Læsetid: 4 min.

'Jeg føler mig ikke konservativ'

23. marts 1999

Mike Doonesbury: 'Er der noget mere sexet end en nørdine på et kodetrip?'

INTERVIEW
"Hvad er forskellen på venstre og højre? Er der nogen forskel? Jeg ved det ikke. Min datter på ti sagde forleden: Det er Clintons skyld - han har gjort alle forvirrede."
Siger Mike Doonesbury i telefonen fra Seattle. Engang lagde han navn til en lille tegneserie i et studenterblad. Han - og serietegneren - befinder sig i dag et helt andet sted, intellektuelt og politisk. Han har affundet sig med skæbnefællesskabet med den lille ungdomsspøg, men har det dårligt med at serien - og dermed til en vis grad han selv - hyppigt beskrives som frelst eller venstreorienteret.
I serien er han ofte den tvivlrådige, der ved en fødselsdag eller et jubilæum pludselig udbryder: Hvad er der sket? Hvad er der blevet af os? Hvordan er det gået til?
- Hvordan er det gået til, at du er blevet konservativ?
"Jeg har altid følt en dyb længsel efter at vende tilbage til ansvarlighed, fornuft, høflighed - som de fleste andre ungdomsoprørere, vil jeg gå ud fra. Det ironiske er, at selv om jeg har stemt republikansk flere gange, så føler jeg mig ikke videre konservativ. Men der er mange fordele ved at bevæge sig en smule til højre. Konservatismen gør det muligt for én at ændre ens inderste frygt til åben overbevisning, hvis du forstår, hvad jeg mener."
- Næh.
"Jamen, f.eks. i spørgsmålet om sammenhæng mellem race og kriminalitet."
- Jeg vil vove at påstå, du ikke tør sige lige ud, hvad du dér sagde i en rodet omskrivning.

Taler i koder
"Man må selvfølgelig fortsat tale i kode. Men jeg hylder grundlæggende de samme principper, som jeg altid har gjort. Jeg er stadigvæk modstander af diskrimination. Jeg går fortsat ind for fri abort."
Mike Doonesbury var under valgkampen i 1996 aktiv i "Cyberarbejdere for Steve Forbes" (i sidste ende stemte han på Bob Dole), og han udtrykker glæde over, at Forbes tilsyneladende også stiller op til næste år:
"Mange af os har i de vanskelige år oparbejdet en betragtelig portefølje af medarbejderaktier. I opstartfasen var det tit den eneste løn, vi fik. Som reglerne er nu, bliver de beskattet som al anden indkomst, hvis vi omsætter dem."
"Forbes er én af os - går ind for skattefrihed for medarbejderaktier og kapitalpensioner og hvad vi ellers har af den slags. Plus enhedsskat - samme skatteprocent for alle. Den progressive skat er klart uretfærdig for folk, der er kommet lidt op i indtægtsgraderne. Endelig betyder det en del, at han er en rig nørd med briller og kikset hår. Vi er mange, der kan identificere os med ham."

Antihelt
Mike Doonesbury er ikke nogen traditionel seriehelt. Med al sin tvivlrådighed er han snarere en antihelt. Ved seriens start var han aktiv i fredsbevægelsen, modstander af Vietnamkrigen, en naiv men ivrig forkæmper for fælles borgerrettigheder for alle.
I studieårene boede han i kollektiv i New England sammen med flere af seriens faste personer. Han giftede sig med en medkollektivists ældste datter. Under navnet JJ blev blev hun koncept- og performancekunstner. Mens Mike som reklamemand stille og roligt bevægede sig mod højre - i perioder mod en slags værdirelativisme - kastede hun sig ud i stadig voldsommere artistiske og personlige eksperimenter.
Da parret gik fra hinanden fik han forældremyndigheden over datteren Alex. Han var på det tidspunkt marketingchef i et computerfirma. Det var her han traf han Kim, som nu er hans meget unge kone. Kim er født i Vietnam, men vokset op hos en adoptivfamilie i USA. I dag driver Kim og Mike deres softwareselskab - hun udvikler, han markedsfører:
"Vi er en slags moderne nybyggere, der tager vores bid af af et fedt 21. århundrede."
Bryllupsrejsen gik til Vietnam, hvor Kim ledte efter overlevende slægtninge. Hun fandt én - en kusine, der blev udnyttet som underbetalt arbejdskraft i en Nike-filial. Hvorefter Kim blev aktiv i en boykot Nike-kampagne.
- Aldersforskellen må være et problem?
"Ikke for alvor. Tænk på at Kim er vokset op i en verden domineret af de store årgange og deres, eller skulle jeg sige vores kultur. Hun siger selv, at David Letterman var den store samler og formidler - en 60'er-skikkelse som var tilstrækkelig fræk og respektløs til at 80'er generationen fik en chance for at fatte, hvad det var, sådan nogen som os talte om."
"Men selvfølgelig har der været vanskeligheder. Da vi traf hinanden, levede Kim i bofællesskab med 'fem andre mac-freaks'. De taler i generationskoder. Når jeg er sammen med dem, er jeg helt udenfor."
"Men der er andre problemer, som er langt større. Først og fremmest at vi nørder har svært ved at knytte os til andre. Vi har vænnet os til - og lader os på mange måder styre af - computerens tilfældighedsprincipper."

Sexet nørdine
- Hvad sagde din datter til at få en ny mor?
"Hun er selv nørd. Hun lavede sin første hjemmeside da hun var syv. Hun er krøllet og blond som sin mor, men allerede da hun havde truffet Kim første gang ville hun hun have glat sort hår. Det er ikke noget problem".
- Kan du huske, hvad det var du faldt for - hvis det da ikke udelukkende var hendes ungdom?
"Det kan jeg godt: Når hun spiser chips smelter hun smøreost med en arkitektlampe og hælder den ud over. Det spiser hun så - med Snickers og cola. Hun kan spise ubegrænsede mængder af den slags, når hun er opslugt af en bestemt opgave. Og helt ærligt - er der noget mere sexet end en nørdine f. eks. på et kodetrip?"

TEMA
Doonesbury 25 år
I dag er det 25 år siden Information første gang præsenterede en stribe med tegneserien Doonesbury: Fire tegninger af Det hvide Hus med et par politikerreplikker på himlen over præsidentboligen. Gennem de mange år har serien kommenteret de aktuelle politiske temaer samtidig med at den har fulgt en gruppe kernepersoner, som engang var unge og boede sammen i studenterkollektivet Walden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu