*Wikke & Rasmussen fik et mindre folkeligt gennembrud med denne aparte blandingsvare af børnefilm, satire, sangfilm og dukkehusdramatik. Stærkt medvirkende til succesen var Souvenirs charmerende titelsang med det uforglemmelige omkvæd "Sjisk, sjask sherry/ Hannibal og Jerry". - Hovedpersonen er drengen Hannibal (Michael Kvium), hvis talende hund Jerry stjæles af den slemme legetøjsfabrikant Onkel Morfar (Steen Rasmussen), en parodi på Fætter BR. Det er i det hele taget de enkle parodiske streger, der ridser figurerne op, sjovest, når Peter Frödins elskelige politimand kaster sig ud i en bejlende dans for sin udkårne, Hella Joofs stramtandede kollega. - Filmen arbejder ganske livligt med farver og dekorationer og 50'er-pasticher, men virker som helhed for tynd i komikken og underernæret i historien.
Hannibal og Jerry. DR 1, torsdag kl. 16.30-17.40
*Oliver Stone skildrer i sin stort anlagte, noget uformelige Nixon-film den forhadte præsident som et redskab for USA's lyssky højrekræfter - det militær-industrielle kompleks, de store korporationer, mafiaen, Wall Street og CIA. Og menneskeligt ikke nogen særlig tricky Dicky, men snarere et stakkels jaget dyr, der såret og desperat kredser rundt i den amerikanske politiks arena. - Oliver Stone lægger i den tre timer og ti minutter lange film Nixons liv i en centrifuge af fiktivt materiale tilsat ugerevyer, tv-shows, fotografier og manipulerede tv-optagelser. Vidtløftig og overlæssset er filmen, men også underholdende. Og trods en ikke påfaldende ydre lighed er Anthony Hopkins selvfølgelig en fascinerende Nixon i menneskeliggjort udgave.
Nixon. TV2, torsdag kl. 21.35-00.45
*Meryl Streep der optræder i hele tre påskefilm, er uvenligt - og uretfærdigt - blevet kaldt en fejlfrit arbejdende skuespiller-maskine. Det kan skyldes detalje-perfektionismen i de fleste af hendes præstationer, der er så varierede, at det kan være svært at øjne hendes egen personlighed. Efter en usikkerhedsperiode omkring 1990, hvor hun især dyrkede farcer og komedier, er hun kommet stærkt igen og satte f. eks. i år Hollywoods akademimedlemmer i et dilemma: hvilken af to fremragende præstationer skulle de give hende den ottende (!) Oscarnominering for? - Streeps bedste rolle i de senere år er dog nok gårdmandskonen i Broerne i Madison County, hvor hun gennemspiller en voksen, varm og uglamourøs kærlighedshistorie med Clint Eastwoods gentleman-fotograf. De to står godt til hinanden - og Eastwoods ligefremme, ukrukkede instruktion passer til Meryl Streeps jævne, men følelsesgrebne hverdagsfigur. - Det prosaiske passer godt til Streep, der jo ikke er nogen djævleblændt klassisk skønhed. Alligevel nåede hun det noget nær magiske i den nyligt afdøde Alan J. Pakulas Sophies valg fra 1982, hvor hun som den polskfødte titelfigur står som et lysende, gådefuldt centrum for en trekantshistorie baseret på William Styrons bestseller-roman. Her dyrkes hendes på én gang forfinede og karakterstærke udstråling i et ansigt, der afspejler en stadig strøm af modstridende følelser, en kamp mellem livstro og desperation. Hendes had-kærlighedsforhold til Kevin Klines aggressive, uforudsigelige Nathan er så forrygende godt skildret, at den efterfølgende mareridtstur til Holocaustland nærmest bliver et antiklimaks. - Påskens tredie Streep-film, det langstrakte social-drama Jernurt, er klart den svageste, med Jack Nicholson i centrum som borgermanden, der blev vagabond, og Streep i en - for en gangs skyld fremmed - rolle som posedame.
Sophie's Choice/ Sofie valg. DR 2, fredag kl. 20.00-22.25
Ironweed/ Jernurt. TV2, fredag kl. 21.35-23.55
The Bridges of Madison County/ Broerne i Madison County. DR 1, søndag kl. 21.15-23.25
*Erik Balling kunne selvfølgelig ikke nære sig for at lave spillefilm ud af tv-serien Ballade på Christianshavn, efter at de første 12 afsnit havde vist sig overmåde populære hos seerne. Og det blev en veloplagt hyggefilm, der fik en del ud af det spinkle plot om onde kræfters forsøg på at udsætte den prægtige ejendom for byggespekulation. Karl Stegger lyser op som en i starten meget upopulær og striks ny vicevært, der dog når at afsløre sit sande jeg - en Bodilbelønnet lille perle af en præstation. - Ugen byder også på et begynderfilm af samme Balling, den historiske Kongeligt besøg fra 1954, et energisk, men noget rodet og handlingssvagt forsøg på en ramasjangfilm. Kun seværdig for Johannes Meyers længe udsatte entré som Christian d. Fjerde.
Ballade på Christianshavn. DR 1, lørdag kl. 21.00-22.40
Kongeligt besøg. TV3, søndag kl. 21.00-22.45
*Martin Scorsese var - efter verdenssuccesen Taxi Driver - i det ekstravagante hjørne, da han i '77 lavede sin helt egen version af Hollywoods stort opsatte farve-musicals, han havde elsket, da han var ung. New York, New York er en film fuld af brist, en mærkelig blanding af hudløst kærlighedsdrama og glitrende hyldest til 40'rnes swingmusik, men den fascinerer ved sin vitalitet og sin vedholdende, skånselsløse boren i et parforhold, der både rummer svimlende øjeblikke af ekstase og afgrunde af aggression. - Robert De Niro spiller saxofonisten Jimmy Doyle, en sært besat, følelseshæmmet og egocentrisk kunstner (der nok ikke er helt ulig Scorsese selv.) Han kan kun realisere sig selv gennem sin musik, og det komplicerer selvfølgelig forholdet til sangerinden Francine (Liza Minnelli), som han møder under en stor jublende sejrsfest i New York 1945. - Hele filmens lange tour de force-indledning indkredser dette konfliktfyldte møde, mens der festes i baggrunden. Francine og Jimmy bliver et par, men harmonisk er forholdet egentlig kun, når swingmusikken fører dem sammen. Robert De Niro er i sit mest eksplosive hjørne som Jimmy, fræk og farlig, mens Liza Minnelli yder sin bedste filmpræstation (ved siden af Cabaret) som den langt mere modne, varme og velafbalancerede Francine. En lang række klassiske swingnumre danner baggrund for de ulige gemytters kærlighedskampe, for vi er i Benny Goodmans, Tommy Dorseys og Glenn Millers storhedstid.
New York, New York. TV2, lørdag kl. 22.45-01.25
