Læsetid: 5 min.

'En farlig præcedens'

30. marts 1999

Den europæiske presse har reageret forsigtigt på NATO-aktionen. 'Barbariet i Europa' skal stoppes, lyder det, mens der udtrykkes bekymring for de 'uoverskuelige følger af det militære angreb

En situation uden fortilfælde. Det er det mindste, man kan sige om NATO's militære aktion mod Jugoslavien, men når det er sagt, kan man ikke overraskes over, at reaktionerne i de europæiske medier frembyder et uklart billede, ofte præget af en vis forsigtighed, overvejelser for og imod. Eller at meningerne somme tider går på tværs af normale skillelinjer.
I den franske presse har man således kunnet opleve, at et blad som Le Monde, der normalt repræsenterer en moderat opinion, men klart til venstre for midten og ofte kritisk over for USA og NATO, straks efter starten på luftbombardementerne, forsvarede NATO's beslutning.
Mens et andet dagblad, Libération, der stort placerer sig samme sted i det politiske spektrum, indtog en meget kritisk holdning.
I London analyserer The Times' chefredaktør, William Rees-Mogg, den ændring i den folkeretslige opfattelse, der har medført, at en stats behandling af sine egne borgere inden for sine egne grænser nu er blevet et legitimt anliggende for det internationale samfund. Han tilslutter sig den nye opfattelse, men konstaterer, at den har nogle farlige ulemper:
"Den tilintetgør grænsernes ukrænkelighed og de suveræne staters immunitet. Vi har vundet en vis legal beskyttelse mod folkedrab, men vi har mistet en legal beskyttelse mod aggression ved at gøre enhver fremtidig aggressor til dommer i sin egen sag."
"NATO's bomber er måske berettigede, men der er skabt en farlig præcedens," konstaterer den britiske kommentator.

Mens de tyske reaktioner i første omgang prægedes af den bemærkelsesværdige, næsten 'hellige union' mellem de politiske partier, er betænkelighederne slået igennem i visse blade efter den nyeste udvikling, således i det liberale Süddeutsche Zeitung, der tvivler på NATO-aktionens effektivitet.
Hvis Milosevic havde været bange for slagene, havde han givet efter allerede forud for truslerne, skriver bladet. Han var lige glad med de militære omkostninger, så længe det politiske regnestykke gik op: "Folket sluttede op bag despoten som altid i sådanne tilfælde, og hans halv-allierede Rusland befinder sig nu i halv krigstilstand med NATO."
Nu har Milosevic kastet sig over de værgeløse Kosovo-albanere, og "det, der skulle forestille at være en indsats for menneskelighed, har forstærket umenneskeligheden... Der findes ikke nogen hurtig og ren sejr. High-tech udstyr kan ødelægge alt muligt fra luften, men ikke, i hvert fald ikke ipso facto, nedbryde viljen hos den mand, der - som tidligere Saddam og Hitler - ikke selv er udsat for bomberegnen."
Den tyske avis forudsiger, at "denne Balkan-krig vil ikke blive hurtigt afgjort, i hvert fald ikke politisk. De nye krige siden Sovjetrigets sammenbrud i 1991 er kun en fortsættelse af dem, der begyndte med Habsburgernes og Osmanernes nedgang i det 19. århundrede."
Balkan-folkenes opgør blev stillet i bero i 40 år med den kolde krig og kommunismen, men er nu begyndt igen. "Det kan vare 40 år endnu. Vil Vestens kraft og sammenhold holde så længe," spørger Süddeutsche Zeitung.

Blandt de førende europæiske aviser har næppe nogen taget klarere stilling til fordel for NATO-aktionen end Le Monde.
I en leder under overskriften 'Et historisk vendepunkt' straks efter starten på bombardementerne opsummerede det franske blad risikomomenterne ved aktionen og fortsatte: "Men NATO - det vil sige Europa og USA, har gode, særdeles gode grunde til at løbe en så stor risiko. I Kosovo, denne jugoslaviske provins, hvor befolkningen er af albansk oprindelse for 90 procents vedkommende - er det humanitære drama allerede enormt - de serbiske styrker har dræbt omkring 2.000 mennesker, brændt og plyndret dusiner af landsbyer og jaget over 200.000 kosovere ud i de omliggende lande. Slobodan Milosevic afviser den hæderlige løsning, der blev foreslået i Rambouillet... At tolerere og sidde med hænderne i skødet i dag ville være ensbetydende med at blive tvunget til at intervenere mere massivt senere."

Le Monde erkendte risikoen for, at Milosevic ville bruge NATO-aktionen som påskud for en forstærket offensiv mod Kosovo-albanerne og inddrage vestmagterne i en proces, der nødvendiggør en intervention på landjorden mod en kampdygtig serbisk hær - men sluttede sin leder: "... denne risiko er på højde med indsatsen: Det gælder om at hindre barbariets tilbagevenden i Europa."
Libération er kommet til det modsatte resultat. Bladet har kommenteret begivenhederne på lederplads under overskrifter som 'En fælde' og 'En diplomatisk tragedie.' "Man må spørge," skriver bladet, "om luftkrigen i sig selv kan træde i stedet for et politisk projekt." Vestmagterne synes at lade sig narre af Milosevic.
"Hvordan kan man undgå at indse, at han ved at stå fast og udsætte sig for straffeaktionerne med bomber og raketter lancerer en ny udfordring og stiller en fælde for NATO: At komme og slås på landjorden... Er vestmagterne rede til at tage den udfordring op? Har de overhovedet forudset den for alvor? Det er der intet, der tyder på, tværtimod."
I en ny leder mandag skriver bladets chefreaktør, Serge July:
"Luftangrebene skulle i sidste øjeblik redde Kosovo-albanerne fra en forestående Bartholomæus-nat (blodbadet på de franske protestanter 24. august 1572. Red.). I stedet har de fremskyndet massakrer og fordrivelser. Magtanvendelsen bør ikke dømmes på sine hensigter alene, men på sine virkninger og resultater. På det militære plan mumles der allerede om fiasko...." Man ender med at demonstrere sin afmagt over for etniske udrensninger, skriver July, og han slutter:
"Denne præcedens risikerer at komme til at gælde for regionen, men også i verden. Et uhyggeligt forbillede."
I Rom hæfter avisen La Repubblica sig ved, at USA har forstærket sin rolle på bekostning af FN: "USA har besluttet officielt og permanent at påtage sig rollen som militær gendarm og har - træt af at blive indviklet i FN's møjsommelige procedurer - overdraget gendarmfunktionen til NATO. Således kom Beslutsom Styrke til verden. Det er ikke tilfældigt, at den interventionsstyrke, der agtes oprettet for Kosovo, skulle være en NATO- og ikke en FN-styrke."
Usikkerheden efter den nyeste udvikling understreges af det spanske dagblad El Pais, der skriver: "Det allierede angreb er løbet ind i flere vanskeligheder end forventet. Det er ikke tiden til at ryste på hånden, men heller ikke til at ignorere det der sker: Krigen er blevet mere kompliceret. Vi befinder os - for at bruge et udtryk af Clausewitz - i fuldstændig tåge."

Frygten for en farlig præcedens er et tema, der går igen i pressekommentarerne i flere europæiske lande.
Det opsummeres bl. a. i den ansete schweiziske avis Le Temps i Geneve:
"Denne krig, der først og fremmest er baseret på den vestlige militære overlegenhed, er en farlig præcedens i Europas og verdens historie. Dens legitimitet anerkendes langtfra af alle nationer i denne verdensdel. Ukraines og Ruslands reaktioner viser omfanget af de politiske, følelsesmæssige og historisk betingede divergenser, der bestemmer holdninger og alliancer. Det ville være naivt og farligt at ignorere dem. Og endelig, medmindre man fortsætter krigførelsen indtil modstanderens fuldstændige nederlag, risikerer man, at denne krig vil gøre det endnu vanskeligere at finde frem til en løsning."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu