud af billedrammen) af en flok elefanter, som på det herlige efterfølgende opslag ses promenerende ned ad hovedgaden med tumult og væltede busser til følge. De to børn sidder som fornøjede tilskuere på førerelefantens snabel.

Snabelbrusebad
Turen går videre ud i et tørt ørkenlignende landskab, hvor elefanterne henter vederkvægende vand ned fra en enlig regnsky og giver ungerne snabelbrusebad. Mødet med en elefantunge udvikler nye lege, og de trætte unger falder i søvn. Pludselig er de omringet af løver, som er ved at kaste sig over elefantungen. Sofie besvimer og her indskydes så et blåt opslag, hvor moderen forklarer den uroplagede datter, at
"I virkeligheden er en vred elefantmor det farligste dyr i hele verden. Hun forlader aldrig sin unge." Herefter følger så sidste del af den nu moderiscenesatte drøm, hvor den brølende elefantmor jager løverne væk. Der er således en reddende mor på færde i såvel drøm som virkelighed, hvorefter Sofie tager det sidste stik hjem, da hun konstaterer, at det var synd, hun ikke selv oplevede bortjagningen. Helwegs sansenære og legesyge illustrationer fungerer hele vejen optimalt med en streg og en farveholdning, der har en helt egen respektløs præcision i sit livsbekræftende favntag med fantasiens mange muligheder.
Med Josefine Ottesens og Julie Kyhls De artigste børn er vi ovre i et helt andet stilleje. Den starter på følgende måde: "Petra Frederikke og Bent Hugo var nok de artigste børn i verden. De var så artige, at de bad om lov til at blinke med øjnene og synke spyttet."
De uhyrligt tilpassede barn modsvares af forældrene, som er så sjuskede og letsindige, at børnene ikke ser nogen anden udvej end at gå hjemmefra.
I jagten på et par mere passende forældre støder de på en Mercedes-kørende blondine, som tager dem til sig og installerer dem i sit perfektible hospitalslignende hjem, hvor de som mekaniske dukker placeret på hver sin pindestol må lægge øre til venindernes forespørgsel om, hvor de dejlige børn dog er købt. Så bliver det for meget selv for Petra Frederikke og Bent Hugo, som vender hjem til de forandrede forældre, som i mellemtiden har ordnet huset. Tingene falder i hak for den nu 'normale' familie.
Der er noget lidt bedaget og fortærsket over bogens omvendingstrick. Satiren mangler bid og retning. På illustrationssiden leger Julie Kyhl ganske veloplagt med en 50'er-inspireret lidt kitschet pastelfarvestil med påskeægsrunde og påklædningsdukkelignende personkarakteristikker, men deres naivistiske charme forrykker ikke indtrykket af en billedbog, der ikke rigtig har noget på hjerte.

To debutanter
Kombinationen af solidt håndværk og en lidt retningsdiffus kompasretning gør sig også gældende hos to debutanter, som begge lægger sig i forlængelse af den rimtradition som Halfdan Rasmussen stadig står som den ypperste repræsentant for.
Portrætfotografen Anne Prytz Stensager viser sig i Karl Kamel og de andre som en opfindsom og smidig rimsmed med en blanding af glade nonsensrim og mere poetiske livsfunderende 'tænke'-rim. Især inden for sidstnævnte gruppe er der fine tilløb til en mere personlig fortættet form, som f.eks. i "Sommerfuglevinger", hvor det bl. a. hedder: "Vi svæver lydløst - ingen ser/om vi to egentlig er her mer'/det er velsagtens vores held/ vi heller ikke ved det selv". Rimene er illustreret af Thomas Balle, hvis lidt bastante og tunge streg nok har akkuratesse og et vist schwung, men på mig virker lidt altmodisch.
Rumvæsen på jorden
Jakob Martin Strid forsøger med sin første billedbog Rejsen til jorden at vride nye dråber ud af den modstilling, der handler om at lade et rumvæsen dumpe ned på vores jord og møde uforstandige og fjollede mennesker.
Her handler det om Flop fra det bananspisende kartoffelfolk på en fjern planet. I en flyvende tallerken suser han gennem det sodavandsisfyldte himmelrum og lander på Jorden en søndag eftermiddag, hvor han bliver samlet op af et nærsynet pizzabud, som tror, hans fartøj er en frisbee.
Det sætter gang i det turbulente kastemønster, Flop hvirvles ind i.
Først skaber han ravage på en fransk restaurant, hvor han brækker sig i kokkens ostegratin, dernæst graves han ned af en hund. inden han slutteligen ender på et middagsbord, hvor hans rumskib bliver brugt som salatskål. Derefter vender han forslået og ramponeret tilbage til sin hjemmeplanet, hvor han i sygesengen aflægger rapport om sin forfærdelige tur.
Hele anretningen serveres på muntre vers med både sødme og skæv poetisk charme ledsaget af forfatterens egne runde og farvemættede illustrationer.
Fantasifuldt og venligt, men også ganske bovlamt - og som sådan lidt skuffende al den stund det også er forlaget politisk revys første egentlige børnebog. Der må gerne komme lidt mere kraftfulde boller på suppen.

*Dorte Karrebæk (tekst og ill.): Mesterjægeren, 32 s., 198 kr. Forum
*Pernille Kløvedal Helweg (tekst og ill.): Sofie, Abdul og elefanterne, 40 s., 188 kr. Høst & Søn
*Josefine Ottesen: De artigste børn. Ill. af Julie Kyhl, 28 s., 188 kr. Høst & Søn
*Anne Prytz Stensager: Karl Kamel og de andre. Ill. af Thomas Balle, 40 s., 188 kr. Høst & Søn
*Jakob Martin Strid (tekst og ill.): Rejsen til jorden, 36 s., 148 kr. Forlaget Politisk Revy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu